Mohamed Al Fayed, Harrods’ mangeårige ejer og forretningsmand, er efter sin død endelig blevet afsløret som en korrupt, kriminel serieforbryder, selv om BBC og andre medier har kendt sandheden i årtier. Hvorfor lod det britiske establishment egypteren slippe af sted med det?

Mohamed Al Fayed, som blev født i Alexandria i Egypten i 1929 og døde sidste år i en alder af 94 år, er måske bedst kendt i Norge som far til Dodi Al Fayed, prinsesse Dianas kæreste, som døde sammen med hende i en bilulykke i Paris i 1994. Han ejede også fodboldklubben Fulham FC fra 1997 til 2013 og stormagasinet Harrods i London fra 1985 til 2010.

I årevis gik der rygter om Al Fayed. Hans omdømme var allerede plettet efter »cash for questions«-skandalen i 1994, hvor han blev beskyldt for at bestikke parlamentsmedlemmer til at stille spørgsmål i parlamentet. I 1995 udgav Vanity Fair en artikel om Al Fayed, som beskrev en mand, der var racist, overvågede sine ansatte og misbrugte dem seksuelt. Som følge heraf blev Henry Porter, redaktøren af Vanity Fair, sagsøgt.

BBC er uinteresseret

I 1998 skrev forfatter og tidligere BBC-journalist Tom Bower en uautoriseret biografi om Al Fayed. I den beskrev han, hvordan Al Fayed havde bestukket, løjet, voldtaget og truet gennem hele sin karriere, som begyndte, da han købte Ritz-hotellet i Paris i 1970. Bower kontaktede BBC, men de var ikke interesserede i hans materiale.

I 2017 lavede den lille tv-kanal Channel 4 en kritisk dokumentar, men der var stadig ingen større offentlig skandale. BBC fastholdt, at Al Fayed var en excentrisk, farverig figur.

Men så, mindre end et år efter hans død, fattede BBC interesse og lavede en dybdegående dokumentar. Al Fayed blev nu portrætteret som et monster. Hele 37 kvinder har kontaktet et advokatfirma for at blive repræsenteret. Fem af dem hævder, at de blev voldtaget flere gange og truet til tavshed bagefter. Flere vil måske stå frem.

Hvorfor tog det så lang tid? Sagen minder om Jimmy Saville, tv-personligheden, som døde i 2011 og først blev afsløret i 2012 som en person, der havde misbrugt kvinder, børn og endda ældre mennesker i løbet af sin karriere. Mange mennesker havde vidst det, men ingen havde sagt noget – bortset fra John Lydon, forsanger i Sex Pistols, som efterfølgende blev fyret af BBC.

Bestikkelse og intimidering

Den britiske anklagemyndighed var blevet kontaktet om Al Fayed, mens han stadig var i live, men mente ikke, at de havde nok beviser. På det tidspunkt blev CPS ledet af den nuværende premierminister Keir Starmer.

Bower hævder i sin bog, at grunden til, at Al Fayed fik lov til at fortsætte i årtier, var, at det var lykkedes ham at få dele af Londons politi på sin side gennem bestikkelse og trusler. Det er selvfølgelig alvorlige beskyldninger, og hvis de er sande, degraderer de Storbritannien til en bananrepublik. Injurielovgivningen var en anden grund. Journalister, der forsøgte at afdække sandheden, blev sagsøgt gang på gang. Bowers blev endda angrebet af John Mcnamara, Al Fayeds sikkerhedsvagt og tidligere Scotland Yard-detektiv, som forsøgte at narre ham til at købe Al Fayeds private fotoalbum. Mcnamara plejede at skille sig af med besværlige medarbejdere, som vidste for meget, ved at beskylde dem for at stjæle fra Harrods.

Al Fayed var kun interesseret i at voldtage hvide kvinder, skriver Bowers. Han hadede sorte kvinder, og nægtede at ansætte dem, og foretrak ikke at have dem som kunder i Harrods. Al Fayed kunne især godt lide kvinder fra det nordlige England og fik dem sendt ned til sin lejlighed i Park Lane i London.

Falsk farao

Fayed finansierede og hævdede endda at have produceret den Oscar-vindende film Chariots of Fire, om De Olympiske Lege i 1924. Hele hans karriere var bygget på løgne, og han ville ikke have fået lov til at købe Harrods, hvis det ikke var lykkedes ham at narre de britiske myndigheder til at tro, at han var en pasha med stor familieformue. I stedet var han en tidligere gadesælger, som havde solgt Coca-Cola i Egypten og var steget i graderne ved at lære af sin kommende svigerfar, milliardæren og våbenhandleren Adnan Khashoggi. Al Fayed fik øgenavnet »Den falske farao«.

Nu præsenterer BBC sig selv som sandhedens øjenvidne. Deres dokumentar skal have ros, men hvor var BBC, da Al Fayed var en trussel mod kvinder? Pludselig er Al Fayed på alles læber. Hvis han stadig var i live, ville han sidde bag tremmer resten af sit liv. Men ligesom med Saville fik han lov til at fortsætte i fred. Der er mange i BBC, som udmærket vidste, hvad der foregik, men Bowers mener, at det til dels var frygten for at blive beskyldt for racisme, der holdt dem tilbage. »Han var araber og skulle derfor ikke undersøges. Vi fornemmer et ekko af Rotherham-skandalen, hvor medierne var meget omhyggelige med at undgå at blive beskyldt for racisme.

I USA er det Sean »Diddy« Combs’ skandale, der ryster folk og får dem til at spørge: Hvem vidste det, og hvilke andre Hollywood-berømtheder er involveret? Der er også rygter i Storbritannien, men uden mere konkrete oplysninger må man vente med at nævne dem.

BBC Two – Al Fayed: Predator at Harrods

 

 

Kjøp billetter til Document-lesermøtet i Stavanger her!