Ukraine vil være i stand til at angribe russiske luftbaser, ammunitionsdepoter og andre militære mål, der truer landets territorium, hvis der sker en ændring i den vestlige politik om brugen af langtrækkende missiler.

Det ukrainske militær ønsker at kunne fjerne de russiske bombeflyflåder, som kaster luftbårne “glidebomber” – relativt billige, renoverede bomber med styresystemer – over ukrainske mål med ødelæggende virkning. De er i stand til at kaste bomberne titusindvis af kilometer bag frontlinjen.

Mange støtter, at Vesten giver Kiev en sådan mulighed for at forsvare sig mod den angribende part. Men Kreml vil selvfølgelig se det som vestlig indblanding i en lokal konflikt. Det er trods alt NATO og EU, der har leveret de fleste af de våben, som dræber russiske soldater og også nogle civile.

Man behøver ikke at sympatisere med Putin for at se problemet: Ingen ønsker, at denne stedfortræderkrig skal udvikle sig til en rigtig krig mellem NATO og Rusland, som har tusindvis af atomsprænghoveder klar til brug.

Hvis Ukraine pludselig kunne bruge sådanne våben dybt inde i Rusland, ville det tvinge Moskva til at flytte sine fly længere tilbage, hvilket ville betyde, at flyene skulle bruge mere brændstof for at nå frem til frontlinjen. Det kan igen begrænse antallet af missioner, som Ruslands luftvåben kan udføre, skriver forsvarsredaktør Larisa Brown i The Times.

Ukraine ønsker selvfølgelig at få tilladelse til at bruge sine våben, som det finder passende.

“Det [en ændring af politikken] vil gøre os i stand til at forhindre russiske angreb og give den nødvendige afskrækkelse. Det handler om at komme tættere på krigens afslutning,” siger en ukrainsk militærkilde.

Storbritannien har forsynet Ukraine med et begrænset lager af Storm Shadow-missiler, som har en rækkevidde på omkring 250 kilometer, hvilket tredobler rækkevidden af de missiler, som Ukraine har brugt indtil nu. Storm Shadow-missilerne er særligt nyttige til angreb på bunkere.

USA har forsynet Ukraine med den mest langtrækkende version af Army Tactical Missile System (ATACMS), et ballistisk missil med en rækkevidde på op til 300 kilometer. Men USA nægter at lade Kiev bruge disse våben af frygt for eskalering.

Rusland har dog ingen sådanne begrænsninger. I sidste uge modtog Moskva en sending på mere end 200 Fath-360 ballistiske kortdistancemissiler fra Iran med en rækkevidde på op til 120 kilometer, hvilket gør det muligt for Rusland at ramme mål længere inde i Ukraine.

Denne levering kan have været med til at ændre USA’s holdning til sin politik. Det er i hvert fald, hvad den britiske udenrigsminister David Lammy tror (eller håber?).

USA tillader måske Ukraine at affyre missiler ind i Rusland “inden for få uger”

Det er usandsynligt, at det vil ændre krigens gang fuldstændigt, hvis Ukraine får lov til at bruge langtrækkende våben inde i Rusland, blandt andet fordi ukrainerne sandsynligvis ikke har et stort antal af sådanne våben. Tyskland, som har omkring 300 operationelle Taurus-missiler med lang rækkevidde, der ligner Storm Shadow, har nægtet at udlevere dem til Ukraine af frygt for en eskalering.

Det er også den amerikanske forsvarsminister Lloyd Austins holdning.

Efter et møde i den såkaldte Ramstein-gruppe i sidste uge understregede Austin over for pressen, at der ikke er noget specifikt våben, der vil vende krigens gang til fordel for ukrainerne.

Han påpegede, at Rusland har flyttet sine glidebomber uden for rækkevidden af sine ATACMS-missiler, mens Ukraine har betydelig kapacitet til at udføre angreb mod mål uden for rækkevidden af de britiske Storm Shadow-krydsermissiler. (NTB-Reuters 6. september)

Den største fare ved at ændre den vestlige holdning til langtrækkende våben er russisk gengældelse og frygten for, at præsident Putin kan bruge taktiske atomvåben i Ukraine, hvilket anses for at være en rød linje for NATO. Det er uklart, hvad NATO ville gøre i en sådan situation, selv om risikoen for en tredje verdenskrig naturligvis ville være meget større, hvis der blev brugt atomvåben.

Men det ved Kreml også, så personligt synes jeg, at det virker langt ude at tro, at Rusland vil bruge atomvåben uden at opleve en reel og eksistentiel trussel på hjemmebane. Rusland har en række andre muligheder for at reagere på missiler affyret på russisk jord. Selv om ingen af disse muligheder er særligt behagelige for den ukrainske civilbefolkning, er de ikke nok til at starte en tredje verdenskrig.

Dette forudsætter dog, at vestlige politikere ikke rent faktisk ønsker en tredje verdenskrig for at udslette Rusland én gang for alle. Man kan kun håbe, at de politiske ledere i Vesten endnu ikke har overskredet tærsklen til det totale vanvid.

Købe hos Tales: Sådan døde Danmark        Købe hos Saxo: Sådan døde Danmark