Tavle

Kinas forsvarsminister Dong Jun sagde foran udsendinge fra 40-50 lande, at Kina vil knuse den taiwanske regering, hvis den fortsætter med at føre uafhængighedspolitik. »Der er kun ét Kina, og det vil blive genforenet med magt, hvis det bliver nødvendigt.

»Den, der vover at adskille Taiwan fra Kina, vil blive knust i stykker og lide sin egen undergang,« sagde Dong Jun.

Han beskyldte også taiwanske separatister, og eksterne kræfter, for at ødelægge udsigten til en »fredelig genforening«

Ordene blev sagt på en sikkerhedskonference i Singapore. Forummet er vigtigt. Truslen blev ikke fremsat på hjemmebane, men foran en »hel verden«.

Regeringen i Taipei reagerer med vrede og forfærdelse.

– Kina har gentagne gange truet Taiwan med magtanvendelse ved internationale begivenheder, sagde den taiwanske regering i en erklæring søndag.

I erklæringen understreges det også, at Taiwan aldrig har været en del af Folkerepublikken Kina.

“Det er en objektiv kendsgerning, at de to sider af Taiwanstrædet aldrig har været underordnet hinanden. Opretholdelse af fred i Taiwanstrædet er et fælles ansvar for begge parter”, skriver den taiwanske regering.

Da Kinas kommunister vandt borgerkrigen i 1949, flygtede den tabende part, nationalisterne, til Taiwan og etablerede deres egen regering der. Med tiden har Taiwan udviklet sig til et demokrati, der har allieret sig militært med USA, men uden at øen officielt er blevet anerkendt som et selvstændigt land af de amerikanske myndigheder. (NTB)

USA har ikke villet sige endeligt, om de ville forsvare Taiwan i tilfælde af en invasion. Usikkerheden er tænkt som en afskrækkelse. Men hvis evnen til at reagere mindskes, vil der være mindre kraft bag truslen.

 

Kjøp Sokrates’ forsvarstale fra Document her!