Norske medier ruster op til 2024, som de ved bliver et afgørende år. De opfører sig lidt som de arabiske stater i Khartoum over for Israel: Ingen indrømmelser, ingen forhandlinger. De kræver fuld overgivelse.

Hvor amerikanske liberale er bekymrede for retsstaten med dommere, der nu griber direkte ind i valget, jubler de norske medier over dommerne. Alt negativt om Trump formidles, positive nyheder er skjult. Og det er systematisk. Norske brugere forledes til at tro, at Trump er korrupt i erhvervslivet, en seksuel misbruger, at han medbragte dokumenter han ikke havde ret til, at han anstiftede oprøret den 6. januar og at han spreder den opfattelse, at valget i 2020 var manipuleret.

Denne had kampagne har haft sin effekt på dele af befolkningen. De mener, som Biden siger, at det er Trump, der truer demokratiet i USA. De får ikke at vide, at Biden er den mest korrupte præsident i amerikansk historie. Eller som NTB skrev, da Repræsentanternes Hus skulle stemme om rigsretssag mod Biden: Republikanerne har ingen beviser imod ham.

Norske borgere får aldrig klarhed over sammenhængen mellem fænomener.

Det får amerikanerne på trods af medierne. Det er virkelig en virksomhed og et vidnesbyrd om amerikansk sund patriotisme, de har gennemskuet kampagnen mod Trump. De har indset, at det ikke handler om ham personligt, men om det Amerika, de elsker. De ser det fra alle retssagerne efter 6. januar, der har strafferammer, der minder om Ruslands.

Det var ikke muligt at drage den sammenligning for nogle år siden, men i dag er det muligt, og ligheden bliver større og større.

De, der underbyder denne transformation af USA til noget, vi ikke ønsker at leve under, er demokratiets undergravere.

Tålmodighed

Document har  i vores dækning af USA haft tålmodighed som en dyd. Men tendenserne er blevet tydelige: Det er ikke kun USA, det er myndighederne i de vesteuropæiske lande, der står bag kampagnen mod det patriotiske USA. Dem, der beskylder Trump for konspirationsteorier, er dem, der virkelig konstruerer dem og har magten til at sprede dem. Det kan du godt blive forvirret over, men ikke hvis du tager afstand og stiller kritiske spørgsmål.

Faktisk.no

Man kan observere et fænomen og drage konklusioner eller fremsætte hypoteser: Flere lande har fået faktatjekkere, der hævder at være objektive. I virkeligheden har de politiske dagsordener og er tungt belastede. I Norge hedder det tjekdet.no, i Danmark tjekdet.dk. De er ejet af de store medier. Det nye er, at de er integreret med sikkerhedstjenesterne. Det fik vi bevis for, da redaktøren på verkächt.no Kristoffer Egeberg gik til PST.

Men han er ikke den eneste: Eirik Veum gik fra lang tid i NRK til PST og udtaler sig nu om trusselssituationen.

Vi skal udvide kompetencebegrebet og se på mere end økonomiske sammenhænge. (Stortinget sagde for nylig endnu engang nej til oprettelsen af ​​et lobbyregister.) Men integrationen af ​​medier og sikkerhedstjenester sker lige for øjnene af os, og ingen kommenterer det.

Stian Eisenträger

Men udnævnelser skal nødvendigvis være offentlige. For nylig blev det kendt, at Stian Eisenträger gik fra Forsvarets Forum til at blive redaktør på verkächt.no. Eisenträger kom fra sit job som udenrigsreporter i VG.

Fra januar 2024 bliver han ny redaktør på verkächt.no. Når man ser på tendensen i verkächt.no og linkene til forsvar og rollen som indholdsleverandør til f.eks. NRKs udsendelser ser man konturerne af noget nyt: En præmissleverandør, der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved.

NTB

NTB bliver ejet af de store mediehuse på samme måde som verkacht.no og vil “gøre jobbet” som møggraver. Ordet har nu fået en ny betydning: Man graver ikke i mudderet, som de gamle muckrachker-journalister gjorde. Nu er offentligheden begravet i møg, hvilket er falske nyheder.

Tag aftenens NTB-forberedere forud for valget i 2024. Det er et sammenhængende stykke løgn. Men som alle løgne har den en historie og struktur. En af dem er, at offentligheden ser fremkomsten af ​​en række nye organisationer, der har navne, der indikerer et ønske om offentlig indsats og ofte har demokrati i titlen, men som i realiteten er finansieret af Soros og staten, for at sige det ligeud. . Vi behøver ikke at tage til USA. Erna Solberg gav 50 millioner til oprettelsen af ​​C-Rex-centret på Blindern med venstrefløjens Tore Bjørgo som leder.

