Virksomheden Nordic Waste har skabt en igangværende miljøkrise i Danmark. Forurenet jord fra anlægget væltede ud ved Ølst by i Jylland. Masserne truer store områder. Dette kan få politiske konsekvenser.

Nordic Wastes forretningsidé var at rense lettere forurenet jord, så det igen blev god jord. Sådanne klima- og miljøvenlige tiltag modtages altid med åbne arme, indtil katastrofen indtræffer.

I begyndelsen af ​​december sidste år rasede omkring tre millioner kubikmeter lettere forurenet jord ud fra den danske virksomhed Nordic Wastes anlæg i Randers i Danmark. Dette truer miljøet, og du har ingen kontrol over situationen.

Jorden bevæger sig med 7,2-9,6 meter om dagen og risikerer at ramme både landsbyen Ølst og Allingåen. (NTB-Ritzau)

Oprydning kan tage flere år med et prisskilt på knap 3,4 milliarder norske kroner.

Et af de steder, Nordic Waste modtog forurenet jord fra, var minkgravene i Kølvrå og Nørre Felding i Midtjylland. Store mængder mink blev begravet her efter endnu en stor politisk skandale.

Politisk opvask?

Denne sag får mange danske politikere til at stille spørgsmålstegn ved, om det virkelig er så smart, at kommunerne har ansvaret for at godkende sådanne miljøtiltag.

– Det er problematisk, at denne sag i øjeblikket ligger hos kommunerne. Det gælder ikke kun denne sag, men også andre sager, hvor der har været et problem. Vi mener absolut, at der skal være en ny model for miljøgodkendelser og -kontrol, siger det grønne parti Alternativets miljøordfører, Sascha Faxe, til Radio4.

Det samme mener Enhedslisten og Danmarksdemokarterne, som peger på flere andre miljøskader de seneste år.

– Vi har længe ment, at specialiseret miljøvurdering skal stå centralt, fordi kommunerne har alt for få sager til at kunne være i drift hele året, siger Dansk Demokraternes miljøborgmester Hans Kristian Skibby til Radio4. Miljøborgmester for Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard, er lidt mere afventende, men siger, at hvis det viser sig, at kommunerne ikke har ekspertise nok, burde der være en bredere debat om det samlede sæt af sager.

Socialdemokratiets miljøborgmester, Anne Paulin, mener, det er for tidligt at drage konklusioner.

Der blev også sendt jord fra Norge til dette anlæg.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har i en ny rapport fastslået, at jordskredet ved Nordic Waste ikke var en naturlig begivenhed af uundgåelig karakter. Den primære årsag var bortskaffelse af jord, hedder det.

Jordskredet startede i en tidligere lergrav, hvor Nordic Waste har haft tilladelse til at deponere jord.

Ifølge avisen Danmark har Nordic Waste haft problemer med jordbevægelser siden foråret 2023, og har derfor arbejdet på at forhindre jordskred det meste af året.

Randers Kommune blev opmærksom på faren for jordskred i foråret, sommeren og efteråret 2023, blandt andet under tilsyn med virksomheden, skriver avisen.

Selskabets formand, Søren Hansen, har udsendt en pressemeddelelse, som er citeret af Børsen Dagbladet.

– Nordic Waste deler fuldt ud alles bekymring over jordskredet. Desværre har lavinen nået et sådant omfang, at vi som virksomhed ikke er i stand til at løse opgaven med at bekæmpe den.

Virksomheden er ikke i stand til at dække de sindssygt høje omkostninger, og har derfor erklæret sig konkurs. Dermed ender lovforslaget hos det offentlige, som i sidste ende vil sige skatteyderne.

Norske Kebony har tapt milliardbeløp, men fokuserer mest på ESG

Stærk kritik af kommunen

Ekspert i miljøret Ellen Margrethe Basse kritiserer Randers kommune kraftigt.

– Der er en hel kæde af alvorlige fejl i de miljøgodkendelser, som Nordic Waste har fået, siger hun til Dagbladet Information (DI).

Den miljøgodkendelse, som Randers kommune havde givet til Nordic Waste, satte ikke et loft over, hvor meget jord virksomheden måtte køre ind på grunden.

– Det er helt grotesk. Men der er intet i godkendelsen, der forhindrer det, for der er ingen kapacitetsbegrænsning.

Basse, professor emeritus ved Aarhus Universitet og ekspert i miljøret, mener, at det er “helt afgørende” at definere en øvre grænse for kapaciteten.

Kan ikke svare

Basse peger på flere fejl.

– For det første skal der slet ikke gives miljøgodkendelse, før lokalplanen er vedtaget. Det er punkt 1. Milsøgodkendelsen blev givet i juni 2021, men lokalplanen blev først vedtaget i december 2021. Det er klart i strid med reglerne, siger hun blandt andet.

DI har fremlagt kritikken for Randers kommune.

– Vi vil gerne svare, men det kan vi ikke gøre på nuværende tidspunkt, siger kommunikationschef Karen Balling Radmer til avisen.

Randers kommune overvejer på sin side at politianmelde virksomheden efter råd fra advokatfirmaet Codex, som har udarbejdet en anmeldelse om hændelsen. I rapporten opfordres kommunen til at lave en politianmeldelse for at finde ud af, om Nordic Waste – og personer i ledelsen – har svigtet deres ansvar i sagen om raset, der truer med at udløse større forurening.

76 procent af Nordic Waste ejes af Torben Østergaard-Nielsen, Danmarks sjetterigeste. Statsminister Mette Frederiksen (S) har allerede tilkendegivet, at han skal betale oprydningen af ​​egen lomme.

“Du kan nemt betale for denne regning, hvis du vil.”

Det er en simpel løsning, men mener Frederiksen, at selskabsloven og princippet om begrænset ansvar skal ændres? Det er faktisk ikke sådan, at Østergaard-Nielsen og Nordic Waste står alene som syndere her, skriver Thomas Bernt Henriksen i Berlingske.

Projektet er blevet hyldet som en fantastisk idé og skubbet frem i den grønne tåge. I 2022 endte Nordic Waste på listen over de 50 mest bæredygtige projekter i 2023.

Så sent som i november 2023 skulle Nordic Waste sandsynligvis blive kåret som årets virksomhed i Randers kommune.

Afstanden mellem triumf og katastrofe kan være kort – meget kort.

Bag dette finder vi den sædvanlige mistænkte: ESG (Environmental, Social, Governance). Dansk erhvervsliv er også marineret i denne ESG-trend.

Virksomheder som Nordic Waste elsker at fortælle om alt, hvad de gør for at være socialt ansvarlige, grønne og mangfoldige virksomheder, skriver Henriksen.

Det, der er sket med Nordic Waste og andre danske virksomheder, der er gået i lignende fælder, rejser spørgsmålet om, hvor dybt kampen for miljø, klima og sociale forhold egentlig går i virksomhederne, mener han.

Under alle omstændigheder kan det konstateres, at både grønne pionerer og respekterede giganter er på flugt fra socialt ansvar, så snart der er hård modvind.

Endnu engang ser vi, hvordan fokus på ESG, mangfoldighed og andet bullshit fjerner opmærksomheden fra de væsentlige opgaver, såsom god økonomi og sikkerhed for miljøet.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at Nordic Waste, der blandt andet har arbejdet tæt sammen med Randers kommune og Randers havn, er endnu et eksempel på, at offentligt-privat samarbejde kan føre til katastrofer.

Køb “Et advaret energichok“!