15. og sidste samtale hos kriminalforsorgen (14122023). Jeg var til min sidste samtale hos kriminalforsorgen torsdag. Jeg havde taget nissehue på for at sætte stemningen i vejret. Og ja, jeg følte mig lige så åndssvag, som jeg ser ud.

Da jeg sad og ventede på min tilsynsførende i forhallen, var der et seminar på førstesalen, der sluttede. De kommunalt udseende typer, der defilerede ned ad trappen, havde tydeligvis aldrig oplevet så munter en tilgang til kriminalforsorgens tilsyn. Og jeg smilede lalleglad til hver og en, mens en indre stemme uden held bad mig om at tage den latterlige mundering af.

Den tilsynsførende holdt gode miner til mit juleri, og alt i hendes ansigt udstrålede, at det var den mest normale beklædning her i december, jeg præsenterede for hende. Men jeg havde mere i posen.

Jeg havde medbragt en julegave. I form af et lille maleri (se foto i kommentarspor). Maleriet tilhører en type malerier, som jeg har lavet en hoben af siden 2015. De består af møtrikker, jeg finder på gaden, eller af låg til syltetøjsglas med videre, som jeg limer fast på små (eller større) lærreder. Jeg synes, at malerierne minder om den slags konceptuelt og minimalistisk maleri, som for eksempel den schweiziske billedkunstner Olivier Mosset er eksponent for.

Jeg skyndte mig at slå fast, at maleriet bestemt ikke havde nogen økonomisk værdi. “Men muligvis en visuel,” sagde jeg beskedent.

Det virkede til, at mit tilsynsførende blev ikke bare overrasket, men tæt på rørt over julegaven. Men jeg vil ikke udelukke, at jeg lægger for meget i det.

Under alle omstændigheder kom vi hurtigt ned på jorden, da hun kunne fortælle mig, at hun dags dato var blevet informeret om, at jeg var blevet indkaldt til retten 25. januar 2024 klokken 9. Jeg har ikke selv hørt noget fra politiet, da jeg ikke har e-Boks, men jeg forventer en hilsen i postkassen en af dagene.

Jeg tog nissehuen af.

Men som hun sagde, så drejede det sig under alle omstændigheder om en sag, der havde fundet sted, inden jeg kom i tilsyn. Om det var for at lette stemningen eller for at pointere, at systemet og samtalerne tjener et eller andet kriminalpræventivt formål, ved jeg ikke, men hun havde ret.

Vi spekulerede lidt over, hvad retssagen helt konkret kunne dreje sig om, og mit bedste bud var, at det drejede sig om sagen, hvor jeg er anklaget “for overtrædelse af straffelovens paragraf 264 d om uberettiget videregivelse af billeder” “ved via Facebook at have offentliggjort manipulerede/redigerede ikke mindre end fem billeder, hvor flere personer holdt billeder af Muhammedtegninger, hvor Mohammad har en bombe i turbanen”.

Ovenstående dækker over, at Nordjyllands Politi mener, at jeg har postet fem satiriske memes, hvor jeg laver sjov med journalist Asger Juhl, der på gerningstidspunktet var chef på Den Uafhængige.

Jeg vil hjertens gerne poste de fem memes her, så folk kan få syn for sagn og helt konkret få illustreret på hvilken baggrund, politiet kan få tilladelse til at ransage tre adresser. Desværre kan jeg ikke gøre det, da jeg risikerer at inkriminere mig selv. Desuden nægter jeg mig skyldig i sagen.

Baggrunden for de fem satiriske memes er ifølge kilder tæt på den mulige gerningsperson, at Steffen Larsen (nuværende folketingspolitiker for Liberal Alliance og dengang vært på Den Uafhængige) på et foto, der blev postet på Den Uafhængiges Facebookside, poserede med et skilt med Kurt Westergaards Muhammedtegning og en tekst a la “Skal danske medier bringe denne tegning?”.

Steffen Larsens skilt udløste dyb panik hos det islamofile medie Den Uafhængige og ikke mindst hos mediets stifter og chef Asger Juhl, der straks fik fjernet Steffen Larsens foto fra Den Uafhængiges Facebookside. Også en video, hvor Steffen Larsen optrådte med skiltet med Kurt Westergaards bombe-Muhammed, blev censureret af Juhl, der klippede denne sekvens ud af videoen.

Asger Juhl kørte i de følgende dage løs med fotos af sig selv på Den Uafhængiges Facebookside, hvor han poserede med et skilt med Den Uafhængiges kontonummer, som Facebookfølgerne blev opfordret til at sætte penge ind på.

