De Hvide eliters flirt med en totalitær og middelalderlig religion   (Det muslimske broderskab (og  moskeernes mange ansigter)

”Det er indiskutabelt, at formelle alliancer mellem militante islamister og venstrefløjspartier har sat deres præg på islams nyere historie. Irans venstrefløj var med til at afsætte Shahen og vælte hans regime og kom dermed til at bane vejen for en teokratisk republik under ledelse af et ultrakonservativt shiitisk præsteskab”   

                                                                                                                                 Bergeaud-Blackler  2023  

• ”Islams fremgang i Europa kan helt og holdent tilskrives de akademiske eliters hang til multikulturalisme og kulturradikalisme. Og  sidstnævnte har uden tvivl en meget humanistisk baggrund. Det oprindelige formål med multikulturalismen var nemlig at sætte en stopper for den vestlige, jødisk-kristne kultur, der på mange måder så sig selv som overlegen over for andre kulturer, som ofte blev vurderet som ”vilde og barbariske og som burde ”hjælpes” ved at man indførte den vestlige kultur i deres områder”   
•                                                                                         Fouroozandeh  og Søndergaard   (2015)

Med baggrund i  Fouroozandehs bog Moskeernes mange ansigter og  Bergeaud-Blacklers  Broderismen  om graden  og dybden af de muslimske samfunds kvælertag om Europa,  som fortsætter i takt med universiteternes fortsatte knæfald for minoriteten i  den 3. verden og i Europa,  hvor det for dem primært handler om at udskamme os som racister og islamophober, vil jeg se på  fronten i kampen om forståelse af islams udvikling i  Vesten.   

”Den hvide mands hulken” som filosoffen Pascal Bruckner kalder den vestlige trang til introspektivt selvpineri, fungerer som et optimalt næringsstof for offerrolledyrkende  ideologier, der vil tvinge os i knæ – i billedlig såvel som bogstavelig  forstand –  Et nøjere studie i islamismens rødder fortæller os, at der bag de angreb, som udføres i islams navn findes en programmatisk vilje til at ødelægge.”  Bergeaud-Blackler

1. Hvad er Broderismen ?   Iflg.  Bog.ens forfatter er der tale om et handlingssystem baseret på en vision. En identitet og en plan, som har til formål  at samle alle islamiske strømninger i en stor bevægelse mhp at etablere kalifatet,  det islamiske idealsamfund her på jorden.

Det Muslimske Broderskab  opstod i kølvandet på 1. Verdenskrigs afslutning ,  hvor Osmanner-riget, dvs det tyrkiske kalifats fald i 1924 affødte et nyt fokus på en sekulariseret form for islam. I øvrigt kan man sige, at jagten på kalifatet som den røde tråd i islams århundrede gamle historie,  ikke er født af det 20. århundredes revanchisme efter kolonialismen. Den er blot reaktiveret af det koloniale øjeblik, der netop blev udløst ved det tyrkiske kalifats fald i 1924  –  og her  vandt de dele af islam frem, som var provestlige og gennemførte en form for sekularisering, der skulle hjælpe Tyrkiet til at komme på fode., anført af Kemal Atatyrk. Dette provokerede og inspirerede mere bogstavtro retninger inden for islam, hvorved Det muslimske Broderskab blev dannet i  1928.

 Hvem står bag?    …   Det er først og fremmest Kemal Atatyrk,  der med sin sekulariserede version af islam var med til at fremkalde personer som  Bassan El Hanna (1906-49)  og  Sayd Qutb (1906-66) og senere Youssef Al Qaradawi  (1926-2022)  – (Især førstnævnte fik stor betydning for hele dette broderskab,  som havde sin version af religionen ) – Det var bl.a. ønsket om et mere sharia-funderet samfund. Det var og blev hensigten bag alle konflikter, uoverensstemmelser og kontroverser. På den måde kan man sige, at Atatyrks vilje og evne til at få Tyrkiet til at samles om en sekulær udgave af deres religion i høj grad var  grobund for en mere fundamentalistisk  version af religionen,  der peger frem imod Erdoğan, hvis  tyrkiske udgave af islam har det osmanniske kalifat som forbillede.

