Hærdede anti-israelske aktivister og Hamas-tilhængere til side, få har sat spørgsmålstegn ved Israels ret til at angribe Gaza militært efter det forfærdelige angreb den 7. oktober. Men de israelske forsvarsstyrker (IDF) er kommet under intens kritik for den måde, krigen i Gaza føres på, med påstande om overdreven brug af magt og endda vilkårlige angreb. Nogle tidligere vestlige militærofficerer har sluttet sig til koret af fordømmelse og foreslår, at IDF bør vedtage koalitionsstyrkernes taktik i Afghanistan og Irak. Men givet resultaterne af begge disse krige, giver måske ingen af ​​dem en ideel skabelon for, hvordan jihadister kan besejres.

Midt i denne voksende kritik langvejs fra har jeg endnu ikke hørt et eneste realistisk forslag til en alternativ operationsmåde, der ville reducere civile tab og samtidig opnå de nødvendige militære mål. Dette fortæller mig, at IDF ikke har andet valg end at fortsætte denne konflikt langs de nuværende linjer på trods af det frygtelige tab af civile liv. Men på baggrund af de dårligt informerede anklager og den udbredte misforståelse af, hvordan IDF faktisk opererer i Gaza, er det værd at se nærmere på, hvad IDF har gjort for at minimere skaden på civile.

Jeg har været i Israel siden starten af ​​denne krig lige efter slagtningen, voldtægten, torturen og kidnapningen for tre måneder siden. I løbet af den tid er jeg blevet grundigt orienteret om operationernes gennemførelse af IDF-befalingsmænd og stab og besøgt en bred vifte af IDF-luft- og landkampenheder, herunder inde i Gaza-striben, hvor jeg har været i stand til at observere militære operationer på første hånd .

Under “Operation Swords of Iron” stod og står IDF over for et af de mest vanskelige og komplekse kampmiljøer, nogen væbnede styrker nogensinde har skullet håndtere. Hamas og de andre Gaza-terrorister har gennem flere år forberedt territoriet med våben- og ammunitionslagre, fælder, miner, drabszoner, bagholdsangreb og snigskyttestillinger.

De har et arsenal, der omfatter sofistikerede kampsystemer på jorden, herunder panserværnsmissiler, vejsidebomber, langtrækkende snigskytterifler, selvmordsveste, fjerndetonationsanordninger, angrebsdroner, overvågningsdroner og jordmonterede overvågningskameraer. Derudover har de indsat en lang række mobile raketkastere, der fortsætter med at angribe Israels civilbefolkning, med raketbombardementer, der fortsætter siden krigens start.

Hamas-krigere og deres infrastruktur er stærkt integreret i alle befolkede områder i Gaza-striben, og de bevæger sig ofte både over og under jorden i forhold til IDF’s og civilbefolkningens bevægelser. Terroristerne har hovedsageligt opholdt sig i tæt befolkede områder for at opnå maksimal dækning og beskyttelse samt optimale flugtveje.

Hamas har bygget et omfattende netværk af underjordiske tunneler for at yde beskyttelse til terroristerne, for at flytte tropper og udstyr, for at opbevare våben, for at huse kommando- og kontrolfaciliteter og for at iværksætte angreb og udføre baghold. Nogle af disse tunneler er blevet udstyret med tunge sprængningsdøre for at give større beskyttelse og stoppe angreb på tropper. De er udvundet og rigget til med sprængstoffer, advarselsanordninger og overvågningskameraer. Jeg har været i denne konflikts tunneler og kan bekræfte, at dette netværk eksponentielt øger de allerede enorme udfordringer ved kamp i byområder, anerkendt af militære fagfolk som måske det mest krævende af alle kampmiljøer. Jeg kender ikke noget sammenligneligt målrettet underjordisk kompleks, som nogen væbnede styrker har været nødt til at håndtere i nogen anden konflikt.

