Nyt

Italiens vicepremierminister Matteo Salvini har foreslået en lovændring, der kan betyde, at klimademonstranter bliver fængslet for at blokere veje. Salvini er naturligvis blevet kritiseret for sit forslag.

Demonstranter risikerer fængselsstraf, hvis de blokerer veje under klimaprotester i Italien i henhold til den foreslåede sikkerhedslov fra premierminister Gioriga Melonis regering. Loven vil forbyde flere protester, herunder fredelige demonstrationer (NTB-Ritzau)

Underhuset har allerede godkendt lovforslaget, som er blevet sendt til overhuset til godkendelse.

Loven er specifikt rettet mod demonstrationer, der kan forstyrre to store planlagte infrastrukturprojekter i landet. Det ene er højhastighedstoget mellem Torino i Norditalien og Lyon i Sydfrankrig, mens det andet er opførelsen af en bro over Messinastrædet fra Sicilien til Syditalien.

Vicepremierminister Salvini er også transportminister og en stor tilhænger af disse projekter. Han er en udtalt tilhænger af benzinbiler og tager stærkt afstand fra det, han betegner som “klimaterror”.

Hvis den nye lov endelig vedtages, kan blokering af en vej uden for den tilladte rute til en demonstration føre til op til to års fængsel. På nuværende tidspunkt er straffen en bøde på mellem 1.000 og 4.000 euro, hvilket svarer til et beløb på omkring 7.500 til 30.000 danske kroner.

Lovforslaget møder modstand, og kritikere hævder, at regeringen angriber kritiske stemmer. Men Salvini afviser, at Italien er ved at blive en politistat. “Det vil stadig være tilladt at demonstrere, bare ikke på steder, hvor man skader andre.

Mest læst

Retsstatens sidste udkald

Tommy på vej i fængsel