Der var også fotos af Asger Juhl, hvor han tilbød Facebookfølgerne at købe Den Uafhængige-kaffekopper for at støtte Den Uafhængige økonomisk.

Dette betleri fra det islamofile medie fik en spøgefugl til at lave et meme, hvor Asger Juhl i stedet for at posere med et skilt med Den Uafhængiges kontonummer stod med et skilt med Kurt Westergaards Muhammedtegning – ledsaget af teksten “Her er Muhammedtegningen vi ikke tør bringe”.

På et andet meme stod Asger Juhl med seks Muhammedkopper (i stedet for seks Den Uafhængige-kopper) ledsaget af teksten “Allahu akbar. Hvilken kaffe byder Asger Juhl uventede gæster?”.

Denne godmodige satire fik Asger Juhl til at kontakte politiet (hvilket han som den luskebuks, han er, i første omgang forsøgte at holde skjult for offentligheden – heldigvis afslørede en af Den Uafhængiges abonnenter ham) og anmelde undertegnede til politiet. Københavns Politi og senere Nordjyllands Politi tog straks sagen op, da satire selvfølgelig skal knægtes af ordensmagten. Herefter henvendte Nordjyllands Politi sig til retten for at få lov til at ransage mig. Retten gav Nordjyllands Politi lov til at ransage både min og min datters adresse og en adresse, hvor jeg tidligere havde haft atelier.

Fem memes, som man mistænker nogen for at have postet på Facebook, udløste altså tilladelse til at foretage ransagning på tre adresser. Måske er det bare mig, men jeg synes, at det er vanvittigt. Man skulle jo tro, at der var tale om en større sag, der omfattede omfattende narkokriminalitet eller våbenhandel, i stedet for en sag omhandlende satiriske memes på Facebook.

Da Nordjyllands Politi havde fået rettens tilladelse blev min og min datters adresse ransaget, og de fire bevæbnede betjente tog al elektronik på adresserne med sig. Herunder min og min samlevers telefoner og computere og min søns spillekonsol (omtalt som “1 stationær computer” i brevet fra politiet). Desuden blev der beslaglagt “klistermærker af Asger Pallisgaard Juhl, der holder et skilt med Muhammed-tegning op foran sig” og en mulepose med print af Muhammed med bombe i turbanen (en mulepose jeg havde fået i julegave af Ibi-Pippi Orup Hedegaard ‘s assistent Tine Sommer), en notesbog og to skilte med tegninger af Muhammed med bombe i turbanen.

Hvordan det kan være ulovligt at være i besiddelse af en mulepose med Muhammedtryk og to skilte med Muhammedtegningen, har jeg svært ved at forstå. Jeg har efterfølgende fået muleposen udleveret, mens Nordjyllands Politi fortsat har beslaglagt de to skilte.

Efter et års efterforskning, hvor Nordjyllands Politi gennemgik al husstandens elektronik, nåede Nordjyllands Politi frem til at sigte mig for at have postet fem memes på Facebook. Det er sandsynligvis den sigtelse, der nu er nået frem til retten. Måske suppleret af andre sigtelser. Det vil indkaldelsen til retssagen vise, når jeg får den i postkassen.

De ressourcer og den massive magtanvendelse, som Nordjyllands Politi med baggrund i rettens afgørelse (ransagningerne skal godkendes af retten), har anvendt i denne sag, står i min optik slet ikke mål med den mulige forbrydelse.

Men jeg konstaterer, at der i dag er stærke kræfter i det danske samfund – journalist Asger Juhl, Københavns Politi, Nordjyllands Politi og retten i Aalborg – der ønsker at kriminalisere satire.

Hvis de fortæller dig, at du stadig lever i et demokrati, hvor borgerne kan kritisere magthaverne uden repressalier, så kan du godt ryste på hovedet.

Det blev et langt mellemstykke …

Vi talte lidt frem og tilbage om min mulige uskyld. Den tilsynsførende var skeptisk. Mens jeg for min part fastholdt min uskyld og samtidig talte den mulige forbrydelse (satiriske memes på Facebook) ned. Vores forskellige holdninger medførte ingen friktion. Og vi sluttede seancen – den allersidste – med et hjerteligt håndtryk og gensidige ønsker om en glædelig jul.

Jeg har ikke flere samtaler med kriminalforsorgen. Og kriminalforsorgens tllsyn med undertegnede slutter endegyldigt 23. december 2023. Efter den dato er jeg en fri mand og kan for eksempel rejse ud af Danmark uden at få tilladelse fra kriminalforsorgen.

Glædelig jul til jer, der læste med.