Skeptikere har hidtil tvivlet på, at Israel kunne uskadeliggøre Irans atominstallationer uden amerikansk militær støtte, fordi de er begravet dybt under jorden, og at der derfor skal bruges kraftige bomber og de B-2 fly, som kun USA besidder. Men nu meddeler Jewish News Syndicate (4.10.) med New York Times som kilde, at denne tvivl er ved at fortage sig.

USA har længe forsøgt at forhindre et israelsk angreb på Irans atomvåbenprogram af frygt for, at det ville føre til en optrapning af de regionale konflikter. Men de seneste dage er ansatte i Pentagon i stilhed begyndt at spekulere på, om Israel har besluttet sig til handle alene, fordi der måske aldrig kommer en bedre chance for at forpurre præstestyrets kernevåbenplaner.

Iran har flere snese nukleare faciliteter, som dækker hele fødekæden fra udvindingen af uran til det færdige våben, men det er naturligvis ikke nødvendigt at ramme alle led i kæden for at lamme atomprogrammet. Interessen samler sig især om de to installationer til uranberigelse i Natanz og Fordow. Og ifølge New York Times har Israel udtænkt en angrebsplan i det mindste mod Natanz for at uskadeliggøre tusinder af centrifuger beregnet på at opgradere uran til kernevåben-kvalitet.

Chefen for Israels væbnede styrker, generalløjtnant Herzi Halevi, har lovet at slå til med ”præcise og overraskende” offensive våben.

Præsident Biden bedyrer, at USA fuldt ud støtter Israel, men gør det klart, at han hverken går ind for israelske angreb på Irans atominstallationer eller landets olieterminaler. Den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, har derimod opfordret Israel til at ”slå først mod atominstallationerne og bekymre sig om resten senere”.

En kilde i det amerikanske forsvarsministerium siger til CNN, at Israel trods amerikansk modstand ikke vil love at afholde sig fra at ramme Iran. Denne holdning nyder bred opbakning i Israel, hvor 83 pct. ifølge en meningsmåling foretaget sidste måned bifalder, at Netanyahu-regeringen undlod at konsultere Washington, før den dræbte Hezbollah-chefen Hassan Nasrallah. Kun 9 pct. mener, at det var en forkert beslutning.

Biden-administrationens eftergivenhedspolitik over for mullaherne i Teheran synes med andre ord at have undergravet USA’s indflydelse i Mellemøsten, og Israel har indset, at landet kun har sig selv at stole på.

Man må antage, at regeringen i Jerusalem med spænding afventer udfaldet af det amerikanske præsidentvalg den 5. november. Hvis Trump vinder, er der næppe tvivl om, at Israel slår til og tilføjer det iranske præstestyre et dødbringende slag.

Mange i Mellemøsten – ikke mindst de fleste sunni-muslimske lande, der hader mullaherne lige så meget som israelerne gør – vil glæde sig over en sådan udvikling.