For første gang, siden den massive kampagne mod Alternative für Deutschland (AfD), i det nye år, har partiet genvundet 20 procents opbakning i INSA’s ugentlige meningsmåling for avisen Bild.
AfD vinder et procentpoint, og konsoliderer sin position som Tysklands næststørste parti, godt to måneder før EU-valget i juni.
CDU/CSU er fortsat det klart største parti, mens meningsmålingen er ugunstig for de tre regeringspartier SPD (tilbagegang på et procentpoint), FDP og De Grønne. Det nye venstrefløjsparti Sahra Wagenknecht (BSW) er fortsat større end både FDP og det yderste venstrefløjsparti Die Linke.
Det næste parlamentsvalg i Tyskland finder sted i efteråret 2025, men i mellemtiden finder det vigtige EU-valg sted i begyndelsen af juni 2024, mens de østlige delstater Brandenburg, Sachsen og Thüringen afholder delstatsvalg i september. AfD står til at blive det største parti ved alle de tre sidstnævnte valg.