Det er ikke let at forblive nøgtern, objektiv og civiliseret i et land, hvor etik og civiliseret adfærd bliver mere og mere værdiløs. I stedet for debat, meningsudveksling og fredelig uenighed er Norge og alle andre vestlige lande i stigende grad præget af modsætninger, demonstrationer, optøjer, hadefuld tale, censur, ekkokamre og ekstremisme, drevet af især venstrefløjen, som bliver mere og mere radikaliseret og uciviliseret i sin opførsel. Men nu har de valgt at gå endnu længere og gøre sig selv til komplette røvhuller.
Jagten på grupperne og ideerne bag terrorhandlingerne er helt glemt
I 2011 indledte både politiet og pressen en intens jagt på den »flok«, der sympatiserede med terroristen og støttede hans manifest og voldsanvendelse. De fandt ikke en eneste. I mangel af højreekstremistiske terroristsympatisører besluttede venstrefløjen derfor at ty til hate speech og erklære alle, der havde kritiseret Arbeiderpartiets politik i de sidste 30 år, for indirekte medskyldige i terrorisme – fordi de angiveligt delte terroristens »ideer«. Denne ondskab blev genkendt langt ind i NRK, og det var umuligt at rense sig selv for beskyldningerne.
Denne heksejagt var præget af det samme hensynsløse menneskesyn, som kommunistiske regimer er kendt for over for dissidenter og kritikere: Venstrefløjens mål var at knuse, ødelægge og straffe alle højt profilerede kritikere af Arbejderpartiets globalisme én gang for alle, så det sociale eksperiment kunne fortsætte mere uhindret. »Sejren er vores«. De gjorde ABB til deres politiske værktøj. Det skabte igen en udemokratisk tavshedskultur, så indvandringsbølgen mellem 2015 og 2018 kunne eskalere næsten uhindret. Ingen turde længere protestere.
Samtidig med at terrortruslerne voksede så hurtigt i denne periode, at Karl Johans var omgivet af antiterroristiske blomsterkasser, voksede viljen til at søge efter flokken, ideerne eller manifestet bag den islamistiske vilje til terror ikke. Tværtimod blev alle troende beskyttet mod mistanke under »individets rettigheder« og mantraet om, at ingen er »kollektivt skyldige«. Det er selvfølgelig i demokratiets ånd, men det er ikke den åbenlyse diskrimination i forhold til folk på højrefløjen.
Demonstration for terror på årsdagen for terror
Den 7. oktober vælger venstrefløjen, som nu er fuldstændig infiltreret af islamistisk flokmentalitet og tænkning, at markere en stor støtte til Palæstina og Gaza. Samme dag som palæstinensere fra Gaza gik amok med terror mod civile i Israel og myrdede, lemlæstede, torturerede og voldtog uskyldige mennesker fra 19 lande uden nåde, og til stor fest i Gaza, hvor ligene af voldtagne kvinder og gidsler i alle aldre blev ført gennem gaderne. Sådan er flokken og tankegangen. Hvis du ikke kan se, hvor forkert det er, så mangler du et moralsk kompas.
Hovedformålet med dette terrorangreb fra terrororganisationen Hamas (som den norske venstrefløj ukritisk har støttet med milliarder af kroner i årenes løb) var at skabe endnu mere terror i Israel. Håbet var, at muslimer overalt ville angribe jøderne fra »floden til havet«. Sekundært var målet med 7/10-terroren at tiltrække mere opmærksomhed, fokus og sympati for Hamas, Gaza og den palæstinensiske sag – som var blevet fuldstændig overskygget af andre problemer.
Hamas kunne ikke tolerere denne »glemsel«, fordi den truede deres magt og pengestrøm, og det var ikke nok at dræbe 77 mennesker: 1.200 mennesker skulle nådesløst slagtes for at genoplive den palæstinensiske sag. Det var målet med 7/10-terroren, og aldrig har terror, tortur og gidseltagning været mere effektiv. Hamas opnåede sit sekundære mål takket være den norske venstrefløj, som flokkes om terroristerne og beskytter, bagatelliserer, undskylder og tilslører deres bestialske handlinger den 7. oktober og tankerne bag dem.
