Antallet af unge mellem 15 og 17 år, som mistænkes for at være involveret i mord, stiger kraftigt i Sverige. Det viser tal, som den svenske anklagemyndighed har udarbejdet for avisen Göteborgs-Posten (GP).

Jale Poljarevius har aldrig set noget lignende i sine 30 år som politibetjent. “Et eller andet sted føler man det også, hvordan fanden kan det være sådan?”

En nat i oktober sidste år blev en mand skudt i sit hjem i Västberga syd for Stockholm. Dagen efter blev to kvinder skudt i et hus i Tullinge i Botkyrka.

I juni blev en 17-årig dreng sigtet for de tre mord. Opgaverne blev angiveligt bestilt af en 15-årig, som også blev sigtet.

Dette er blot en af flere sager, hvor meget unge mennesker er mistænkt for alvorlige lovovertrædelser. Mellem 2022 og 2023 har der været en kraftig stigning i antallet af mistanker om medvirken til mord eller drab rettet mod teenagere i alderen 15 til 17 år.

Jale Poljarevius, politichef og efterretningschef i politiregion Mitt, er ikke overrasket over stigningen. Eksplosioner, våbenlovovertrædelser og alvorlig vold er også i kraftig stigning i Sverige.

Tendensen eskalerede, da den krypterede mobiltelefontjeneste Encrochat blev knækket af fransk politi for lidt over fire år siden.

Det gav beviser, som førte til anholdelse af mange svenske bandeledere. Det betød, at de kriminelle netværk var nødt til at udfylde tomrummet med nye aktører. “Det er lidt som et fodboldhold, der har hele førsteholdet skadet. Så fylder man det op med juniorer.”

Poljarevius har mange eksempler på, hvordan unge mennesker trækkes ind i alvorlig kriminalitet af de brutale bander i Sverige.

“Det handler om systematisk indoktrinering af unge mennesker i alvorlig organiseret kriminalitet udført af ekstremt hensynsløse personer, som vil gøre alt for at nå et enkelt mål,” siger han og fortsætter: “Det handler ikke om stoffer, det handler ikke om magt. Det handler kun om penge, intet andet.”

Justitsminister Gunnar Strömmer (M) siger, at dette er “en meget alvorlig udvikling”. Han mener, at det nuværende system, hvor unge, der begår alvorlige lovovertrædelser, dømmes til maksimalt fire års forvaring, ikke længere fungerer.

“Vi ved, at recidivprocenten er over 90 procent blandt unge i bander, som er blevet dømt til ungdomsfængsel, med andre ord har det nuværende system slået fejl”, indrømmer han.

“Nu, hvor vi vender udviklingen, er det meget vigtigt, at der findes fængselsstraffe og ungdomsfængsler, som har helt andre forudsætninger for at arbejde med de unge og forhindre dem i at begå nye lovovertrædelser.”

Justitsminister Strömmer siger til Göteborgs-Posten, at regeringen også skal gøre flere ting på én gang, og understreger, at de for nylig har fremlagt et forslag til en ny lov om social service.

“Det handler ikke mindst om, at socialtjenesten skal kunne agere meget mere forebyggende og gribe ind på et tidligere tidspunkt for at bryde en udvikling, hvor børn og unge trækkes ind i alvorlig kriminalitet.”