Et kendetegn ved venstrefløjen er, at den selv definerer, hvad der skal prioriteres, og hvordan lov og ret skal fortolkes. Derfor er nordiske presse-organisationer mere optaget af palæstinensiske journalister end af pressefrihed og demokrati herhjemme.

Sidsel Wold i NRK Nyhetsmorgen rapporterede onsdag, at 77 journalister er blevet dræbt i Gaza-striben, heraf 70 palæstinensiske. NRK nævner ikke, at ordet journalist ikke har samme betydning i Gaza som andre steder. Vi taler om lokale kræfter, som modtager freelance-opgaver fra eksterne medier.

NRK siger intet om det forhold, de lokale styrker har til Hamas-bestyrelsen. Wold siger, at de 70 udfører “uafhængig” rapportering. Det er grovt.

I øjeblikket er der ingen internationale journalister i Gaza-striben. Det er for farligt. Der er nogle, der er med i IDF, men de melder kun ud, hvad de må se, siger Wold.

Hun fortæller om en Al Jazeera-stringer, der mistede sin familie. Hamza havde betjent en drone, så han og hans bil blev taget ud. Wold nævner ikke, at brugen af ​​droner i en krigssituation udgør en trussel for den stridende part, IDF, som ikke kan vide, om dronen rapporterer information til fjenden.

Men den slags forhold er Wold/NRK ligeglad med. Det ville ødelægge fortællingen.

Næste indslag handler om Facebook og Instagram, som censurerer pro-palæstinensisk indhold. Så et interview med en kunstner, der havde lavet tagget “Hvad vil du gøre, Jonas?”. Human Rights Watch, kritiserede for nylig  Facebook for at censurere pro-palæstinensiske opslag.

Presseorganisationer nævner aldrig årsagen til censuren : 7. oktober. Meget har ændret sig i USA siden terrorangrebet. Mange amerikanske jøder har modtaget et wakeupcall.

Men ikke flertallet af nordiske MSM-medier, som tværtimod er gået all in for “palæstinenserne” og indirekte Hamas. De er ramt af aktivisternes blinde vinkel: Det er umuligt for dem at se sagen fra andre sider. Når et helt lands medier er på denne “rejse”, har det store konsekvenser for den offentlige samtale.

Den kognitive proces stopper op, og bliver til en stiv positionering.

Anine Kierulf, en norsk jurist, mindede om, at Facebook er privat og ikke behøver at forklare eller stå for sin praksis. Bekymrende, med andre ord.

Vi hørte ingen sådan kritik, da Facebook censurerede konservative hjemmesider og opslag. Faktisk.no rapporterede Document til Facebook, som shadowbanned os. Trafikken vår aftog på Facebook. Dokumentet var højt på storyboardet. De store medier havde intet imod, at en besværlig konkurrent blev undertrykt. Sådan har situationen været længe: De etablerede medier er på kollisionskurs med dem, der tænker anderledes end dem. I stedet for at åbne spalterne, lukker de og “langer ud” mod en opposition, de forsøger at definere.

Nu har de samme medier valgt side i en bevægelse, der ikke aner, hvad ytringsfrihed er. Det lader medierne sig ikke afficere af. De kæmper “den gode sag”, som tilsidesætter alt andet.

Det, der er ekstra alvorligt, er, at medierne ikke er i stand til at forstå, hvad demokraterne laver i USA : afskaffe frie valg.  81 procent af Demokraternes vælgere i USA mener, at det er rigtigt, at Trump fjernes fra stemmesedlen. Et politisk parti mener, at det har ret til at fjerne det konkurrerende partis kandidat. Og de gør det ikke fra en position som underdog, men fra en magtposition.

Magt defineres som rigtig.

Det har nordiske medier ingen problemer med.

De er for Hamas og imod Trumps USA. Hvor er de på vej hen ?