Fuld sejr til Hamas, og nu er det tid til at fejre det
Den eneste negative bivirkning af Hamas’ forfærdelige massakre den fredelige morgen den 7. oktober var, at gidslerne ikke forhindrede Israel i at gribe ind. Men for Hamas er det ligegyldigt: Selv hvis Gaza bliver pulveriseret, og titusinder af uskyldige dør i kampene, vil Hamas ikke overgive sig. Muligheden for kapitulation nævnes ikke engang i norske aviser. Hamas er en religiøs dødskult, som ønsker så meget død som muligt – ligesom Aum-sekten i Japan i 1995, bare meget, meget større og farligere.
Hamas kæmper en hellig kamp for Allah mod jøderne, og alle, der bliver dræbt, bliver automatisk martyrer. Selv hvis kun én Hamas-terrorist overlever, vil det være en sejr, fordi den terrorist kan genopbygge både terrororganisationen og Gaza med vestlige penge. Det ved Israel, og det er netop derfor, at Israel føler sig tvunget til at dræbe hver eneste af disse fanatiske vilde.
Det ved Hamas’ femtekolonne og infiltratorer i Norge også, og derfor har de manipuleret Vesten til at arrangere en støttedemonstration for Gaza og Palæstina den 7. oktober; for at vise, at terror har magt. De kunne have valgt en hvilken som helst anden af 364 mulige dage, men nej. Og flokken af venstreorienterede tænketanke vil lydigt møde op i tusindvis for at støtte terrororganisationen og de jødehadere, som nu tydeligvis kontrollerer den norske venstrefløj. Det er den eneste logiske forklaring på denne modbydelige beslutning. Det er bare mere end latterligt.
Sikkert at støtte terrortankegangen i hobetal
Vestlige, vantro borgere på venstrefløjen kan trygt deltage i denne demonstration, fordi de ved, at politiet ikke vil stoppe den hadefulde demonstration, PST vil ikke indkalde dem til bekymringssamtaler, og NRK og resten af den norske presse vil ikke offentliggøre billeder af dem under overskriften »Her er flokken, der støtter terrortankegangen«. Man kan jo kun forestille sig, hvad der ville ske, hvis flokke af højreekstremister gjorde noget lignende den 22. juli? Heldigvis findes sådanne højreekstremister ikke i vores samfund. Desuden har vi borgere på højrefløjen sund fornuft, anstændighed, moral, en demokratisk tankegang og en civiliseret adfærd.
Alle normale mennesker vil uden forbehold fordømme en sådan march. Men ikke venstrefløjen, som vil flokkes under Hamas’ Palæstina-bannere for at understrege, at Israel har skylden for terrorangrebet den 10. juli. Det er sådan, terrorangreb er blevet den nye politiske aktivisme – godkendt og anerkendt af venstrefløjen som en berettiget »modstandskamp«, og hvad betyder 1.200 uskyldige liv mod et mål af så høj værdi?
Hvem bekymrer sig om børn, der bliver tortureret foran deres forældre, kvinder, der bliver voldtaget til døde, og dansende unge, der nådesløst bliver skudt i hovedet, mens de beder for deres liv – mod Palæstinas hellige sag? Målet helliger midlet. Man er nødt til at knuse nogle æg for at lave en omelet.
Venstrefløjen og deres indre fjende, islamisterne, er ligeglade, for de er urørlige og kan gøre, hvad de vil, uden konsekvenser, og det er det, denne mindehøjtidelighed skal markere – kun 13 år efter, at venstrefløjen selv blev angrebet af terror. At blive venner med umoralsk barbari er slemt nok, men det er endnu værre: Denne åbenlyse leflen for terror og terrororganisationer fungerer som et signal og en opmuntring til islamister over hele verden: Se, hvad Norge accepterer! Nu er alt muligt!
Det er sådan, venstrefløjen synker ned i en sump af umoral og islamistisk ekstremisme. Datoen i sig selv gør enhver deltager i denne fejring til et simpelt røvhul. Efter eget valg.
Køb Giulio Meottis »De nye barbarer« fra Document Forlag her! Køb e-bogen her.