Går man ind på Googles søgemaskine, står der nederst: ”På vej mod en CO2 fri fremtid – se de skridt vi har taget”.

Jeg ved ikke med dig, men jeg er ikke sikker på, at en sådan fremtid er en god ide, jeg er med på. Alt liv på jorden er baseret på kulstof, og en CO2-fri fremtid vil således være en fremtid uden liv.

Vil Google afskaffe alt liv?

Gad vide hvem der skal bruge Googles services, når alt liv er ophørt? Måske medarbejderne ved Google havde glemt, at de kunne bruge Google til at søge på, om det nu også er fornuftigt at stræbe efter en CO2-fri fremtid?

Googles stolte proklamation er den slags nonsens, man kan sælge befolkningen, når videnskab bliver dogmatisk propaganda og dermed ophører med at være videnskab. Man fortæller folk, at en af de fundamentale byggesten i liv er et farligt giftstof, som vi skal have elimineret.

Klima-alarmismen er et politisk redskab

Overtager dogmatik en videnskabelig disciplin, og åben debat forsøges forhindret, kan vi være sikre på, at sandhedssøgende udforskning af virkelighedens beskaffenhed er blevet erstattet af bestemte menneskers nonvidenskabelige dagsorden.
Googles proklamation demonstrerer, at klima-alarmismen intet har at gøre med videnskab, men er et politisk redskab.

Vi ser det ske med klimavidenskab, og vi har lige på ubehageligt nært hold oplevet det med den erklærede corona-pandemi og de eksperimentelle mRNA-vacciner. I begge tilfælde er åben videnskabelig diskurs blevet undertrykt og censureret i så stor grad, at befolkningen står tilbage med præcis det entydige let forståelige narrativ, som man fra højere sted har ønsket. Det er det, vi kalder propaganda.

“Afgjort videnskab” findes ikke

”Settled science”, altså ’afgjort videnskab’, findes ikke. Videnskab kan kun forsyne os med et øjebliksbillede – en slags foreløbig forståelse af virkeligheden – en forståelse som hele tiden vil ændre sig. Videnskab er en proces, som fordrer konstant debat og stillen spørgsmål ved nuværende teorier og hypoteser. Når undertrykkelse og udelukkelse af bestemte meninger finder sted, som vi ser det i klimaspørgsmål, er der ikke længere tale om videnskab.

De fleste har den fejlagtige opfattelse, at videnskab er som et puslespil, hvor flere og flere brikker efterhånden falder på plads. De fleste brikker, tror man, er allerede faldet på plads, og når alle brikker er faldet på plads, har vi den fuldstændige forståelse af virkelighedens beskaffenhed.

Men sandheden er, at hver gang vi får et spørgsmål besvaret, dukker to nye spørgsmål op, hvilket reelt betyder, at det imaginære virkelighedspuslespil aldrig bliver færdigt. Mængden af brikker vokser simpelthen hurtigere, end vi kan samle puslespillet.

Når en gruppe af forskere og politikere fremlægger menneskeskabte klimaforandringer som afgjort videnskab, ved vi, at de ikke repræsenterer videnskab. De repræsenterer en dagsorden, hvor den videnskabelige entreprise misbruges i politisk øjemed. Den generelle befolkning har ingen anelse om, at deres egen opfattelse af menneskeskabte klimaforandringer er blevet købt og betalt for af magtfulde interesser.

Folks syn på klimaspørgsmål er etableret af dem, der har de økonomiske midler til at gennemtvinge den opfattelse, der fremmer deres dagsorden. Vi behøver ikke spekulere over, hvad denne dagsorden måtte være. Vi kan blot med sikkerhed sige, at nedlukningen af åben videnskabelig debat beviser, at der er et alternativt motiv, som intet har at gøre med videnskab. Nogen har brug for, at befolkningen ser klimaforandringer som en trussel, og har pengene til at betale for det.

Fup- og pseudovidenskab

I første halvdel af det tyvende århundrede så vi, hvordan fupvidenskab blev brugt til at sortere menneskeheden i højere og lavere racer. Nazityskland er naturligvis det bedst kendte eksempel, men sandheden er, at fænomenet var udbredt i hele den vestlige verden. Dette var ikke videnskab, men derimod pseudovidenskab udformet med henblik på at fremme et specifikt narrativ, der skulle understøtte en politisk dagsorden. Klima-alarmismen adskiller sig på ingen måde fra nævnte eksempel.

Man behøver kun at læse afsnittet om computermodellering i Steven Koonins bog ”Unsettled” for at forstå, at klimavidenskab er en vakkelvorn ting. Vejr er kaotisk, og det er lige meget, hvor nøjagtige data du putter ind i computeren, så har du ikke en jordisk chance for at vurdere, hvor præcise forudsigelser dit program regner sig frem til.
Med computermodellering kan man ikke engang forudsige, hvordan vejret bliver i eftermiddag, dvs. om få timer – noget jeg som ivrig motionscyklist regelmæssigt erfarer, når jeg kommer drivvåd hjem fra en tur ”uden nedbør i mit lokalområde”.

Man fortæller mig samtidig, at den samme slags computermodellering kan forudsige, hvordan klimaet på hele jorden vil være om X antal år – fx temperaturer med en nøjagtighed helt ned i tiendedel grader.

Vi har lige under den erklærede corona-pandemi oplevet, hvordan komplet fejlagtige forudsigelser frembragt gennem computermodellering blev misbrugt af politikere som berettigelse til at indføre autoritære massetiltag. Disse nonfarmaceutiske massetiltag som lockdowns, maskepåbud og de to meters afstand var ikke bakket op af videnskabelig evidens. Sidstnævnte er nu af topbureaukrater i USA blevet indrømmet var et påfund grebet ud af den blå luft.

På samme måde misbruger klima-alarmisterne forskeres vakkelvorne klimamodeller til at true befolkningen til at acceptere nærmest et hvilket som helst politisk indgreb vedrørende transport, opvarmning og el.

Problemet er åbenlyst. Politikerne finansierer klimaforskerne, som så til gengæld fabrikerer de data, som politikerne kan bruge i deres dagsorden.

Danskerne er nådesløst overgivet til propagandaen, som dagligt strømmer ud af TV, aviser og diverse kontrollerede nyhedsbureauer. De færreste har opdaget, at hvis man vil have en chance for at få et realistisk billede af den virkelighed, vi lever i, må man tage sagen i egen hånd og søge informationer gennem andre kanaler end dem, der prædiker de statsautoriserede dogmer.

Prøv fx:

https://klimarealisme.dk/  eller https://clintel.org/world-climate-declaration/

Af Karsten Pultz.