På spørgsmålet om, hvorvidt en israelsk landinvasion af Libanon nu er uundgåelig, svarede USA’s præsident Joe Biden lørdag, at der nu skal være en våbenhvile.

“Det er tid til en våbenhvile,” sagde Biden (NTB-Reuters)

De konstante krav om våbenhvile bliver ignoreret af Israel. Fordi de ved, at en våbenhvile kun betyder en omorganisering for fjenden, de terrorister, de bekæmper. En våbenhvile kan give fjenden plads til at opfylde sin drøm om at udslette Israel. Israelerne ved, at de kæmper for deres egen eksistens.

På spørgsmålet om, hvorvidt USA ville reagere på missilangreb mod amerikanske krigsskibe i Det Røde Hav, svarede Biden, at “vi vil reagere.”

Man kan undre sig: Hvorfor har USA ikke for længst reageret kraftigt mod houthierne, som skaber så mange problemer for verdensøkonomien? Biden leder en militærstyrke, som har evnen til at knuse fjenden, men som mangler den politiske vilje.

Israel indser, at det må gøre arbejdet selv.

Det israelske militær sagde i en erklæring søndag aften, at angrebene var rettet mod de yemenitiske Houthi-oprørere i det fattige land længst mod syd på Den Arabiske Halvø.

I en storstilet luftoperation i dag angreb dusinvis af fly fra luftvåbnet, herunder jagerfly, tankfly og rekognosceringsfly, militære mål, der tilhører Houthi-terrorregimet i Ras Issa- og Hodeida-områderne i Yemen, sagde den israelske militærtalsmand David Avraham i en udtalelse til AFP (NTB-Reuters)

Bemærk, hvordan NTB forsøger at skabe sympati for de fattige, “forarmede” houthi-terrorister.

Det føles rarere at fokusere på våbenhvilen. Det lyder pænt og “progressivt”. Derfor vil angrebene fortsætte, indtil Trump tager over i januar.

Hvis det er Harris, er det game over.

Vores udenrigsminister Espen Barth Eide vil have en våbenhvile, inden han “står op om morgenen” (mine ord). Derfor er han af en eller anden mærkelig grund nødt til at belønne terrorister.

“Mellemøsten oplever en af sine mørkeste timer,” sagde den norske udenrigsminister Espen Barth Eide, da han fra FN’s talerstol opfordrede alle stater til at anerkende Palæstina (NTB-Solveig Joten Svensen)

Det skal belønnes, hvis man dræber og mishandler, synes at være Eides holdning. Jeg tror ikke, det er hans holdning, men det er konsekvenserne af hans politiske aktiviteter.

Og han får fuld støtte fra EU og andre bøller. Israel, som står med ryggen mod muren? Dem er der ingen, der bekymrer sig om. FN-salen klappede tilsyneladende af Eide, mens store dele af forsamlingen udvandrede i protest mod Netanyahu. Jøder, der forsvarer sig selv og deres familier, kan ikke tolereres! Alle i våbenhvile-mafiaen spiller på den samme streng på sitaren.

Det er, som hvis man ser en bølle angribe en person i skolegården, og efter ti eller tolv slag reagerer mobbeofferet ved at gå til modangreb.

Så vil Eide, Biden, Starmer og Borell træde til og kræve en våbenhvile. Måske lidt dialog? Men er det virkelig dialog, når folk marcherer ud af salen, fordi de ikke kan holde ud at høre Netanyahu tale?

Ja, Eide, Biden, Starmer og Borell vil træde til og kræve våbenhvile.

Selvfølgelig fordømmer Eide 7. oktober. Men samtidig ønsker han at belønne dem, der stod bag massakrerne, kidnapningerne og voldtægterne. For det er de palæstinensiske arabere, der lider mest.

