I løbet af søndag og mandag marcherer palæstinensiske grupper rundt i Sverige i, hvad de håber bliver gigantiske demonstrationer.

Hvis man skal tro arrangørerne, handler det om at vise støtte til “modstanden” og protestere mod “folkemord” og “besættelse”. Det lyder selvfølgelig bedre end at samles for at fejre årsdagen for en massakre, men det er præcis, hvad de har tænkt sig at gøre.

Da nyheden om Hamas’ bestialske terrorhandlinger mod israelske civile den 7. oktober sidste år spredte sig til Sverige, fejrede islamister og pro-palæstinensere det med bilkorteger og demonstrationer på svenske gader og pladser. De fejrede den bestialske vold, de fejrede mordene, voldtægterne, torturen og kidnapningerne. De fejrede, hvordan små børn og gamle mennesker blev massakreret.

Jubel over nedslagtningen af uskyldige civile blev af pro-palæstinensere i Sverige – og mange andre steder i Vesten – forvandlet til familiefester. “Det skal bøjes i tide, det som skal krummes” gælder åbenbart også, når målet er at skabe hensynsløse, brutale, morderiske terrorister.

Et år er gået siden da, men den pro-palæstinensiske bevægelse fejrer stadig hadet og volden, og det naive Sverige lader dem være. Teltlejren i Lund kan forblive på besat jord, fordi den ifølge politiet “er en væsentlig del af demonstrationen og det budskab, man ønsker at få igennem”. At det udgør en sanitær gene og kan tjene som en definition på hadforbrydelsen “had mod en gruppe mennesker”, betyder tilsyneladende ikke noget.

Af en eller anden mærkelig grund får denne gruppe rettigheder, som andre nægtes. Du undrer dig måske over hvorfor? Men det behøver du ikke undre dig over længe. Vi ved hvorfor.

Opfordring til intifada (blodig opstand) i en teltlejr uden for KTH i Stockholm. Foto: Skærmbillede Facebook

Nu er det tid til årsdagen, og Palæstina-grupperne har skiftet gear. De pro-palæstinensiske demonstrationer, der afholdes i større svenske byer hver lørdag, bliver nu til “store demonstrationer” og “magtdemonstrationer” for “et år med modstand”. Administratoren af Facebook-gruppen Solidaritetsgruppen För Palestina i Växjö, Mohamad Ad, skriver:

NU SÆTTER VI KRUDEN PÅ MANDAG!
Vi appellerer til dig om at deltage i manifestationen på det tidspunkt.

Dette er sandsynligvis en af de vigtigste palæstinensiske begivenheder i de sidste 12 måneder.

Spred jer, mobiliser og kom oftere med jeres kære.
Bliv ved med at kæmpe for Palæstina!

“Bliv ved for Palæstina”, så? Måske indser selv pro-palæstinenserne, at det ville være for provokerende at sige det ligeud: “Hold den oppe for intifadaen! Kom og fejr et år med brutal nedslagtning!”

Foto: Facebook-skærmbilleder

For at nå det maksimale antal deltagere har nogle grupper valgt at placere fejringen af terrorisme på søndag, mens andre holder sig til mandag. Uanset hvad sniger et spørgsmål sig ind: Hvordan er det overhovedet muligt, at de har tilladelse til at samles til disse “manifestationer”?

Lad os lave en sammenligning. Ville det være muligt for nazister at demonstrere under parolerne “demonstration mod masseindvandring”, “demonstration mod islam” eller “stop befolkningsudvekslingen” på årsdagen for Utøya-massakren den 22. juli? Nej, selvfølgelig ikke. Det ville ikke være muligt på nogen af årets dage. Gudskelov.

Der ville det svenske samfund sætte foden ned og erklære, at vi ikke vil have sådanne haddemonstrationer og opfordringer til vold på vores gader og pladser. I så fald ville det være naturligt at tage stilling til den vilkårlige nedslagtning af uskyldige mennesker. Så hvorfor er det så svært at handle på samme måde, hvis de tilsigtede ofre er jøder?

For ja, Palæstina-grupperne har ret på ét punkt: Der er et folkemord i gang. Men hvis de pro-palæstinensere, der demonstrerer i dag og i morgen, vil se de faktiske gerningsmænd, skal de stille sig foran et spejl.

På samme måde er det et folk, som endnu en gang forsvarer sig mod de kræfter, der har til formål at ødelægge dem. Et fingerpeg: Det er ikke palæstinenserne.

Hvis pro-palæstinenserne i Sverige ønsker en varig fred, bør de demonstrere mod Iran, mod Hamas, mod Hizbollah og mod islams dogmer, som kræver, at alle jøder skal dræbes (og når det er sket, er det tid til, at alle homoseksuelle og ikke-muslimer skal dræbes med sværd). Så bør de demonstrere for, at Hamas og Hizbollah deltager i de fredsforhandlinger, som Israel har inviteret til så mange gange.

Så bør de organisere demonstrationer for at få Hamas til at frigive det gidsel, som mod alle odds stadig er i live. Så burde de oprette teltlejre for at overtale lederne af terrorsekterne til at lade støttemilliarderne hjælpe civile palæstinensere i stedet for at bruge dem på våben, terrorfaciliteter og deres eget luksusliv langt væk fra Gaza.

Men det gør Sveriges pro-palæstinensere selvfølgelig ikke.

Det er svært at se nogen anden forklaring, end at de alligevel ikke er interesserede i fred. De ønsker præcis den tankeløse vold, præcis de brutale overfald, præcis de dyriske voldtægter, præcis den foragt for uskyldigt liv, som vi så den 7. oktober 2023. Uskyldige kvinder og børn er mere end velkomne til at blive massakreret, helst på de mest blodtørstige og uhyrlige måder, forudsat at de er jøder.

At personer med sådanne synspunkter kan få lov til at manifestere deres had, deres fortsatte stræben efter folkemord og opfordringer til en “global intifada” er intet mindre end skammeligt. Historien minder os om, hvordan konsekvenserne af det had kan se ud.