Kopierede/fra hoften

I almindeligt omdømme er nordmænd flinke og rettænkende for ikke at sige søde.
Men nu har Israel ophævet den diplomatiske status for otte ansatte ved Norges ambassade i Tel Aviv. De ottes eneste rolle var at repræsentere Norge over for det palæstinensiske selvstyre i Ramallah.
Torsdag blev den norske ambassadør indkaldt til møde i det israelske udenrigsministerium i Jerusalem og overbragt den besked, at Israel ikke længere vil facilitere Norges kontakter til det palæstinensiske selvstyre, og at de norske diplomater godt kan begynde at pakke deres kufferter.
Israels handling er en reaktion på Norges optræden efter Hamas’s massakre i Israel den 7. oktober.
”I stedet for at bekæmpe palæstinensisk terrorisme … og støtte Israels kamp mod Irans onde akse besluttede Norge at belønne Hamas’s voldtægtsforbrydere og mordere ved at anerkende en palæstinensisk stat”, lyder det fra det israelske udenrigsministerium.
Udenrigsminister Israel Katz henviser også til Norges anti-israelske optræden ved Den Internationale Straffedomstol.
Jeg har norske læsere, så måske kan de forklare baggrunden for det norske jødehad og Oslos omsorg for palæstinensiske terrorister og massemordere.
Jeg synes slet ikke, at det er sødt.