 2. ”Verden har i dag accepteret  og er i høj grad også kommet til at støtte op om ideen om, at der eksisterer en global islamisk identitet (ummaen) og  endda en særlig islamisk kultur,  om end der ikke eksisterer en national koncensus om, hvordan denne kultur skal udformes.  

For Qaradawi skal den islamiske bevægelse på alle mulige måder gå ud over staten, fordi nationalstaten er en forhindring.  Hvordan kan man forene ideen om integration og gæstearbejde med det net af ideologiske og religiøse strømninger, der forgrener sig op igennem Europa fra Malta til Finland med helt egne dagsordener?  Hvor mange politikere ved i dybet noget om hvad den muslimske kultur har i sinde,  når man nu under ingen omstændigheder ønsker  at blive en del af den vestlige civilisation?  Dette er der ikke noget nyt i. Vi husker titlen på Huntingtons bog fra 1996: Civilisationernes Sammenstød. – Hvor den nye verdens-orden, som Huntington forstod den, handlede om konflikt, magt, indigenisering (fremme af den 3. verdens folks inddragelse i  erhvervslivet), den islamiske genkomst (bevidsthed uden sammenhængskraft), Vesten og resten, menneskerettigheder og demokrati – islam og Vesten.

 Intet af  dette fører til og  har ikke ført til mere fredelig sameksistens. Og islams blodige grænser har været et dominerende træk  de sidste tredive år – og heraf bogen titel: Civilisationernes Sammenstød. 

Jo mere plads der bliver i samfundet til det  vi kalder  muslimsk praksis – eller med andre ord: jo mere halal-markedet udvider sig,  –  jo sværere bliver det  også at sætte sig ud over de ”fromme påmindelser”  –  

Halal-markedet skal betrygge de rettroende og få bugt med den ubestemmelighedszone, som iflg. fundamentalistiske normer ikke er andet end syndens verden. Halal-markedet tilbyder en stadig større  sikkerhed til de troende,  som derfor bliver mere og mere ængstelige. Stillet overfor en uoverskuelig usikkerhed,  bliver det nødvendigt at konsultere Ummaen – (de rettroendes samfund),  mhp  at få ro i sindet…- .”At leve i Halal” er en måde at tilbede Gud på. Det er ud fra den opfattelse af normen, at Brødrene baserer deres bestræbelser på at lede de troende mod kollektiv kontrol af sjæl, sind og krop….

Men når alt kommer til alt mht tvivl, usikkerhed, vaklen i troen eller mistanken om ikke at være en ægte og sand muslim, så vil afstanden til Vesten, Europa og den hvide mand altid være en sikkerhed, hvormed de kan vurdere, om de er på  rette spor. –  

3. Gennem  solide studier, interviews, gennemgang af fremtrædende meningsdannere som  Yusuf-al-Qaradawi og i mindre grad Sayyid Qutb, (blev hængt i 1966)  diskussionsgrupper (i samtaler om Halal) og en general afdækning af  broderismens (Det muslimske Broderskabs), islamismens transnationalisering kommer vi helt ind under huden  på et totalitært religiøst, ideologisk system, hvor hovedparten af verdens muslimer har internaliseret denne religion i en grad,  som  vi  i det sekulariserede Vesten ikke  kan fatte. Og netop derfor kaster de gamle og de unge postmarxister sig over denne altomfattende religiøse ideologi  og bruger den som allieret i kampen mod de national-liberale, eller som de selv ville sige det: ”det ekstreme højre”, det ”aller-yderste højre”, hvor knap nok Hitler eller Mussolini kan være med.  De akademiske og de meningsdannende eliter har intet læst om islam,  det tror jeg godt, jeg kan sige lige ud uden at gå nogen for nær.  De nægter at se denne kultur som andet end offer for ”højreekstreme kræfter” – Og netop dette giver vækst til   organisationer som  FN, EU,  NGO´ere,  Venligboere, ja hele woke-bevægelsen,  –  og er med til at bestemme forholdet til de vestlige eliter. 

