Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!«

Johannes 21:15-19

Hvad er sandhed? Det var Pontius Pilatus, der stillede det berømte spørgsmål til Jesus Kristus, efter at Jesus Kristus havde sagt: “For at vidne om sandheden blev jeg født, og derfor kom jeg til verden. Alle, som er af sandheden, hører min røst.” Noget tid tidligere havde Jesus sagt til dem, der var kommet til tro på ham, at “hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple. Og I vil kende sandheden, og sandheden vil sætte jer fri.”

I dagens tekst møder vi Jesus efter opstandelsen. Det er hans møde med Peter, vi er vidne til. Peter, som havde fornægtet Jesus tre gange, bliver mødt af Jesus, som spørger tre gange: “Elsker du mig?”. Det er en af de stærkeste historier i Det Nye Testamente. Guds søn spørger, om Peter elsker ham. Jeg kan ikke komme i tanke om et større spørgsmål.

Det er essensen af kristendommen. Sandhed og kærlighed. Uden sandhed er der ingen kærlighed, og uden kærlighed er det også umuligt at tale om guddommelig sandhed. Ligesom guddommelig kærlighed forudsætter sandhed, vil sandheden om en treenig Gud være baseret på kærlighed. Det er derfor, vi hverken finder sandhed eller kærlighed i islam, fordi begge dele ville begrænse Allahs almagt.

Men vores Gud elsker os i sandhed, med en kærlighed, der ikke kan lyve eller ændre sine løfter. Det er en kærlighed, der kan modstå menneskers bedrag og utroskab. Vi er inviteret til et fællesskab med Gud, hvor alt, hvad vi er, er inkluderet. Han ved, hvem vi er, og han døde for os alle. Samtidig skal vi gøre, hvad vi kan, for at følge hans ord og dermed opleve den frihed, han lover os.

Og som jeg aldrig bliver træt af at understrege: Det var denne store accept af menneskelige forskelle, der lagde grunden til et samfund, hvor vi lærte at tolerere hinandens forskelligheder, men vigtigst af alt: Vi forstod, hvad sandhed er. Vi kan svare på Pilatus’ spørgsmål. Ikke alene fik vi frihed som kristne, som Guds børn, vi fik også samfund, der gav frihed til deres borgere.

Men verden er blevet anderledes. Flere og flere love er baseret på en forståelse af virkeligheden, der afviser sandheden. Det begyndte for alvor med abortloven i 1978 og fortsatte med loven om borgerligt partnerskab, loven om kønsneutrale ægteskaber og forskellige diskriminationslove.

Problemet med en løgn er, at den skal forsvares, den kan ikke stå alene, og det er det, vi er vidne til i dag. Samtidig er friheden blevet et problem for vores lovgivere, fordi den kan bruges til at afsløre løgnen.

Det startede lige efter beslutningen om den kønsneutrale ægteskabslov, hvor der ikke var plads til modstand. Alt fra organisationer til familier blev bedt om at marchere i takt og lade lovens forståelse af virkeligheden blive en del af dem.

De, der fulgte med, forstod, at vi var vidne til en international revolution. De love, der blev vedtaget i hele den vestlige verden, var stort set identiske. Det var en enstemmig hyldest til en mangfoldighed af seksuelle orienteringer, parforhold, kønsidentiteter, religioner og etniciteter. Lovene sagde, at vi ikke kan sige, at én religion er bedre end en anden, eller at én samlivsform er bedre end andre, at børn har brug for en mor og en far, eller at det er umuligt at skifte køn.

Det er derfor, vi den ene dag fejrer RFSL-organisationens kamp for queerrettigheder, så mindes vi Krystalnatten, og bagefter pynter vi op i hovedstaden for at fejre ramadanen.

De af os, der vovede at påpege, at denne ideologiske ligning ikke giver mening, bliver stemplet. Love, der direkte angriber ytringsfriheden, er blevet en selvfølge. Straffelovens §185 og §270 vidner om en lovgivende forsamling, der er blevet mere optaget af at uddanne befolkningen end at beskytte den mod forbrydere. Det er, fordi sandheden er blevet en fjende, og derfor ved vi ikke, hvad ægte kærlighed er.

Elsker du mig, spurgte Jesus Peter. Nutidens politikere vil nok ikke forstå spørgsmålet. For de, der elsker Jesus, vil holde Guds bud og anerkende hans sandhed. Politikere, som tilraner sig magt over sandheden, foragter friheden, og med dem kan kærligheden ikke eksistere.