Mens amerikanerne nu må betale op mod 40 pct. mere for deres daglige fornødenheder, end da Donald Trump var præsident, og butikker med billige varer lukker, fordi de demokratiske magthavere ikke vil gribe ind mod det omsiggribende butikstyveri, tyder noget på, at også religion kommer til at spille en afgørende rolle ved det kommende præsidentvalg.

Trump synes at have fornemmet, hvad vej vinden blæser og har netop præsenteret en bibeludgave, der ud over de hellige tekster også rummer en række ikoniske, sekulære dokumenter så som USA’s uafhængighedserklæring. Den er til salg for $60 og forventes at skæppe godt i Trumps kampagnekasse.

Trump prøver tydeligvis at appellere til kristne vælgere, mens Biden gør det modsatte, bl.a. ved at have omdøbt påskesøndag – årets vigtigste kristne helligdag – til en fest for transkønnede. Og for at der ikke skal herske tvivl om hans ideologiske standpunkt, har han netop skiftet politik over for Israel.

Umiddelbart efter Hamas’s overfald den 7. oktober støttede han Israels ønske om totalt at eliminere terrorbevægelsen, men for et par dage siden svingede han om og forlanger nu, at den jødiske stat indstiller kamphandlingerne og lader Hamas overleve. Hans påstand er, at en sådan våbenhvile vil gøre det lettere at nå en fredelig løsning på konflikten og sikre frigivelsen af de ca. 130 israelske gidsler, der stadig holdes fanget af Hamas.

Bidens kursændring vil selvfølgelig få den modsatte effekt. Jo mere Biden distancerer sig fra Israel, des mindre tilskyndelse vil Hamas have til at indstille sine angreb og løslade gidslerne. Biden har i realiteten overtaget Hamas’s krav om en øjeblikkelig våbenhvile som betingelse for gidslernes løsladelse – uden sikkerhed for, at Hamas vil honorere en aftale.

Og for at der ikke skal herske tvivl, afholdt USA sig fra at stemme om sidste måneds resolution 1728 i FN’s sikkerhedsråd, som krævede våbenhvile, uden at nævne gidslerne. Bidens beslutning om ikke at nedlægge veto betød, at den antiisraelske resolutionen blev vedtaget.

Få seriøse iagttagere er i tvivl om, at hans nye politik skyldes frygt for, at han vil tabe de 200.000 arabiske og muslimske stemmer i Michigan og Minnesota, der ligesom hans egen rabiate venstrefløj kan blive afgørende for hans genvalg. Men hvad han eventuelt kan vinde hos muslimerne og woke-segmentet, kan komme ham dyrt at stå blandt amerikanske kristne og jøder, der for det meste støtter Israel.

En af USA’s mest profilerede jødiske kommentatorer, den tidligere juraprofessor Alan Dershowitz, der stemte på Biden i 2020, har fået nok Bidens antiisraelske politik. På Fox News beskylder han Biden-administrationen for at forråde Israel: ”Hvis Israel taber, vil Hamas fortsætte, uanset hvor mange, der dør i Gaza”, siger han og fortsætter: ”Og således forråder Biden-administrationen ikke blot Israel, den forråder fredsprocessen. Den bidrager til en fortsættelse af Hamas’s krig. Jeg bliver nødt til at fortælle dig, hvis Joe Biden havde holdt fast i sin oprindelige udtalelse om støtte til Israel, ville denne krig have været forbi, og hvert gidsel ville have været løsladt.”

Ifølge Dershowitz er det nu Bidens politik, at krigen skal ende uafgjort og ikke med en israelsk sejr. Han siger i samme anledning, at Biden har mistet hans støtte – uden at han fortæller, hvem han så vil stemme på.

Samme anfægtelse må have indfundet sig hos en masse af de jøder, der traditionelt har stemt demokratisk, og hos adskillige kristne, som måske ikke bryder sig om Donald Trumps facon, men er lede og kede af Bidens leflen for islam og den yderste venstrefløj.