I anledning af mit opslag om de mange analfabeter i Sverige har flere spurgt, hvordan det dog kunne gå så galt. Er svenskerne blevet tossede?

For at nærme os en forklaring er det nødvendigt at lave en samfundsanalyse – som i øvrigt også gælder i Danmark og de fleste andre vestlige lande.

Vi kan dele befolkningen i både Sverige og Danmark op i tre segmenter.

I bunden har vi den brede, almindelige befolkning, der skal opdrages til at acceptere og bifalde landets skæve gang.

Dernæst er der et mellemlag af ideologer og prædikanter, som befolker medierne, Christiansborg, skolerne, universiteterne, kulturlivet, kirken og de talrige NGO’er. Deres opgave et at prædike moral for almindelige mennesker og få dem til at genvælge de samme politikere ved valg efter valg. Og med glæde betale til Danmarks Radios larmende propaganda.

På samfundets top har vi, for det tredje, det smalle lag af de egentlige magthavere, der er ligeglade med den herskende ideologi eller alle smukke omsvøb, der flyder fra ideologernes mund, men som tjener på samfundsopløsningen og folkeudskiftningen, og hvis rigdom og magt beror på, at ideologerne holder folket hen med ammestuehistorier om multikulturens berigelse og den slags. Top-danskernes hjerter ligger ikke i Danmark, men er deponeret hos de globale magtcentre, som er garanterne for deres magt.

Vi andre er bare til grin.