Den, der kontrollerer historien, kontrollerer nutiden, og den, der kontrollerer nutiden, former fremtiden. Der foregår mange krige rundt omkring. Vores medier er optaget af to af dem. Krigen mellem Rusland og Ukraine og krigen mellem Israel og Hamas. I begge krige er medierne en partner eller modstander. Medierne hamrer det budskab ind, som de vil have os til at acceptere som kendsgerning. Både mainstream-medier og politikere ser ud til at have sympati for Hamas. For at forstå, hvad der virker meget mærkeligt, kan det være til stor nytte for os, at vi har læst Document.

I et opslag den 16. marts 2018 skrev Gerard Oord om tidligere AUF-leder Ivar Fjelds bog “Terrorøya”. Den viser tætte bånd og sympati mellem kendte norske politikere og Hamas/PFLP. Gry Larsen, der var politisk rådgiver for udenrigsminister Jonas Gahr Støre i 2007, fik af sikkerhedsmæssige årsager afslag på indrejse i Israel. Den 15. juli 2006 havde statsminister Stoltenberg et møde med lederen af ​​Fatah Youth, Hassan Farsi, på Utøya hvor AUF-Arbejderpartiets Ungdomsparti – holder sine sommerlejre.

Knap fire år senere optrådte Hassan Farsi på palæstinensisk tv i en gruppe mennesker, der søgte “martyrdøden” i kampen mod Israel. Den 21. juli 2007 gav Jens Stoltenberg grønt lys til en norsk kampagne for at få den terrordømte Hassan Shaheen løsladt fra fængslet i Israel. Stoltenberg bekræftede, at Shaheen havde besøgt Utøya og havde mange venner i AUF og Ap. Anniken Huitfeldt støttede også den terrordømte Shaheen. Statssekretær i Udenrigsministeriet Raymond Johansen mødte Hamas-lederen Ismail Haniyeh i Gaza i 2007. Raymond meddelte, at finansiel bistand til Hamas blev overvejet, og at han håbede, at andre europæiske lande ville følge trop. Det fik VG til at bringe op overskriften “Allah elsker Raymond”.

Den 21. april 2010 stoppede Israel et “skib til Gaza” på vej fra Tyrkiet. Hadia Tajik benyttede lejligheden til at kræve støtte til Hamas. Hun var dengang politisk rådgiver for statsminister Jens Stoltenberg.

Denne “baggrund” skal tages i betragtning, når vi hører Støre og Barth Eide fortælle om den igangværende krig. Hvad tillidsrepræsentanter i Ap finder så attraktivt ved islamisk salafisme og jihad, er mig en gåde.

Den 30. oktober 2016 havde Per Jarle Hellevik en artikel i Document baseret på to Brennpunkt-programmer i NRK. Brennpunkt kunne oplyse, at AKP (m-l) infiltrerede den norske FN-styrke for UNIFIL i Libanon. I Brennpunkt den 7. marts 2006 lød følgende: Da de første norske soldater skulle sendes til Libanon i 1978 for at deltage i FN-styrken, lavede AKP en hemmelig plan om at infiltrere styrken. Finn Sjue, tidligere leder af AKP (m-l) og mangeårig redaktør af partiorganet Klassekampen, blev interviewet og udtrykte det sådan: “Oprindeligt var vi imod, at sådan en styrke blev indsat, fordi vi var bange for, at den ville tjene Israel … Men det blev en kendsgerning, og så sagde vi, at der er mange norske soldater og befalingsmænd, til sidst blev det en del hundrede, det er der, vi skal være. Og det betød, at vi tog konsekvensen af ​​det, og gik aktivt ud i partiet og bad folk om at melde sig«.

AKP-medlemmer, der meldte sig, blev kaldt til hemmelige møder arrangeret af AKP, hvor de blev instrueret i, hvad der forventedes af dem. De skulle aktivt drive pro-palæstinensisk propaganda og spionere på Israel og israelske stillinger i det sydlige Libanon. Ingen skulle afsløre, at de var medlemmer af AKP.

Ifølge Brennpunkt havde AKP dette mål: At påvirke de andre norske soldater, så de ville være mere venlige over for den palæstinensiske side af konflikten. De indhentede også en masse information, som deres palæstinensiske samarbejdspartnere var interesserede i. Der blev etableret separate rutiner, så AKP-soldaterne kunne kommunikere med partiet i Norge. En person i AKP fik til opgave at kommunikere med soldaterne og videregive information til de palæstinensiske partnere. Sådan gik det i flere år, og Finn Sjue var i årevis instruktør ved de møder, der blev afholdt, inden soldaterne tog til Libanon for at tjene FN. Han deltog også i udredningen efter endt tjeneste.

Det er nyttigt at have dette som “bagtæppe”, når norske medier nu i bakspejlet fortæller os, “at så mange soldater ændrede mening efter at have tjent som soldater i Libanon”. Var det kun FN-styrkerne i Libanon, der blev infiltreret af AKP (m-l)? Skal vi “holde lanternen tændt”?

https://www.document.no/2016/08/30/hadde-lund-kommissionen-rett/

Køb Alf R. Jacobsens politiske bombe “Stalins plage: KGB, AP og kommunismens medskyldige” !< /a>

& nb