– De enorme lidelser, som den palæstinensiske befolkning i Gaza er blevet påført, er uden sidestykke. En stor del af Gaza ligger i ruiner. Mindst 41.000 mennesker er blevet dræbt, og mange flere er såret og lemlæstet for livet,” siger Eide.

Har vores udenrigspolitiske ekspert læst en eneste historiebog? Verdun? Somme? Anden Verdenskrig? Gettysburg? Stalingrad? Kursk? Er Eide seriøs her?

I øvrigt: Er Hamas ikke primært ansvarlig for civilbefolkningens lidelser i Gaza?

Det, Eide gør, svarer til at klage over Spitfire-piloter, fordi de forsøgte (og havde held til) at forhindre, at London blev bombet i stykker under Battle of Britain.

Så mange britiske piloter døde, at obersterne kunne være 22 år gamle.

Dengang havde vi politikere som Churchill, der forstod en hel del mere end Eide, som sikkert havde bedt Spitfire-heltene om at indgå en “våbenhvile” med de angribende tyske bombefly.

Churchill udtrykte det enkelt på sin sædvanlige elegante måde.

“Aldrig har så mange skyldt så få så meget i forbindelse med menneskelige konflikter.”

Nu kan vi sige det modsatte: Aldrig inden for menneskelige konflikter har så mange skyldt så få så meget.

Eide fortsætter:

Når vi samles i FN i denne uge, har Libanon oplevet de mest dødbringende dage i årtier. Vi er på randen af en større regional krig.

Det lader ikke til at falde Eide ind, at Libanon kunne have undgået dette, hvis Hizbollah ikke havde angrebet Israel med raketter i næsten et år. De begyndte den 8. oktober, som om de ville straffe Israel for den massakre, Hamas havde udført.

Libanon var et velfungerende land, og Beirut blev kaldt Mellemøstens Paris. Så kom muslimerne på flugt fra andre muslimer. Yasser Arafat kom med PLO, fordi Jordan ikke kunne holde dem ud længere. Nu er Libanon ruineret og ødelagt. Vi, søndagsfolket, er de næste.

Hele det nordlige Israel er nu stort set tømt, titusinder af israelere har måttet flygte fra deres hjem.

Man får en ubehagelig fornemmelse: Er dette uproblematisk, fordi det kun handler om jøder?

Ville Eide bare acceptere det, hvis hele Troms og Finnmark blev gjort ubeboelige på grund af en ydre fjende?
Ville han have bedt eventuelle modstandsstyrker om at tage det roligt og i stedet indgå en såkaldt våbenhvile?

– Selv nabolande, som for længe siden underskrev fredsaftaler med Israel, er under enormt pres. Situationen forværres time for time,” sagde Eide og understregede, at regionens konflikter er dybt sammenflettede.

Men disse nabolande er ikke under pres fra Israel, men fra våbenhvilebanden, såsom Biden, Borell og Eide.

Eide forsøger at sammenligne forsvaret mod et terrorangreb med de fejl, som George W. Bush begik efter 9/11.

“Denne opdeling i et forenklet sort-hvidt billede, hvor der ikke er plads til nuancer og kompleksitet eller upartiskhed, og med en overdreven afhængighed af militær magt alene, er ekstremt farlig,” sagde Eide.

Og det endte ikke godt. Vi er nødt til at lære af fortidens fejltagelser

Eide er nået til bogstavet U i ordbogen og har opdaget ordet upartiskhed. Men han har aldrig afprøvet det i det virkelige liv. For ham virker det enkelt: Ned med Israel, fuld støtte til deres modstandere.

Det er i hvert fald konsekvenserne af hans handlinger og fordelingen af mine og dine midler.

Det er let at blive modløs på et tidspunkt som dette. Men i Israel mister de ikke modet. At se en reservist, der er indkaldt til frontkrigsførelse, sige farvel til sine tre små grædende børn, gør indtryk.

De børn er døde, medmindre IDF vinder denne krig. Så er det vores tur, takket være Eide og hele den vestlige politiske klasse.