Nyt

EU-landene søger med lys og lygte efter måder at stoppe migranter, der krydser EU’s grænser ulovligt. Spørgsmålet vil sandsynligvis dominere efterårets første topmøde.

Torsdag og fredag mødes EU’s stats- og regeringschefer i Bruxelles til efterårets første EU-topmøde.

Dagsordenen er som sædvanlig tætpakket, men ét spørgsmål vil sandsynligvis dominere: Hvordan man stopper den konstante strøm af mennesker, der ønsker at komme til Europa – uden at have ret til at blive.

“En stram migrationspolitik er absolut nødvendig for at håndtere andre vanskelige spørgsmål i Europa,” sagde den svenske statsminister Ulf Kristersson til nyhedsbureauet TT.

Mere grænsekontrol

I den seneste tid har land efter land skærpet sin nationale grænsekontrol – ofte i strid med bestemmelserne i Schengen-aftalen.

I udkastet til sluterklæring, som NTB har set, bliver landene bedt om at respektere aftalen.

Polen og Finland er gået et skridt videre. Begge beskylder Rusland og Hviderusland for at skubbe flygtninge til deres grænser i et forsøg på at destabilisere dem, og den polske premierminister Donald Tusk meddelte for nylig, at migranter midlertidigt vil blive frataget retten til at søge om asyl.

Tusk kræver nu, at de andre EU-lande godkender tiltaget.

“Det er en overtrædelse af international lov. Men vi forstår landene. Det er en klar sikkerhedstrussel”, siger en højtstående EU-diplomat.

Bare en ud af fem bliver sendt tilbage

Samtidig efterlyser flere lande, herunder Tyskland og Frankrig, strengere regler for tilbagesendelse af flygtninge og migranter, som har fået afslag på asyl.

Samtidig efterlyser flere lande, herunder Tyskland og Frankrig, strengere regler for tilbagesendelse af flygtninge og migranter, som har fået afslag på asyl.

Italien er på sin side begyndt at sende asylansøgere til fængselslignende centre i Albanien.

Italien er begyndt at sende asylansøgere til fængselslignende centre i Albanien.

I dag bliver kun en ud af fem afviste asylansøgere sendt tilbage. Det er for lidt, siger EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen i et nyligt brev til EU-landene.

Håndtering af dette kræver en ny juridisk ramme, påpeger EU-chefen.

EU har et tilbagesendelsesdirektiv, men det stammer fra 2009. Et forsøg på at opdatere direktivet i 2018 mislykkedes i Europa-Parlamentet, og derfor blev et nyt tilbagesendelsesdirektiv ikke inkluderet i den asylpagt, der blev vedtaget tidligere i år.

Blevet forældet

Til trods for manglen på en konkret beslutning på topmødet kan landene blive enige om en retning for vejen frem.

“Der vil være en vigtig diskussion om, hvad der skal opnås,” siger en EU-diplomat.

Europa-Kommissionen vil sandsynligvis også få marchordre til at fremlægge et nyt returdirektiv.

EU-diplomaten påpeger, at tilbagesendelse af migranter nu er blevet mere almindeligt og et særskilt punkt på Europa-Kommissionens strategiske dagsorden.

“For to år siden ville dette have været utænkeligt. Vi er kommet videre,” siger han.

En af årsagerne er sandsynligvis den yderste højrefløjs fremmarch i de senere år.

Hvad sker der?
Samtidig viser nye tal fra Frontex, at antallet af irregulære krydsninger af EU’s ydre grænse er faldet med 42 procent indtil videre i år.

Men antallet af asylansøgninger er stadig lige så højt som før, ifølge NTB.

Zelenskyj og Ukraines løfter

Også på dette topmøde er det dog Ukraine, der – igen – står øverst på dagsordenen.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj ventes til Bruxelles, hvor han vil præsentere sin nye fredsplan for de europæiske statsoverhoveder.

EU vil på sin side endnu en gang erklære sin ubetingede støtte til Ukraine og love flere våben.

Det er også håbet, at Ungarn vil opgive sin modstand mod at indefryse russiske midler i længere tid. I dag skal der træffes en beslutning hver tredje måned.

Hvis Ungarn giver sig, vil det være muligt at færdiggøre G7-hjælpepakken til Ukraine på 45 milliarder euro inden årets udgang.

Klar besked til Georgien

Den endelige erklæring vil sandsynligvis også indeholde et klart budskab til Georgien:

Vejen til EU-medlemskab vil være lukket, hvis landet ikke ændrer kurs og hurtigst muligt ophæver flere kontroversielle love.

“Det er meget vigtigt at sende et stærkt signal både til det georgiske folk og til de georgiske myndigheder,” siger en af EU-diplomaterne.

(©NTB)