Fredag den 10. maj skulle FN’s generalforsamling stemme om forslaget til at give ”Palæstina” fuldt medlemskab af organisationen, hvilket i realiteten ville indebære en officiel anerkendelse af en ny stat. Forslaget var dødfødt, fordi USA som medlem af Sikkerhedsrådet på forhånd havde nedlagt veto.

For forslaget stemte 143 lande, 9 stemte imod, og 25 undlod at stemme.

Blandt nejsigerne var Argentina, Ungarn, Israel og USA. Finland, Tyskland, Italien, Holland, Sverige, Schweiz og Storbritannien var blandt dem, der ikke stemte, mens Danmark stemte for.

Det er med andre ord officiel dansk politik at anerkende en stat, der aldrig har eksisteret som andet end et område behersket af jødehadere, der indoktrinerer skolebørnene med fanatisk antisemitisme og giver rigelige pensioner til efterladte for ”martyrer”, der har myrdet jøder.

Man kan derfor roligt regne med, at en palæstinensisk ”stat” bliver en terrorrede styret af palæstinensernes bagmænd i Teheran, hvis erklærede mål er Israels totale udslettelse.

Man må gå ud fra, at Lars Løkke Rasmussen har fået tilslutning til den anti-israelske kurs i Det Udenrigspolitiske Nævn, for det er vel ikke noget, som den islamofile og indvandringsbegejstrede mand alene kan bestemme.

USA begrunder sin afvisning med, at en tostatsløsning på den igangværende konflikt forudsætter direkte forhandlinger mellem parterne – altså mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre, og Israel vil givetvis nægte at acceptere en fremskudt bastion for Irans langskæggede galninge i sit nærmeste nabolag.

Men det er altså, hvad Danmark mener, at den jødiske stat skal finde sig i.

Man må sige, at tiderne er skiftet, siden mange danskere i oktober 1943 hjalp med at bringe de fleste danske jøder i sikkerhed.