Jens Stoltenberg beklager, at NATO ikke gjorde mere for at bevæbne Ukraine før invasionen. I næste sætning begynder han at tale om fred. Det retrospektive perspektiv ser ud til at være en forberedelse til det faktum, at der skal være en fredsløsning.

Stoltenberg siger, at det skal ske ved at gøre Ukraine så stærkt som muligt. Men han taler ikke om, at Ukraine skal drive russerne ud.

“Jeg beklager, at NATO ikke gjorde mere for at styrke Ukraine tidligere. Hvis Ukraine havde været militært stærkere, ville tærsklen for Rusland til at angribe have været højere. Men det er umuligt at sige, om den ville have været høj nok,” siger han.

Så slår han en ny tone an:

Stoltenberg erkender i interviewet, at krigen i Ukraine ikke vil blive vundet på slagmarken.

“For at bringe denne krig til ophør må vi før eller siden genoptage dialogen med Rusland”, siger han.

“Men den skal være baseret på ukrainsk styrke,” siger Stoltenberg.

“Jeg tror stadig på dialog med Rusland, kombineret med forsvar og afskrækkelse. Vi er nødt til at være stærke for at kunne føre en meningsfuld dialog,” siger han.

.

Dette er et linjeskift fra en generalsekretær, som indtil for nylig har forsvaret Ukraines ret til at slå til dybt inde i Rusland.

Stoltenberg sidder med kendsgerningerne i hånden og kan undskylde:

“Nu sender vi militært udstyr til en krig, når vi kunne have sendt militært udstyr for at forhindre en krig,” siger Stoltenberg i et interview med den tyske Frankfurter Allgemeine Zeitung. (NTB)