Kommentar
Vi lever i kvindernes tid
Med fare for at blive kaldt misogyn, kan man forsigtigt konstatere, at hvad politik angår, lever de fleste kvinder og mænd i vidt forskellige verdener. Barskere udtrykt må man konkludere, at den demokratiske del af verden ville have set helt anderledes ud, hvis kvinder ikke havde haft stemmeret (som jeg selvfølgelig synes, at de skal have).
Online-tidsskriftet, The American Mind, citerer seniorlektor ved King’s College i London, Alice Evans, for den påstand, at der er ”en stor kønsdivergens” mellem unge kvinder og mænd i alderen 18-29, dvs. den såkaldte generation Z. Ideologisk set er forskellen så stor, at man må tale om to generationer i stedet for en, mener hun.
Ifølge en Gallup-måling er de 18-29-årige amerikanske kvinder næsten 30 pct.point mere venstreorienterede (”liberale”) end deres mandlige aldersfæller. I Tyskland er forskellen omtrent lige så stor og kun marginalt mindre i Storbritannien, hvor den er 25 pct.point.
Men det er ikke kun et vestligt fænomen. I lande på alle kontinenter vokser skellet mellem unge mænd og kvinder. Det mest markante eksempel er Sydkorea, hvor diskrepansen mellem de to køn er hele 50 pct.point. Selv om skellet ikke er så udpræget i et land som Polen, er det alligevel meget mere markant end i tidligere generationer.
Det er, bemærker The American Mind, vanskeligt at afgøre, om kløften skyldes, at unge kvinder er blevet mere venstreorienterede, eller at unge mænd er blevet mere konservative. ”Man kan måske antage, at kvinderne er forblevet venstreorienterede, mens konservative partier har bevæget sig længere mod højre og har taget de unge mænd med sig.” Men der er ikke nogen rigtig god forklaring.
Historisk set har kvinder været mere religiøse end mænd, og religiøse værdier tenderer til at få folk til at stemme til højre, men det er nu ved at ændre sig. Data fra USA viser, at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 for første gang i amerikansk historie er blevet mindre religiøse end unge mænd.
En anden faktor kan være den tiltagende opløsning af kernefamilien og dermed af traditionelle værdier. Man kan opstille den hypotese, at når kvinder ikke vil have en fast mand i deres liv, begynder de at se hen til staten som den, der skal danne et sikkerhedsnet under deres tilværelse. Det vil naturligt gøre venstrefløjen mere tiltrækkende, fordi venstreorientering i alt væsentligt netop er ensbetydende med tilslutning til en stærk og voksende stat.
Noget tyder på, at også holdningen til indvandringen påvirker de unges ideologiske valg. Generelt er der en stærk anti-immigrations-stemning i den europæiske generation Z. I Tyskland er de unges tilslutning til det nationalkonservative parti, Alternative für Deutschland, stigende, men den er nok særligt udpræget blandt unge mænd. Sådan er det i hvert fald i Polen, hvor næsten en femtedel af unge mænd mellem 18 og 29 ved det seneste valg stemte på det stærkt højreorienterede Konfederacja-parti.
Blandt de øvrige forklaringer er, at kvinder i højere grad end mænd går på universitetet, der i stigende grad har udviklet sig til venstreradikale – for ikke at sige revolutionære – udklækningsanstalter.
Men hvem kan med sikkerhed sige, at venstrefløjens greb om de unge kvinder vil fortsætte i det uendelige? Måske vil de på et tidspunkt indse, at de har stemt på importen af en ideologi, nemlig islam, hvis udbredelse især vil gå ud over dem og deres døtre.
I mellemtiden kan vi konstatere, at det især er den kvindelige stemmeafgivning, der er ansvarlig for den igangværende folkeudskiftning.
(Jeg henviser til The American Mind’s artikel i første kommentar. Hvis man vil trænge dybere ned i tallene, bringer artiklen flere nyttige henvisninger.)
Købe hos Tales: Sådan døde Danmark Købe hos Saxo: Sådan døde Danmark
Købe hos Tales:: Frem for alt frihed festskrift til Lars Hedegaard
Købe hos Tales: Ræven går derude, mor
Købe hos Saxo: Ræven går derude, mor
Købe: Verden var så rød, mor Erindringer 1942-1980
Købe: Frihedens væsen Fra Perikles til Hirsi Ali