Har C-Rex bidraget noget til forståelsen af ​​fænomenet radikalisering på højrefløjen? Men oplysning til forståelse var ikke deres formål. Det var, som Bjørgo sagde i et interview, for at sende politiet på døren til folk, der skrev noget politisk mistænkeligt på sociale medier eller i kommentarfeltet.

Erna var tidligt ude. Nu er der eksperter og nye organisationer med smarte navne.

Socialdemokrater som føjelige lam Borgerne i socialdemokratierne har byttet frihed for sikkerhed. Det er svært at vende.

I den nye sikkerhedstilstand betyder ord det modsatte af, hvad de foregiver at betyde: Censur omtales som mangel på mådehold. Mådeholdenhed er et plusord. De, der ønsker ytringsfriheden, er i virkeligheden ytringsfrihedens fjender, for nu skal den udøves under ansvar.

Elon Musk blev en fjende, da han fjernede censuren.

Ifølge organisationen Free Press har flere sociale medier rullet regler tilbage til at moderere indhold. Herunder X, tidligere Twitter, som blev købt af Tesla-grundlæggeren Elon Musk for godt et år siden. I år fjernede de sociale mediegiganter Meta, Youtube og X tilsammen 17 regler, der havde til formål at bekæmpe misinformation og hadefulde ytringer, skriver organisationen.

Derudover har de tre virksomheder fyret flere tusinde medarbejdere, heriblandt folk, der har arbejdet med at moderere indhold på platformene. Alt dette peger på, at mængden af ​​falsk information vil være større ved valget i 2024 end i 2020, ifølge professor Kate Starbird ved University of Washington. (NTB)

En redaktør, der vil gøre sig fortjent til navnet, kan ikke skrive om falske nyheder og kunstig intelligens uden at nævne de amerikanske sikkerhedstjenesters infiltration og brug af sociale medier. Norske medier har ikke dækket Twitter Files-fænomenet. Da de heller ikke har dækket Russiagate og historien bag alle rigsretssager og anklager mod Trump. En gennemsnitlig norsk statsborger må konkludere, at Trump fortjener al den straf, han kan få.

Borgerne forbliver uvidende om, at demokraterne er ved at afvikle demokratiet og retsstaten for at få fat på ham.

Vi kan ikke huske et større bedrag registreret på mordernes tid. Det gør journalister medskyldige i at forføre borgerne. Det var, hvad de gjorde i Sovjetunionen og Det Tredje Rige.

Faktisk kan man nu læse fiktion og dokumentarfilm fra disse totalitære regimer og få aha-oplevelser.

Det er ikke til at tro. Men det er sandt.

Læs hele NTBs advarsel om faren for falske nyheder og dybe forfalskninger på grund af kunstig intelligens. Bagved ligger en uudtalt konklusion: Magten skal overføres til myndigheder, der forstår at skelne løgne fra fakta. Det er en overdragelse af den demokratiske ret til information til nye gatekeepere, inkvisitorer og politimyndigheder, som skal bestemme, hvor meget borgerne vil tåle. Det vil ikke være sandt. De konstruerer en ny virkelighed for dig.

Eksperter bekymrede sig om tsunamien af ​​falsk information under det amerikanske valg AI og sociale medier præger en stadig større del af samfundet.

Nu advarer eksperter mod en storm af falsk information under valget i USA om mindre end et år.

Konspirationsteorier om det amerikanske valg i 2020 er stadig til stede på sociale medier. Rygter om kufferter proppet med stemmesedler og stemmer afgivet af døde mennesker har fået stor opbakning på forskellige platforme.

I 2024 går amerikanerne til valg igen.

Samtidig med at kunstig intelligens (AI) hyppigt anvendes, og såkaldte deepfakes bliver mere og mere almindelige, svækkes bolværket mod en sådan teknologi konstant. Nu advarer eksperter om, at falsk information vil blive et endnu større problem under det amerikanske præsidentvalg i november 2024. –

Jeg forventer en tsunami af misinformation, siger professor emeritus Oren Etzioni ved University of Washington, der forsker i kunstig intelligens. – Forhåbentlig bliver jeg modbevist, men ingredienserne er der, og jeg er rædselsslagen, siger Etzioni.

Deepfakes kan nemt spredes Han peger på, at valget i 2024 bliver det første, hvor AI-værktøjer gør det muligt at producere falske billeder og videoer med blot et par klik. Manipulerede billeder og videoer, almindeligvis kendt som deepfakes, kan nemt spredes til potentielle vælgere, påpeger Etzioni.

