I starten af den amerikanske præsidentvalgkamp til efteråret, bliver Donald Trump nu retsforfulgt samtidig i fem forskellige jurisdiktioner af anklagere, som alle har udtrykt deres støtte til Demokraterne. En tydeligere illustration af »lawfare« og »indblanding i valget« er svær at finde.

Både Demokraterne og medierne vil have os til at tro, at det er Donald Trump, der udgør en trussel mod demokratiet, men det modsatte er tilfældet. Denne uges høringer i Repræsentanternes Hus illustrerer dette til fulde. FBI-direktør Christopher Wray måtte stå skoleret, og det lykkedes dem ikke at bortforklare det, der er synligt for enhver, der vil se; at Demokraterne misbruger retsvæsenet, Justitsministeriet og FBI til at ramme præsidentens største udfordrer. Symptomatisk nok har mainstream medierne været meget tilbageholdende med at rapportere om disse spektakulære høringer.

I sidste uge blev Trump kendt skyldig i en retssag i New York, som har været præget af alvorlige krænkelser af retssikkerheden. Den påstand, som nu får Joe Biden til at kalde Trump en »dømt forbryder«, er, at bogføringen af et bilag, et eller andet sted i Trumps system, for 8 år siden, ikke var korrekt (hvilket i sig selv ikke er så alvorligt), og at fejlen blev begået for at skjule en mere alvorlig forbrydelse.

Hvad denne alvorlige forbrydelse skulle være, er svært at sige, for det fremgik ikke klart af anklageskriftet. Sagen blev anlagt af offentlig anklager, og Demokrat, Alvin Bragg. I sin kamp for at »få ram på Trump« blev Bragg støttet af Matthew Colangelo, som var den tredje højest placerede embedsmand i Bidens justitsministerium, før han pludselig rykkede otte trin ned ad karrierestigen, og sluttede sig til justitsminister Alvin Braggs kontor for at arbejde med straffesagen mod Trump..

Dommeren i sagen er Juan Merchan, som tidligere har doneret penge til Demokraterne. Merschans datter arbejder som en succesfuld fundraiser for Demokraterne og nyder personligt godt af, at Trump bliver sat i et dårligt lys.

For at blive kendt skyldig, skulle alle 12 jurymedlemmer være enige om, at bogføringen blev foretaget bevidst forkert, med det formål at skjule den alvorlige forbrydelse (som det stadig er uklart, hvad er). I sin vejledning til juryen påpegede dommer Merchan, at det ikke var nødvendigt for de 12 at blive enige om, HVILKEN alvorlig forbrydelse(!) Trump forsøgte at skjule, da bilaget blev bogført på den forkerte konto, et eller andet sted, i Trumps system, i efteråret 2016, eller begyndelsen af 2017 (og derefter sandsynligvis efter valget i november 2016).

Derfor er det ikke let at forstå, hvad juryen faktisk fandt Trump skyldig i. Og Trump selv har kun i begrænset omfang kunnet udtale sig om denne proces mod ham, fordi dommer Merchan forbød ham (men ingen andre) at nævne de aktører, der var involveret i retssagen, offentligt.

Det bliver interessant at se domsafsigelsen, når den offentliggøres i begyndelsen af juli. Hvis Trump idømmes fængselsstraf, er mit gæt, at det vil være dødsstødet; IKKE for Donald Trump, men for Joe Bidens kandidatur. Amerikanerne genkender bullshit, når de ser det, og flere og flere amerikanere tænker »hvis de kan gøre det her mod Trump, hvad kan de så ikke gøre mod mig?«

Denne retssag bringer hele det amerikanske retssystem i miskredit, som flere Demokrater har påpeget. Det er helt åbenlyst, at dommen vil blive omstødt, så snart appellen bliver behandlet ved en mere seriøs domstol; men indtil det sker, vil Biden og medierne få os til at tro, at det er Trump, der er den kriminelle, mens Biden er helt i orden.

I denne uges høringer i retsudvalget i Repræsentanternes Hus blev FBI-direktør Wray og justitsminister Garland udspurgt, om de koordinerede straffesager, der nu rejses mod Trump, efterhånden som det bliver mere og mere klart, at Trump er den sandsynlige vinder af efterårets præsidentvalg. 

De undvigende svar på meget enkle spørgsmål gør ikke Wray og Garland megen ære. Det er særligt interessant, at FBI-direktør Wray i en situation, hvor han i handling har vist, at FBI ikke opfylder sin forpligtelse til, at undersøge politisk misbrug af retsvæsenet, heller ikke er i stand til at svare på, hvem der bør gøre det.

Justitsminister Garland er ikke meget bedre. Han ligner en venlig bedstefar, men det er den samme person, som for nylig proklamerede, at efterårets valg vil blive gennemført med brevstemmer, og uden krav om at identificere sig for at stemme. Alle ved, at det muliggør omfattende valgsvindel.

Udspørgningen af Merrick Garland og Christopher Wray i denne uges høringer, må være en øjenåbner for dem, der ellers får deres viden om amerikansk politik fra mainstream medier.