I en tale til Economic Club of New York torsdag fremlagde Donald Trump en omfattende økonomisk vision under overskriften “Make America Affordable Again”.

.

Trump’s plan fokuserer på at reducere spildte offentlige udgifter, reducere omfanget af regler og frigøre indenlandsk energiproduktion – alt sammen noget, han ser som afgørende for at genoplive økonomien.

“Min plan vil hurtigt bekæmpe inflationen, bringe priserne hurtigt ned og genstarte en eksplosiv økonomisk vækst”, siger den republikanske præsidentkandidat.

Trump vil også oprette en statslig formuefond – ikke ulig den norske oliefond – som blandt andet skal bruges til at finansiere store infrastrukturprojekter som motorveje, lufthavne og industricentre.

Desuden lover han at nedsætte en særlig kommission, der skal reformere statsapparatet og skære i omkostningerne. Han forestiller sig, at X-ejer og Tesla-direktør Elon Musk skal lede det nye agentur. Sidstnævnte siger, at de to har talt sammen, og at han er interesseret, skrev NTB i går.

“Jeg ser frem til at tjene USA, hvis muligheden opstår. Jeg har ikke brug for løn, titel eller anerkendelse”, skrev Musk på X.

Jeg ser frem til at tjene Amerika, hvis muligheden opstår.

Ingen løn, ingen titel, ingen anerkendelse er nødvendig. https://t.co/5PSNtjBQn7

– Elon Musk (@elonmusk) 5. september 2024

Alliancen viser, at Musk, en af verdens rigeste mennesker og leder af flere virksomheder, ikke kun er interesseret i at få Trump valgt, men også ønsker at deltage aktivt i at påvirke den føderale politik, skriver Wall Street Journal.

Trump lover at skære regler ned med ti for hver ny regel, han indfører. USA er gennemsyret af en enorm mængde regler, som gør produktionen dyrere og mere kompliceret og presser huspriserne op, som også er under pres fra massiv illegal migration.

Ved at skære ned på reglerne og åbne føderale landområder for storstilet boligbyggeri håber Trump at kunne sænke boligpriserne, hvilket er et presserende problem for mange amerikanere. Ved at lukke grænserne og deportere millioner af illegale indvandrere vil Trump kunne gøre en betydelig indsats for at løsne op for boligmarkedet.

Der kan dog være problemer. Musks virksomheder, herunder Tesla og SpaceX, er reguleret af flere føderale agenturer, hvilket potentielt kan føre til interessekonflikter, hvis han bliver aktivt involveret i en kommission om offentlige udgifter.

Trumps tale står i klar kontrast til Biden-Harris’ økonomiske politik, som han mener kun har gjort livet dyrere for amerikanske familier. Det gælder især, når det drejer sig om fossile brændstoffer. USA har enorme olie- og gasforekomster, og Trump ønsker at maksimere disse, i modsætning til det siddende regime.

USA var selvforsynende med olie og gas under Trumps tidligere præsidentperiode, og det er et oplagt mål for Trump i en ny periode. Det er heller ikke umuligt, at der vil ske en stigning i produktionen i rentable kulminer.

Det grønne skifte vil sandsynligvis ramme en mur. Det er usandsynligt, at Trump vil være villig til at hælde enorme subsidier i såkaldte vedvarende industrier, som hverken er vedvarende eller effektive.

Med hensyn til skatter er der også åbenlyse forskelle. Kamala Harris vil hæve selskabsskatten fra 21 til 28 procent. Hun ønsker, at regeringen skal kontrollere så meget af pengemængden som muligt.

Trump vil derimod reducere skatteniveauet for al produktion på amerikansk jord til 15 procent.

Det sidstnævnte forslag har fået en blandet modtagelse. Mens mange erhvervsledere og økonomer mener, at det vil føre til en vækst i amerikansk producerede varer, er der også bekymring for, at det kan skabe bureaukratiske problemer, især for produktionen af komplekse varer, som er afhængige af en vis mængde importerede råmaterialer.

Det kunne have været muligt for Trump at nå sine mål på en mere enkel måde, f.eks. ved at indføre told på udvalgte produktgrupper. Men planen er endnu ikke færdig, så vi må vente og se.

Trump kom med en række dristige løfter, som WSJ mener er lettere sagt end gjort. Han lovede blandt andet at fjerne budgetunderskuddet og halvere energipriserne på et år.

Trumps hævdede også, at 100 procent af nettojobskabelsen i løbet af det seneste år er gået til illegale migranter. Påstanden er baseret på en folketælling, som ifølge nogle økonomer underrapporterer befolkning og beskæftigelse.

Hvis det lykkes Trump at strømline offentlige instanser, reducere energipriserne, få huspriserne ned og samtidig reducere antallet af reguleringer, vil han stoppe den inflation, der har kendetegnet meget af Bidens periode.

Inflation er det emne, der betyder mest for amerikanerne, når de skal beslutte, hvem de vil stemme på, og migration er et andet vigtigt emne, det næstvigtigste emne for vælgerne. På begge disse områder har Trump klart den højeste grad af tillid hos vælgerne sammenlignet med Harris.

Trump’s økonomiske plan er modig og dristig. Den vil selvfølgelig skabe nogle udfordringer, så det er stadig uvist, om han lykkes med sine mest ambitiøse mål.

Under alle omstændigheder peger planen i en retning, der gavner private virksomheder og husholdninger. Harris’ plan peger i den modsatte retning, og målet er et stadig større statsligt agentur.

Valget afholdes den 5. november.