Hvis verden vil gå til helvede, kan jeg ikke gøre noget ved det.

Min afdøde ven, Søren Krarup, citerede sin far for udtalelsen: Jo værre, jo bedre. Denne forvisning må skyldes en tro på, at verdens skæbne i sidste ende ligger i Guds hånd.

I 1919 – efter Første Verdenskrigs masseslagterier – spåede William Butler Yeats, at der måtte komme en ny åbenbaring. Den er ikke kommet endnu, og den gamle åbenbaring i Det Nye Testamente bliver gjort til grin af tankehelte, som mener, at de kan skabe et paradis på jord, blot de kan komme fremgangens fjender til livs.

Jo mere de herskendes tankekonstruktioner braser sammen, des stålfastere bliver magthavernes overbevisning om at have retten til at bebyrde menneskeheden med et jordisk paradis styret af globalisterne i EU, World Economic Forum, FN og talrige humanitære organisationer.

Efter adskillige forsøg på at påtvinge menneskene et tusindårsrige – tør man nævne Savonarola, Lenin, Hitler og Mao? – er vi ikke kommet en tøddel videre. Nutidens mennesker er ikke klogere, end vore forgængere var for 25.000 år siden, men vi er åbenbart mere godtroende. Hvis vore formødre havde været lige så dumme og godtroende end os, ville nutidens mennesker ikke eksistere.

Derfor spåede Søren Kierkegaard, at verden ville gå under i et stort grin.

Som han skrev i Enten-Eller:

”Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. “Bajads” (en klovn, gøgler m.m.), kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man lo og jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz.”

Da jeg i nat lå og vendte mig med bekymringer og rygsmerter, kunne jeg have haft behov for en vittighed. Er der nogen, der kan noget morsomt?