– Man kan for eksempel se en falsk video, hvor præsident Biden skal sendes på hospitalet, eller en præsidentkandidat, der siger noget, personen aldrig har sagt i virkeligheden, siger han.

Når vi bliver bombarderet med falsk indhold, der er beregnet til at se ægte ud, vil den menneskelige intuition være at tro på dette indhold, mener en anden ekspert. – Alt, hvad vi er blevet trænet i at tænke gennem evolution, kan få os til at tro på falsk indhold frem for virkelighed, siger direktør Kathleen Hall Jamieson ved University of Pennsylvania.

Den føderale valgkommission samt republikanske og demokratiske politikere i den amerikanske kongres arbejder på at indføre love til at regulere denne teknologi, men indtil videre er intet vedtaget.

Fjerner regler

Ifølge organisationen Free Press har flere sociale medier rullet regler tilbage til at moderere indhold. Herunder X, tidligere Twitter, som blev købt af Tesla-grundlæggeren Elon Musk for godt et år siden. I år fjernede de sociale mediegiganter Meta, Youtube og X tilsammen 17 regler, der havde til formål at bekæmpe misinformation og hadefulde ytringer, skriver organisationen.

Derudover har de tre virksomheder fyret flere tusinde medarbejdere, heriblandt folk, der har arbejdet med at moderere indhold på platformene. Alt dette peger på, at mængden af ​​falsk information vil være større ved valget i 2024 end i 2020, ifølge professor Kate Starbird ved University of Washington.

Oven i de etablerede dukker der hele tiden nye platforme op. Tiktok, Telegram, Truth Social og Gab er alle nye sociale medier med mindre indholdsmoderering. Derudover er der apps som WhatsApp og WeChat, som er baseret på private samtaler, hvor falsk information nemt kan spredes.

– Jeg er bange for, at vi i 2024 vil se de samme falske fortællinger som i 2020, men med mere sofistikeret taktik, siger direktør Robert Braga fra organisationen Digital Democracy Institute of the Americas. – Men på den positive side synes jeg, der er mere social modstand mod sådan noget nu, siger han. Trump i spidsen At tidligere præsident Donald Trump har et stort forspring i det republikanske nomineringsvalg, og dermed sandsynligvis vil være en af ​​to kandidater i 2024, bekymrer eksperterne endnu mere.

Trump hævder blandt andet hårdnakket, at han vandt præsidentvalget i 2020. Samtidig har Trump allerede bedt sine støtter om at være forberedte på valgsvindel i 2024, og han har sagt, at det amerikanske system er blevet “lovløst”. Samtidig mener 57 procent af de republikanske vælgere, at præsident Joe Biden blev valgt ulovligt. 

Sådanne påstande kan bidrage til at ødelægge demokratiet og kan i sidste ende føre til vold, mener Bret Schafer. Han er forsker ved organisationen Alliance for Securing Democracy. – Hvis folk ikke tror på informationen i forbindelse med et valg, så holder demokratiet op med at virke, siger Schafer.

Valgmyndighederne slår tilbage Midt i havet af sociale medieplatforme og AI-tjenester arbejder flere amerikanske stater på at formidle sikker information om valget. I Colorado har administrationsminister Jena Griswold lagt vægt på en kampagne for at humanisere valgarbejdere.

#TrustedInfo2024 er en anden kampagne, ledet af Minnesotas administrationsminister Steve Simon. Den har til formål at vise almindelige amerikanere, at valgmyndighederne er en god og sikker kilde til information.

Derudover er der indført en ny lov i staten, som skal give valgmedarbejdere bedre beskyttelse mod trusler og chikane.

I nabostaten Wisconsin arbejder man også på at sprede sikker information om valget. Oconto Countys valgansvarlige Kim Pytleski har rejst rundt i regionen for at tale med mindre grupper og informere om afstemning og afvikling af valget.

– At kunne tale direkte med valgmyndighederne gør en stor forskel, siger Pytleski. (NTB-AP)

Document tror på dokumentation, i “fuld evidens”, vi stoler på læsernes intelligens og lyst til at vide og være i stand til at beslutte sig. Det modsatte af nutidens medier.

Vi kunne have nævnt, at Fritt Ord i øjeblikket samarbejder med Soros.

Endnu et bevis på, hvordan tingene vender på hovedet.

Fritt Ord har sine milliarder i skattely.

En lov for dig, en anden for mig.