Nyt

»Ideologiske aktivister og folk på højeste institutionelle niveau i EU, har i fem år fortalt os løgne om klima og energi, som ikke holder vand rent fysisk«, siger Italiens tidligere klima- og energiminister Roberto Cingolani, som selv er en fremragende fysiker.

Cingolanis udtalelse blev fremsat i sidste uge til Aliseo, et geopolitisk magasin udgivet i Milano, i et interview, der varede en halv time og berørte mange politiske emner, hvor han efter ca. 19 minutter, taler om klima- og energipolitik (YouTube tilbyder maskinoversatte undertekster, men de er ikke særlig gode):

Cingolani var professor i fysik, da han blev videnskabelig direktør for Istituto Italiano di Tecnologia (IIT) i 2005. Derefter blev han en af de teknokratiske ministre i Mario Draghis regering fra februar 2021 til oktober 2022, og i dag er han administrerende direktør i  Leonardo (tidligere Finmeccanica), den italienske, gigantiske multinationale teknologi- og forsvarsindustri.

Det er med andre ord en ekstremt højt kvalificeret person, der afsiger den bemærkelsesværdigt hårde dom over den europæiske klima- og energipolitik, herunder den, der vedrører transportsektoren:

Vi havde en række ideologiske aktivister, som fortalte os, at batteridrevne biler, ville løse alle verdens problemer: Man skulle bare regne på det, men det var noget vrøvl.

Og energiproduktion:

Andre ideologer fortalte os, at klimakrisen kunne løses med vindkraft og solceller. Det var fysisk forkert: Det var ikke et spørgsmål om ideer, det var et spørgsmål om watt, det var fysikken, der ikke fungerede.

Cingolani mener, at der er brug for et opgør:

Dem, der sagde disse ting uden at vide, hvad de talte om, bør i dag betale en lille smule for den fejl, der blev begået.

Fejlene blev begået i en tilstand af beruselse, lyder fysikerens nådesløse dom. Cingolani placerer ansvaret for dogmatiske beslutninger, høje energipriser og deres konsekvenser hos EU-eliten:

Vi har haft en EU-Kommission, der har presset på ideologisk i forhold til visse ting, og nu indser vi, at vi har ødelagt hele industrisektorer, det er ikke kun bilindustrien.

»Europa troede, at de var kloge«, siger Cingolani, «for eksempel da produktionen blev flyttet til Kina, og der blev sparet penge, for så at indse, at kineserne nu har en stærk magtposition over for Vesten, for eksempel når det gælder chips i computere, hvor Kina har de største reserver af de nødvendige metaller.

I stedet er Europa endt med at gøre sig selv til grin, og efterlader et uheldigt indtryk, og i dag forsøger Europa efter bedste evne at reparere og lappe på det, der er blevet ødelagt,« konkluderer han, ikke mindst når det gælder konkurrenceevnen.

Cingolani siger indirekte, at folk med indsigt burde have slået alarm tidligere:

Når man tillader folk at lyve i fem år, på et højt institutionelt niveau ved, at sige ting, der fysisk ikke holder vand, vågner man op en morgen og siger: »Vi har gjort alt forkert!”

I sin tid som minister forsøgte Cingolani at advare mod dele af EU’s klima- og energipolitik, som f.eks. afhængigheden af Kina, men uden at have det politiske råderum til at udfordre selve paradigmet bag politikken.

Nu, hvor han er ude af politikken, kan han sige sin mening. Men hans udtalelser til Aliseo er ikke blevet gengivet i nogen af de italienske mainstream-medier. Corriere della Sera interviewede Cingolani om Leonardo-projekter for tre dage siden, men uden at komme ind på, hvad han for nylig havde sagt om klima- og energipolitik.

 

Kjøp «Usikker vitenskap» av Steven E. Koonin som papirbok og som e-bok.