State Department har med sin advarsel om fare for terror mod civile mål i Europa de næste tre måneder, understreget en frygt som europæerne kender, men forsøger at undertrykke. – Så er det altså sandt, hører man de sige til sig selv.

State Department nævner specifikt fodbold-EM, hvor der ventes to millioner gæster, og den katolske ungdomsfestival i Krakow, hvor der ventes 2,5 million. Særlig det sidste mål er overraskende. Paris har ikke kommet sig efter angrebene 13. november. Et nyt angreb vil kunne få ødelæggende konsekvenser, ikke bare økonomisk, men socialt og politisk.

Alle store ansamlinger af mennesker er et potentielt mål, siger State Department og nævner konkret turiststrender rundt Middelhavet.

Et tilbageblik giver et visst perspektiv: På midten af 90-tallet lammede Al-Gama’a al-Islamiyya Egypts turistindustri med et spektakulært angreb. 58 udlændinge og fire egyptere blev dræbt under angrebet i Luxor 17. november 1997.

Det er mindre end tyve år siden. Nu er det Europas turistindustri der rammes. Terroren har beveget sig fra Mellemøsten til Europa.

Men hvor er bevidstheden om denne udvikling? Europæiske medier, NGO’er og politikere er optaget af at rædde flest mulig migranter i Middelhavet. Humaniteten er blevet det store tilflugtsted. I virkeligheden er politik blevet et eneste stort ad hoc, hvor man improviserer fra dag til dag: En dag gældskrise, en anden Brexit og de store ting som krigen i Syrien og folkevandringen, de står man helt rådløse overfor. Man flygter ind i godheden og humanismen.

State Departments advarsel er meget konkret:

It warns American citizens that they could be in danger at major events, tourist sites, city centres, restaurants and on public transport.

The advice singles out European Championship football matches in France and a Catholic youth festival in Cracow, Poland, warning that the large number of tourists would present “greater targets for terrorists planning attacks in public locations”. It also raised the spectre of co-ordinated attacks across the continent.

“Euro Cup stadiums, fan zones and unaffiliated entertainment venues broadcasting the tournaments in France and across Europe represent potential targets for terrorists, as do other large-scale sporting events and public gathering places throughout Europe,” the guidelines said.

Man tænker på, hvad der udspandt sig på Stade de France 13. november i fjor, hvor der blev spildt landskamp mellem Tyskland og Frankrig.

Tre selvmordsbombere forsøger at ta sig ind, de afvises og sprænger seg i stedet i luften. Meningen var at komme indenfor og udløse panik.

Al information som er kommet for dagen bagefter er med at forstærke angsten. Det er da også meningen. Selvmordsbomberne efterlod ID-papirene de havde kommet ind i Hellas med og rejst op gennem Europa.

Ahmed Almohammed hedder han officielt, men ingen ved riktig hvad han hedder. Den 3. oktober stiger han iland på Leros sammen med to andre. En bliver senere arresteret, en anden rejser sammen med Ahmed til Paris.

Sociale medier gør at der dukker op information i eftertid.

20. oktober lægges der ud en video som viser en mand der smilende klapper til en kvinde der danser i en lejr i Presevo i det sydlige Serbien. Det siges, at manden er Ahmed Abdelhammoud. Al dokumentation om terroren er med at propagandere IS-krigernes mystik, og deres gennemtrængning af Europa.

For den som tager advarselen fra State Department alvorlig: Se lige på billederne fra Stade de France 13. november.

Humøret er upåklagelig. Francois Hollande og den tyske udenrigsminister
Frank Walter Steinmeier i munter passiar.

Nu har der sket noget. Hollande er bekymret, Steinmeier klarer ikke beholde masken. Hvis terroristerne havde fået sin vilje, ville panikken ha brudt ud ret foran dem. Det ville været et psykologisk coup. En ydmygelse av Frankrig og Tyskland.

Men IS sørger også for at vestlige ledere ydmyger sig selv.

Efter massakren på stranden i Sousse, Tunisien, gik det nogle timer før David Cameron sagde, at terroren ikke havde noget med islam at gøre. Islam stod for fred.

Det her er også en form for ydmygelse, som styrker IS’ prestige, og den er desto mere effektiv fordi Cameron står for dem selv. Han lægger sig frivillig ned.

Hvornår skal vestlige ledere forstå hvad det handler om, og hvad de er op imod?