Vejen mod kalifatet.  —  

 I  Obin-rapporten fra det franske undervisningsministerium beskrives de mere konkrete effekter  af den broderistiske salafismes udvikling  så tidligt som i 2004….: På blot få år er der gennemført ”fuld islamisering af hele kvarterer”   med betydelige og synlige ændringer i livsform og personlig, familiemæssig og social adfærd. Prædikanterne er unge mænd, som bekender sig til en religion, der er mere from, mindre populistisk – …I grundskolerne er der melding om små drenge, der nægter at acceptere kønsblandet  undervisning fra børnehaven og frem. Tilfælde af tilslørede piger ser også ud til at være stigende. Lige som overholdelse af faste og afvisning af ikke-indviet kød i kantinen…Endvidere ser man flere eksempler på, at der er modstand mod at synge, at danse eller at tegne et ansigt;  Besættelsen af renhed kender ingen grænser, illustreret ved, at der på en grundskole, hvor eleverne havde indført en eksklusiv  brug af to vandhaner på toiletterne,  den ene for muslimer, den anden for franskmænd.  Obin-rapporten fortsætter:  Næsten alle steder  fordømmes og forfølges kønsblandet undervisning, og steder hvor kønnene færdes blandet, såsom biografer, sociale centre og sportsfaciliteter forbydes. – Ved flere lejligheder kom det frem, at der skulle være sket en stigning i traditionelle, tvungne eller ”arrangerede” ægteskaber, der ofte kunne begynde ved 14-årsalderen.

4. Wahhabo-salafismen sikrer sig, at dens mediegennemslagskraft kun skal gå igennem patenterede lærde med et fortolkningsmonopol, som er certificeret af det saudiske kongeriges store universiteter  –

Noget af det afgørende der står tilbage i min bevidsthed efter at have læst bogen om Broderiet her,  er hvor utrolig dybt religionen stikker hos de troende såvel som hos de tvivlende …Ikke fordi det kommer bag på mig,  men det er en total bekræftelse på, hvor religiøse Fredens Apostle er fra barndommen til døden, religiøs på måder som vi ikke kender til det i Europa, med mindre vi går tilbage til  Middelalderen, hvor heksebrændinger og selvpinsler var en del af europæisk  kultur.  Sammenligningen med Indre Mission  halter givetvis, men der er noget i  den dybe hengivelse til troen på Gud der kan  minde  om muslimers tro på Allah.  En af forskellene er så, at i islam dræber og lemlæster man folk i et omfang,  ingen i Europa fatter. Indre Mission er en form for ortodoks kristendom, men i den religion dræber man ikke. Islam tilgiver ikke. Den er i færd med at indkredse,  kvæle og gennemtrænge vestlig kultur,  hvor meget peger i retning af en uovervindelig konflikt  i Europa og  i Amerika,  dog med en mulighed for at indbyrdes uoverensstemmelser inden for islam hvilket i sidste instans kunne redde Europa, idet shiamuslimer har et andet syn på verden end sunni-muslimer. 

Men tilbage står så,  at vore globaliseringsivrige og selvfede kultureliter ikke vil se islam som andet end en offerkultur,  der lider under det ”ekstreme højre” ,  og vi ved fra tidligere, at et undertrykt folk altid har ret… Så jeg frygter for, at vi ikke kommer videre i Europa, før eliterne vågner.

• Bergeaud-Blackler      :  Broderismen                                   (2023)
• Mass.  Fouroozandeh:   Moskeernes mange ansigter          (2015)
• Lawrence Wright     :   Al-Qaida: Vejen til 11. september (2007) (om Qutb)