Diplomati har altid været en scene, hvor man viser sig frem. Men hvad sker der egentlig bag kulisserne? Tildelingen af ​​Nobelprisen til Nargis Mohammadi satte fokus på det regime, der har finansieret Hamas, men det er ikke et emne, der skal understreges, fordi Norge ønsker at spille en rolle i både Mellemøsten og Ukraine.

Norge har tidligere ønsket at kæmpe en klasse over, hvad vægten skulle tilsige, men det har været med diplomati og penge. Nu sætter Norge ud for at udfylde det efterladte tomrum som USA har efterladt over for Ukraine. Det sker efter, at Norge har lovet at gå i spidsen for at opruste Ukraines flåde i Sortehavet sammen med Storbritannien. Det er både ambitiøst og vovet.

Det går så stærkt i svingene, at Espen Barth Eide ikke når at tænke sig om, før han taler. Men andre ser, hvad han har gang i.

Da Zelenskyj var her, lod Stortinget og regeringen ham spille Churchill-kortet. – Så ved vi, at vi vinder, sagde Zelenskyj og tilføjede: – Så ved vi også, hvem vi kæmper imod.

Han mente, at Rusland er nutidens Nazityskland. Det var en uklog udtalelse.

Det var Sovjetunionen, der betalte med 28 millioner døde for at besejre Nazityskland. Zelenskyj viser en chauvinistisk side, som vi har set gennem tiden, hvor han fremstår som en meget slet person.

Zelenskyy har vist en lignende frækhed over for USA. Han har flere gange klaget over manglende støtte, som han også gjorde denne gang. Men det forhindrede ham ikke i at sige, at i stedet for at bruge penge på amerikansk infrastruktur, skulle pengene gå til Ukraine.

Norske politikere og medier sagde i begyndelsen af ​​krigen, at Ukraine var truet med udslettelse. Nu gentages det, at de kæmper en eksistenskrig. En kamp på liv og død. Hvis de mener slagmarken, er det rigtigt. En norsk 21-årig har netop betalt med sit liv.

Dem der ønsker en fortsættelse af krigen, for enhver pris, vil have mange liv på samvittigheden.

Mange mener, at Ukraine har tabt krigen, og at fortsat krig kun forlænger lidelserne.

Det perspektiv var fuldstændig fraværende, da Stortinget, regeringen og medierne fejrede Zelenskyj.

Beundringen fra sidste år blev gentaget. Herhjemme er han ikke så populær længere, indrømmede NRK-studiet. Han anklager Kievs borgmester og hærchefen for autoritære tendenser.

Krig i flere år

Enhver, der i onsdags hørte Ine Eriksen Søreide, Espen Barth Eide og oberstløjtnant Geir Hågen Karlsen i Dagsnytt 18, erfarede, at de planlagde, at Europa skulle deltage i krigen i flere år fremover. Søreide sagde, at Nammo er en af ​​fire våbenproducenter i Europa. De producerer alt for få granater. Produktionen skal øges, men det tager tid, og det vil være muligt at nå et acceptabelt niveau i 2027. De planlægger således, at Europa skal være i krig med Rusland om fire år!

Geir Hågen Karlsen sagde, at det er en krig, Europa vil vinde. “Vi” er teknologisk, politisk, moralsk og økonomisk overlegne. Virkelig?

Det er så nemt at lege med andre menneskers liv. Fordi vi taler om ukrainske liv.

I starten talte de om den russiske krigsmaskine, der kværnede sine egne soldater ihjel. Nu har russerne lært det. Nu bliver ukrainere malet ihjel, og de har ingen chance for at få overtaget.

Næsten 70.000 ukrainere er ankommet til Norge. Norge vil sikre, at de kan vende hjem til et befriet Ukraine, inklusive Krim. Målene ser ud til at være fuldstændig urealistiske. Men Norge bakker op om Zelenskijs mod, selv efter at han møder modstand på hjemmebane netop for dette. Forældre sender ikke deres sønner i døden forgæves.

En sand ven siger fra, når skriften står på væggen: Ukraine kan ikke følge med Rusland.

Vi gør det modsatte: Vi opruster og gør krigen til, at være eller ikke være, også for Europa.

Ukraine er ikke en kamp for tilværelsen hverken for Europa eller Ukraine. De mister tre regioner. De ville alligevel aldrig genvinde Krim.

Nu har Norge vist sig at være en af ​​anstifterne til at forlænge krigen. Hvordan vil det blive opfattet i Moskva?

Kamp for tilværelsen

Der er et land, der virkelig er i en kamp for tilværelsen: Israel. Men det ønsker Norge ikke at høre noget om. Norge har positioneret sig mod Israel og presser på for en humanitær våbenhvile.

De arabiske lande taler med to tunger. De vil have Israel til at gøre arbejdet færdigt. Meget af retorikken går ud på at tilfredsstille det, man kalder den arabiske gade, manden på gaden. Men Norge flirter med den islamistiske verden og ved det.

På den måde er Gaza-krigen et skridt på vejen mod Norges integration i den islamistiske verden.

Norge har gået på kompromis ved at stemme i FN og vil aldrig kunne spille den samme rolle som under Oslo-processen. – Der kommer ikke noget nyt “Oslo”, sagde Netanyahu for nylig.

Kortene bliver igen fordelt , og der bliver heller ingen to-statsløsning.

Mahmoud Abbas og selvstyret er også kompromitteret. De tør ikke modsætte sig Hamas på Vestbredden.

Norge står tilbage med fjendskab mod Rusland og er kompromitteret i forhold til Israel.

Så det er et stort paradoks, at vi har givet fredsprisen til en iransk dissident, medens vi er på glidebane mod Hamas og Iran.

7. oktober var en korsvej, men Oslo vil ikke tage konsekvenserne af det. Ikke engang herhjemme. Det vil koste os dyrt.

Køb “How the Authority bluffed us” af Robert Malone her!”