Jeg har netop set optagelserne fra Donald Trumps massemøde i Madison Square Garden i hjertet af Manhattan. Flere af talerne påpegede, at den amerikanske valgkamp ikke bare drejer sig om USA, men om verden.

Vi lever nemlig i globaliseringens tid, hvor udfaldet af præsidentvalget ikke kun angår Amerika, men bliver retningsgivende for resten af verden fra København til Teheran, til Moskva og til Bruxelles. Hvis Kamala Harris vinder, vil det opmuntre og styrke de kræfter, der ligger på lur for at påtvinge os et tyrannisk regime anført af oligarker og afsindige ideologer, som hader og foragter almindelige mennesker.

Omvendt vil en sejr for Donald Trump give anledning til bekymring hos enhver slyngel, hvor han end befinder sig. De onde vil vide, at USA igen står for ytringsfrihed, folkestyre, fred gennem styrke, forsvar for venner og skræk for fjender. Krigene vil stoppe, og blodet vil ikke længere flyde på slagmarkerne.

Vi befinder os i en ny historisk situation. Den økonomiske globalisering har været en kendsgerning i mere end hundrede år, men politisk set var de største vestlige lande i det indre forsat relativt upåvirkede af begivenheder andre steder. Tyskland kunne blive nazistisk og bemægtige sig det europæiske kontinent, uden at England, Frankrig eller USA blev nazistiske. Mussolini kunne larme om sine imperialistiske planer uden at blive taget alvorligt.

Men siden slutningen af Anden Verdenskrig har det meste af verden måttet forholde sig til amerikansk politik. Hvis friheden taber i USA, er det svært at forestille sig, at den kan bestå i Europa.

Og tag ikke fejl. Fra Bruxelles, til Paris, London og København sidder tyrannerne på spring for at klemme den sidste rest af frihed ud af os, hvis deres venner indtager Det Hvide Hus.

Det amerikanske valg bliver knald eller fald.