Keir Starmer erklærede på Labours partikonference i denne uge, at enhver kritik af ham og hans regering var “vand på en ands ryg”

Men når kritikken kommer fra en velgørende organisation, der er dedikeret til pleje og værdighed for ældre, kan man vel ikke bare trække på skuldrene af den?

Spørgsmålet er stillet af Ben Wilkinson, økonomichef på The Telegraph.

Labour har skåret i støtten til pensionister, som skulle holde dem varme i de kolde perioder af året. Samtidig er energipriserne steget.

Fagforeningsledere har onsdag igen krævet, at finansminister Rachel Reeves “omgør” beslutningen, efter at have vundet en ikke-bindende afstemning på konferencen i Liverpool.

Men finansministeren fortsætter med at levere den ene dårlige nyhed efter den anden og bryder valgløfter uden at fortrække en mine.

Jeg vil ydmygt foreslå Sir Keir og hans finansminister, at det nu er tid til at lytte til kritikken og overveje, at de måske rent faktisk tager fejl.

At tage 300 pund fra omkring 10 millioner pensionister var noget af det første, Starmer og Reeves gjorde, da de kom til magten.

For det første er det uforståeligt ud fra et økonomisk synspunkt. Ifølge artiklen indbringer angrebet på pensionisterne 1,4 milliarder pund til statskassen. Regnestykket er ikke helt rigtigt, men jeg har læst det flere steder. Det er ikke svært at finde grunde til, at besparelserne er mindre end regnestykket, som du kan se nederst i artiklen.

Starmer hævdede, at han havde brug for disse penge for at redde NHS.

Det er ret mærkeligt, da NHS har et budget på £192 mia. i 2024. Desuden blev yngre læger belønnet med en lønstigning på 22 procent over to år.

Denne ene gruppes lønstigning alene vil koste 729 millioner pund over to år, eller omkring 365 millioner pund om året. Lønstigningen for denne ene gruppe koster 26 procent af, hvad pensionisterne mister.

Sygeplejersker, sygehjælpere og andre grupper vil følge efter. Desuden har jernbanearbejderne fået en lønstigning. Samtidig sender Storbritannien store summer til Ukraine, 12,8 milliarder pund på to et halvt år, eller omkring 5 milliarder pund om året i gennemsnit.

Dette blev selvfølgelig startet af Tory-regeringen, men Starmer fortsætter støtten. Han har lovet at give Ukraine 3 mia. pund om året fremover, “så længe der er brug for det”.

Er det rigtigt at ofre pensioner?

Er det rigtigt at ofre pensionister til fordel for Ukraine og højtlønnede statsansatte? Man kunne tilføje dyre klimatiltag, som ikke virker.

Wilkinson er krystalklar.

Labour kommer med en erklæring om, hvem der fortjener almisser, og hvem der ikke gør. Partiet ønsker, at pensionister skal lide økonomisk.

Der er ingen god grund til, at Labour skal tage disse penge fra dem. Derfor er dette grusomme angreb på pensionisterne nu blevet sadistisk.

Konsekvenserne kan blive dramatiske, og det kan forklare det mærkelige regnestykke ovenfor.

Caroline Abrahams fra Age UK har advaret om, at så mange som 2,5 millioner pensionister kan få deres helbred kompromitteret af nedskæringerne. Hvor vil disse ende? I NHS, selvfølgelig. Men ikke dem alle sammen.

Det værste af det hele er, at Labours egen forskning har anslået, at en fjernelse af tillægget kan dræbe op til 4.000 pensionister hvert år.

Dette må betegnes som massemord. Et bevidst massemord på sin egen befolkning? Det føles ikke helt uforståeligt, at Wilkinson bruger et så stærkt ord som sadistisk.