De nordiske statsministre mødes til et »krigsråd« i Stockholm. Zelenskyj vil også deltage. Krigen ser ud til at gå ind i en ny fase, og de nordiske lande er blandt de mest loyale. Der er ingen meningsmålinger, der spørger offentligheden: -Er du forberedt på en krig med Rusland?

På fredag deltager Zelenskyj i mødet mellem stats- og regeringscheferne fra Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island i den svenske hovedstad.

– Det er tredje gang, at Norden mødes med Ukraines præsident. Det er et udtryk for Nordens identitet og fællesskab med vores placering i Europa og det faktum, at vi nu alle er medlemmer af NATO, siger Støre til NTB.

– »Det gør det naturligt at møde den ukrainske præsident sammen. Det er også et udtryk for, at Norden står sammen om vigtige sikkerhedspolitiske spørgsmål i vores tid, tilføjer han.

Støre nævner ikke, at det, der gør det »naturligt« at mødes med Zelenskyj, er den krig, som landet i øjeblikket udkæmper og risikerer at tabe. Nu gælder det om at vriste sejren ud af nederlagets gab, før det kollapser. Det betyder at tage større risici. Ordet risiko er ikke nævnt.

Vi har aldrig set folkevalgte politikere gamble med krig og fred på denne måde.
Rusland er en atommagt med 6.000 atomvåben.
Samtidig beder Direktoratet for Civilbeskyttelse os om at forberede os på syv dages nødlagre.

Sproget er afslørende

Ifølge premierministerens kontor vil emnerne for mødet omfatte »forskellige aktuelle sikkerhedsspørgsmål, herunder Ruslands aggressionskrig mod Ukraine, regional sikkerhed og det kommende NATO-topmøde i Washington DC«.

Hvad der konkret skal diskuteres i Stockholm på fredag, er ikke blevet offentliggjort på forhånd. Men den ukrainske præsident har holdt flere møder i de seneste dage for at forberede Ukraine-topmødet i Schweiz i juni.

– Zelenskyj ser ud til at være på en lille turné, hvor han samler de deltagende lande til Schweiz i juni. Vil det være et emne i dag?

– Det skal nok komme på tale, men vi (de nordiske ledere, red.) mødes alle sammen der. Det vigtige nu er, at mødet bliver vigtigt, og at det bekræfter de overordnede temaer om Ukraines ret til at forsvare sig selv og til at være et demokratisk og uafhængigt land.

Mødet vil legitimere, at NATO fører krigen ind på russisk territorium.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt indvendingerne mod brugen af vestlige våben i Rusland forsvandt. Var der overhovedet en reel diskussion? Den eneste, der har signaleret sin modstand, er Italien.

Tirsdag i denne uge åbnede Tyskland og Frankrig døren for, at de våben, de har doneret til Ukraines krigsindsats, også kan bruges til at angribe mål på russisk territorium. Flere andre EU-lande har nu også vendt på en tallerken og sagt ja til dette.

Zelenskyj har dog ikke fået denne tilladelse fra USA. Ifølge flere amerikanske medier har Biden-administrationen dog delvist ophævet forbuddet mod at bruge amerikanske våben til at angribe Rusland, men kun til at forsvare Kharkiv.

Brugen af vestlige våben til at angribe russisk territorium er kontroversielt i NATO og et emne på det uformelle udenrigsministermøde i Prag i denne uge (NTB).

Beslutningen om at angribe russisk territorium blev taget med en lethed, som man ikke havde troet mulig.