Document har tidligere skrevet om, hvordan krigen i Ukraine tyder på, at kampvognene er ved at møde deres Agincourt.

I den moderniserede krigsførelse, vi ser i Ukraine, er det både billigere og mindre risikabelt for soldaterne at bruge andre våben, især droner. Vi er derfor på vej ind i en ny krigsalder, som Document beskrev det en måned efter, at russerne invaderede Ukraine.

Dronernes tidsalder

Selvom kampvogne hjalp Ukraine med at rykke ind i Rusland, er hæren ved at genoverveje, hvordan de kraftfulde køretøjer fremstilles og bruges efter at være blevet ydmyget i kamp i den seneste tid, skriver Wall Street Journal.

Stridsvognen var kongen af slagmarken så sent som under Irak-krigen. Men udbredelsen af droner i Ukraine har betydet, at de store, støjende køretøjer kan spottes og angribes på få minutter. Avancerede vestlige kampvogne er derfor kun blevet brugt sparsomt i de kampe, de var beregnet til, og mange af dem, der har været indsat i kamp, er blevet beskadiget, ødelagt eller taget til fange af fjenden.

Hærene i forskellige lande har forsøgt at udstyre deres kampvogne med teknologi, der gør dem i stand til at opdage og beskytte sig mod droner, samtidig med at de udforsker designændringer for at gøre de pansrede køretøjer mere manøvredygtige. Taktikken på slagmarken er allerede ved at ændre sig, og erfaringerne fra Ukraine er ved at blive integreret i træningen.

– På kort sigt er vi absolut nødt til at foretage nogle justeringer for at opretholde vores pansrede formationers overlevelsesevne, siger general James Rainey.

Han leder U.S. Army Futures Command, som ser på, hvordan hæren kan udstyres og omdannes.

Mange tegn viser, hvordan droner omformer krigsførelse. At tilpasse kampvogne til drone-æraen er meget vigtigt for vestlige hære, som har designet planer, hvor kampvogne er kernen i deres landstrategi.

Det norske forsvar har for nylig underskrevet en købsaftale om nye kampvogne, mens det, vi virkelig har brug for, er bedre logistik, bedre luftforsvar og en enorm forøgelse af antallet af infanterister. Men kampvogne er ikke nødvendigvis historie, de har før tilpasset sig nye modstandere, herunder fly og panserværnsmissiler.

Problemet er tid: Det tager tid at ændre kampvognene, og med nedsatte kommissioner og rådgivningsgrupper bliver tiden spildt til ingen verdens nytte.

I de seneste uger har kampvogne hjulpet ukrainske styrker med at sweepe gennem Kursk-regionen i Rusland, et område, hvor et meget afgørende slag under Anden Verdenskrig fandt sted i 1943.

Ukraines brug af kampvogne viser, hvordan et militært køretøj, der først blev lanceret af den britiske hær i 1916, stadig har en rolle at spille i hurtige manøvrer, selv om Kiev-styrkerne i dette tilfælde blev mødt af let bevæbnede værnepligtige med ringe dronedækning.

I en stor del af krigen er ukrainske styrker udstyret med de bedste vestlige kampvogne blevet sat ud af spillet i løbet af få timer.

Da besætningerne i Ukraines 47. mekaniserede brigade sidste år fik at vide, at de ville modtage en Abrams-kampvogn, håbede de, at den amerikanske maskine ville gøre dem i stand til endelig at punktere de russiske linjer.

Men det er ikke sket. Ud af de 31 Abrams-kampvogne, som USA har sendt til Ukraine, er seks blevet ødelagt. Disse kampvogne koster 10 millioner dollars stykket.

– Så snart du kommer ud på vejen, ser en drone dig, og så bliver du ramt af artilleri, miner, anti-tank-missiler, droner og styrede luftbomber, siger den ukrainske fører af en Abrams, som har kaldesignalet Smilik.

Desuden er 12 ud af 18 nyere tyskproducerede Leoparder blevet ødelagt eller beskadiget.

I begyndelsen af krigen skjulte kommandanterne ofte deres kampvogne og andre pansrede køretøjer ved at grave skyttegrave og camouflere dem. De kom så frem for at skyde på fjenden, når de kom inden for rækkevidde.

– Nu bliver alt overvåget, så man kan ikke engang grave et hul for at skjule sig, siger Lubomyr Stakhiv, en underordnet sergent i en anden brigade.

Nu arbejder besætningerne på kampvognene kun for at gemme sig for fjenden. Det er ikke særlig effektivt på slagmarken. Selve størrelsen på kampvognene gør dem til lette mål for droner og andre luftangreb.

– Man kan ikke efterlade kampvogne i det fri et øjeblik. Når bevægelsen stopper, skal man være under træerne, man skal finde dækning, siger oberst Juhana Skyttä, chef for Finlands panserbrigade.

I USA arbejdes der meget på at gøre kampvogne lettere og mere manøvredygtige. Til en vis grad har den amerikanske hær været i stand til at gøre dette, men ikke nok til at løse problemerne.

Der arbejdes også på at gøre kampvogne sværere at opdage, lige fra at ændre, hvordan de males, til at reducere deres elektroniske signaturer, siger Doug Bush, den amerikanske hærs viceminister for anskaffelse, logistik og teknologi.

Svenske Saab oplever stor interesse for et camouflagenet, de tilbyder, som gør det sværere at se og opdage kampvogne.

USA og dets allierede udstyrer også mange af deres kampvogne med nye modforanstaltninger, herunder et israelsk system kaldet Iron Fist, som affyrer små sprængstoffer, når det opdager luftbårne trusler.

Men flere højtstående officerer i den amerikanske hær siger, at militæret er for tungt investeret i kampvogne. Det amerikanske marinekorps opgav sine kampvogne i aktiv tjeneste for fire år siden for at forbedre sine styrkers smidighed. Andre lande har også reduceret antallet af kampvogne.

Norge besluttede sidste år at reducere antallet af bestilte Leoparder og i stedet investere i missilforsvarssystemer, noget mange argumenterede for, selv før forsvarschefen besluttede at bestille nye kampvogne.

På trods af kampvognens sårbarheder siger den amerikanske hær, at de stadig har en vigtig rolle at spille.

I konflikter, hvor modstanderne har pansrede køretøjer, vil USA have brug for kampvogne til at levere “chokeffekten til at trænge ind og konsolidere sig hurtigt”, siger generalløjtnant Kevin Admiral, som har kommandoen over hærens III pansrede korps ved Fort Cavazos i Texas.

Dermed vil vi sandsynligvis igen se de stolte kavalerister ride mod deres egen undergang, ligesom de franske riddere gjorde under det berømte slag ved Agincourt for lidt over 600 år siden, på Saint Crispin’s Day, den 25. oktober 1415.

We few, we happy few, we band of brothers;
For he to-day that sheds his blood with me
Shall be my brother; be he ne’er so vile,

This day shall gentle his condition:
And gentlemen in England now a-bed
Shall think themselves accursed they were not here,

And hold their manhoods cheap whiles any speaks
That fought with us upon Saint Crispin’s day.