Som den tidligere republikanske præsidentkandidat – og nu Trump-støtte – Vivek Ramaswamy har bemærket, er Trumps MAGA-bevægelse ikke oppe mod en præsidentkandidat som Kamala Harris. Trumps modstander er en ”maskine” af magthavere, som gør, hvad der skal til, for at bevare magten. Et af midlerne er at promovere politikere, som de ved ikke på nogen måde vil antaste deres magt, men følge ordrer.

Det er ligegyldigt, hvad disse veldresserede politikere siger. Det har ingen sammenhæng med, hvad deres bagmænd og opdraggivere agter at foretage sig. En tomhjernet kvinde som Kamala Harris skal bare gøre, hvad der kræves, for at maskinen vinder valget.

Maskinens had til Donald Trump skyldes ikke, at han”udgør en fare for demokratiet”, som vi har hørt på i ni år, siden han først bekendtgjorde sit kandidatur til præsidentposten. Det forholder sig omvendt: Trump er populist, hvilket betyder, at han insisterer på folkets ret til at bestemme landets politik. Det vil den herskende klasses maskine aldrig kunne tilgive ham. Når herskerne har besluttet, at ubegrænset tilstrømning af kulturfremmede og den deraf følgende nedbrydning af nationalstaten er til deres fordel, skal opkomlinge som Donald Trump, Geert Wilders, Pia Kjærsgaard og Tommy ikke komme og rejse folket til modstand.

Almuen har bare at stemme, som den får besked på, og ve enhver, der vover at tænke selv. Det er det mest livsfarlige, man kan gøre i disse postdemokratiske tider.

Elsker du ikke FN, Ursula von den Leyen, Kamala Harris, Mette Frederiksen og magtens logrende hunde i de ”borgerlige” partier, kan du godt belave dig på en tilværelse som et fredløst udskud.

Jo, hvis du er sød og velafrettet, kan du få lov at ytre visse nydelige meninger i systemmedierne, men det, der egentlig ligger dig på sinde, skal du holde din mund med i Harris-Frederiksen-land.

Folkets sidste chance for at sætte sig igennem kommer med det amerikanske valg den 5. november. Hvis MAGA-bevægelsen ikke vinder, vil det, som Elon Musk har påpeget, være slut med USA. Folkeviljen vil heller ikke få et ben til jorden i resten af den verden, der engang blev kaldt demokratisk.

Det kan godt være, at politikerne, eksperterne, medierne og storkapitalen ender med at blive forhadte, men det kan de være ligeglade med, for ingen vil kunne røre dem, og folkets flertal er ikke intelligent nok til at gennemskue, hvad der foregår.

Under disse omstændigheder vil demokratiet ikke kunne bestå, og vi vil være indtrådt i en ny samfundsorden som beskrevet af George Orwell, Aleksandr Solsjenitsyn og Jack London.

Man må hellere træffe sine forberedelser.