»Ægteskabet« mellem Kennedy og Trump er en forening af to tråde i amerikansk historie. En progressiv, der kom på afveje, og en patriotisk, pragmatisk, der har bygget Amerika. At være »ny« er ikke i sig selv en god ting. Når Demokraternes slogan er »We are never going back«, betyder det, at de vender ryggen til det Amerika, deres forfædre byggede op.
Det, Demokraterne ønsker, er at lægge grunden til et nyt Amerika. Det er derfor, de har importeret 15-20 millioner illegale på deres vagt og vil give dem stemmeret, hvilket nogle af dem allerede har.
Det er sådan, Demokraterne vil gennemtvinge den forvandling af Amerika, som Obama bebudede, da han tiltrådte i 2008.
Obama trækker stadig i trådene. Og Hillary.
Valget i 2004 er deres knald eller fald. De satser alt på ét kort. Kamala er et svagt kort, og det ved de godt. Men de har ubegrænsede ressourcer.
Det, Trump har, er mennesker, gode mennesker. Det faktum, at Kennedy skiftede side, taler til amerikanernes underbevidsthed. Deres ønske om en renselsesproces, om svar: Hvem dræbte en af de mest geniale præsidenter, John F. Kennedy, og senere hans bror, som ville følge i hans fodspor? Kennedy-brødrenes offer er blevet dybere og stærkere med afsløringerne af, hvem der dræbte John F. Kennedy.
Da Trump ville offentliggøre de sidste 4.000 sider med klassificerede dokumenter, greb daværende udenrigsminister Mike Pompeo ind. Han er tidligere chef for CIA. Senator Marco Rubio truede også Trump. De ville ikke stemme for en rigsretssag i Senatet. Trump havde ikke noget valg. Han måtte give efter.
Nu vil han og Bobby Kennedy til bunds i sagen: Hvilke kræfter bruger politiske mord som våben? Trump har selv mærket kuglen.
Ingen af talerne på Demokraternes konvent nævnte den 13. juli.
Amerikanerne er klar over, at hvis de ikke får svar, vil disse kræfter vinde. Den patriotisme, vi ser nu, er bredere og dybere end nogensinde.
Selve republikken er i fare.