Hamas’ taktik er baseret på udnyttelsen af ​​civilbefolkningen i Gaza. Deres overfladeinfrastruktur misbruger beskyttede objekter, herunder et stort antal skoler, hospitaler og moskeer til våbenopbevaring, kampstillinger og tunneladgang og -udgang. De har på samme måde brugt kontor- og kommercielle faciliteter, butikker og beboelsesejendomme. I nogle områder var næsten alle huse en del af terrorinfrastrukturen. Og jeg har for eksempel fået vist børneværelser, der bruges til at opbevare granater, panserværnsmissiler og anden ammunition.

Det er en standard taktik for Hamas terrorister at bevæge sig ubevæbnede i civil påklædning blandt civilbefolkningen, hente våben opbevaret i civile bygninger og derefter udføre angreb mod IDF-tropper. Hamas tvinger ofte civile til at forblive i stillinger, som IDF sandsynligvis vil angribe, enten i et forsøg på at afskrække fjenden e.ller udnytte civile dødsfald til internationale propagandaformål, hvis et angreb udføres. Der er også eksempler på, at Hamas har dræbt civile, som ikke adlyder deres ordrer.

Ud over alt dette holder Hamas et stort antal gidsler i Gaza-striben, hvilket medfører betydelige yderligere komplikationer, da IDF forsøger at finde og redde dem og undgå at dræbe dem utilsigtet. Hamas har brugt tilstedeværelsen af ​​sine fanger, herunder simulerede og optagede gidselstemmer og lignende ordninger, til at lokke IDF-soldater i baghold. Sammen med tunnelerne giver dette endnu en unik dimension til denne konflikt.

Intet sted er frit for terrorister og våben

Denne skræmmende blanding af samtidige og modstridende udfordringer kombineret med det faktum, at Hamas systematisk bruger Gazas befolkning som menneskelige skjolde og opererer inden for og under civil infrastruktur, betyder, at det bogstaveligt talt er umuligt at nå de militære mål om at besejre Hamas og redde gidslerne uden tragiske civile ofre. Og den beklagelige ødelæggelse af civil ejendom fra både jord og luft. Ingen hær i verden ville være i stand til at gøre det, uanset hvilken taktik de brugte, og faktisk har ingen anden hær nogensinde gjort det i en sammenlignelig konflikt.

Hamas’ form for krigsførelse – som i høj grad direkte og bevidst overtræder krigens love – forklarer også, hvorfor det er nødvendigt for IDF at handle med enorm kraft, når det kræves, og operere med militær magt over alle områder af Gaza. Ingen steder i Gaza er fri for terrorister og deres våben, medmindre IDF har ryddet dem ud og sikret dem.

Jeg er blevet orienteret om IDFs teknikker og træning for at reducere skader på civile af befalingsmænd, stabsofficerer og advokater. Jeg har også talt med et stort antal luft- og landtropper, og alle har demonstreret en klar forståelse af IDF’s regler for indsats og lovene for væbnet konflikt, samt en personlig og samlet dedikation til at følge dem. For eksempel var jeg for nylig til stede ved en konference med operationelle chefer inde i Gaza-striben, hvor de i detaljer diskuterede foranstaltninger for at undgå at skade civile, mens de angriber fjendens positioner i nærheden af ​​en skole, der bruges som civilt beskyttelsesrum. Det var klart for mig, at viljen til at beskytte civile var fremtrædende blandt befalingsmændene i planlægningen og udførelsen af ​​taktiske operationer.

Foranstaltninger, som rutinemæssigt træffes af IDF, omfatter udvælgelse af ammunition for at opnå den krævede effekt på fjendens mål, samtidig med at risikoen for civile ofre reduceres, især i luftoperationer, hvor en sådan kalibrering er mere praktisk; beregne proportionalitet; skelne mellem kombattanter og ikke-kombattanter; og advare og sætte civile i stand til at forlade områder, der skal angribes.

Sidstnævnte omfatter, i skrivende stund, udsendelse af 6 millioner foldere, der opfordrer civile til at forlade specificerede områder og angive steder med større sikkerhed. Derudover har IDF foretaget 14 millioner forudindspillede telefonopkald og 72.000 personlige opkald, der advarer civile om at forlade militære målområder. IDF overvåger derefter målområder tæt fra luften og fra jordoverfladen for at bekræfte, at civile har forladt målområdet, hvis det er muligt, før de angriber.

