Nyt

Efterretningskilder fortæller Reuters, at Rusland har etableret en dronefabrik i Kina til produktion af langtrækkende droner til brug i krigen mod Ukraine.

Og alligevel opfordrer Det Hvide Hus Beijing til at gribe ind. Amerikanerne udviser en naivitet, som ikke er troværdig, og som kun svækker deres position over for Kina.

USA har faktisk ikke set noget, der tyder på, at Kina kender til samarbejdet, eller at de kinesiske myndigheder på nogen måde er involveret, hedder det i udtalelsen.

Men den kinesiske regering har også et ansvar for at sikre, at virksomheder ikke leverer dødelig assistance til Rusland, som kan bruges af det russiske militær, sagde en talsmand for Det Hvide Hus’ nationale sikkerhedsråd.

.

USA ved udmærket godt, at Rusland ikke kan bygge en dronefabrik i Kina uden godkendelse på højeste niveau. Hvorfor spille skuespil?

Udenrigsminister Tony Blinken gentog beskyldningerne, da han mødte sin kinesiske modpart, Wang Yi, i New York fredag. Det er meningen, at USA skal gøre Kina til skamme med fakta:</p

Men omkring 70 procent af de værktøjsmaskiner og 90 procent af den mikroelektronik, Rusland importerer, kommer ifølge Blinken fra Kina og Hong Kong.

Han siger, at det gør det muligt for Moskva at producere missiler, pansrede køretøjer og artillerigranater, som bruges i krigen mod Ukraine.

Kina

“Så når Beijing siger, at de på den ene side ønsker fred og en afslutning på konflikten, men på den anden side tillader kinesiske virksomheder at tage skridt, der faktisk hjælper Putin med at fortsætte krigen, så hænger det ikke sammen,” siger Blinken.

Han siger, at det giver Moskva mulighed for at producere panservogne og granater, der bruges i krigen mod Ukraine.

.

Til det svarer Wang Yi, at USA gør det samme: De forsyner Ukraine med våben til en værdi af milliarder af dollars. Er USA bedre? Men Ukraine fører en forsvarskrig, svarer USA. “Dybt inde i Rusland?” svarer Kina.

Signalerne fra Kina har været klare i lang tid: De vil ikke tillade, at Rusland lider nederlag. Fabrikken til langtrækkende droner taler for sig selv.

Specifikt en ny dronemodel kaldet Garpija-3 (G3), udviklet med hjælp fra lokale specialister i Kina, ifølge et dokument og en besked, som Kupol, et datterselskab af den russiske statsejede våbenproducent Almaz-Antej, sendte til det russiske forsvarsministerium tidligere i år.

I en efterfølgende opdatering til Moskva skriver Kupol ifølge Reuters, at virksomheden er i stand til at producere droner, herunder G3, i stor skala på en fabrik i Kina, og at dronerne kan bruges i den “særlige militære operation” i Ukraine. G3 har en rækkevidde på omkring 2.000 kilometer og kan bære en last på 50 kg, ifølge rapporter fra Kupol.

Kupol, Almaz-Antej og det russiske forsvarsministerium har ikke reageret på Reuters’ anmodninger om en kommentar til sagen. Det har den ukrainske regering heller ikke.

Kinas udenrigsministerium svarer, at regeringen i Beijing ikke har kendskab til noget sådant projekt, og at landet har strenge kontrolforanstaltninger, der regulerer eksporten af droner.

Øget produktion

Ifølge Kupols rapporter er G3 en opgraderet version af Garpija-A1-dronen. Kupol siger, at projektet i Kina kan være klar til at producere kinesisk udviklede REM 1-droner med en nyttelastkapacitet på 400 kg inden for seks måneder.

I sidste uge sagde den russiske præsident Vladimir Putin, at hans land i 2023 ville modtage omkring 140.000 droner, og at dette tal vil blive tidoblet i år.

Hvad sker der?

“Den, der reagerer hurtigst på efterspørgslen fra slagmarken, vinder”, sagde Putin på et møde om droneproduktion i Sankt Petersborg.

Den, der reagerer hurtigst på efterspørgslen fra slagmarken, vinder. (NTB)

 

Med Ruslands energiressourcer og Kinas industrielle kapacitet, tør Vesten så virkelig udfordre denne alliance industrielt? Er de forberedt på, hvad det vil koste?

Det ser ud til, at betænkelighederne har indfundet sig. Der vil ikke være nogen tilladelse fra amerikansk side til at slå til dybt inde i Rusland.

 

 

 

Køb Giulio Meottis “De nye barbarer” fra Document Forlag her! Køb e-bogen her.

 

Mest læst

Lars Løkkes sorte dag

Retsstatens sidste udkald

Tommy på vej i fængsel