Med disse og andre foranstaltninger har IDF gjort alt, hvad den kan for at advare civile om forestående angreb. Midlertidig evakuering af civile fra områder med intens kamp til steder med relativ sikkerhed er den bedste måde at holde civile så langt ude af skade som muligt, når man bekæmper en fjende, der ikke tager hensyn til sin egen befolkning, og som faktisk aktivt søger at forårsage deres død for at lægge pres på Israel for at stoppe sine militære operationer inde i Gaza. Denne sidste faktor er måske ikke unik for denne konflikt, men for Hamas er det en høj prioritet, hvilket gør det langt mere udfordrende for IDF at minimere civile tab. IDF erkender dette og træffer følgelig foranstaltninger, der overstiger, hvad enhver anden hær har gjort tidligere. Tilsammen repræsenterer de teknikker, jeg har beskrevet, og IDF’s andre civile tabsreduktionsforanstaltninger langt den største og mest sofistikerede indsats, der nogensinde er gjort af noget militærkorps for at undgå civile tab i kamp.

IDF arbejder også hårdt på at lindre civile lidelser ved at lette humanitær bistand. Det omfatter daglige pauser i kampene og åbning af humanitære korridorer og humanitære nødhjælpszoner. IDF letter leveringen af ​​hundredvis af tons bistand hver dag, og de nuværende restriktioner for bistandslevering skyldes ikke IDF-pålagte restriktioner, men kapaciteten hos FN’s hjælpeorganisationer. IDF stræber efter at gøre adgangen til bistand mere effektiv, end den har været hidtil, og overvejer at åbne et ekstra overgangssted til Gaza. Denne indsats viser Israels vilje til at yde humanitær hjælp, på trods af at dette ofte har en negativ indvirkning på militære operationer. Faktum er, at der skabes ensidige humanitære pauser Korridorerne giver Hamas en militær fordel. Derudover er der ingen tvivl om, at noget af den hjælp, der blev leveret til Gaza, er blevet konfiskeret af terrorister.

Informations- og efterretningsmangler, operationelle fejl, menneskelige fejl, fejlberegninger og tekniske fejl forekommer i alle krige, hvilket nogle gange fører til tragiske tab af civile liv og faktisk broderdrab (“venlig ild” eller “blå på blå”). Jeg har været vidne til og været involveret i flere sådanne hændelser i andre konflikter. Forfærdelige begivenheder af denne art har uundgåeligt også fundet sted i denne krig. Når der er mistanke om forseelser eller ulovlig aktivitet, bruger IDF sin faktasøgningsmekanisme (som jeg har observeret i aktion) til at lære af det, forhindre gentagelse og, hvis det er relevant, henvise sager til den militære justitsminister for yderligere efterforskning.

Baseret på min egen militære erfaring i lignende typer konflikter og på mine direkte observationer gennem de første tre måneder af denne krig, har IDF efter min mening taget alle rimelige forholdsregler for at nå sin mission, samtidig med at den har gjort mindst mulig skade på civilbefolkningen og tilrettelagt mest muligt for humanitært arbejde. Israels militære mål er ellers hverken valgfrie eller noget, der kan forhandles. For at eliminere potentialet for en gentagelse af massakren, der ramte Israel den 7. oktober, som Hamas’ ledere gentagne gange har truet med, skal Hamas’ kampkapacitet ødelægges, organisationens evne til at fortsætte med at affyre dødelige raketter mod den israelske befolkning skal forhindres, og alle der skal gøres en mulig indsats for at redde gidslerne.

Oberst Richard Kemp er en tidligere britisk hærchef, der tjente i Afghanistan, Irak, Nordirland og Balkankrigene. Artiklen blev oprindeligt offentliggjort af Jewish News Syndicate den 5. januar og er gengivet på Document i en norsk oversættelse med forfatterens venlige tilladelse.

Køb “Det ufattelige var-sant” af Walter Laqueur fra Document Forlag her.