Omkring 11.000 mennesker demonstrerede søndag mod antisemitisme, had til Israel, racisme og fremmedhad. Demonstrationen blev holdt midt i Berlin, og endda oppe ved Brandenburger Tor.
For et par uger siden deltog gruppen kaldet “Nie wieder ist jetzt” i en stor pro-israelsk demonstration i Berlin. Solidaritetsmarchen skulle gå fra “Goldene Elsa” (ved Großer Stern) ad Straße des 17. Juni til Brandenburger Tor, en strækning på omkring 2,5 kilometer.
Afgangstidspunktet var søndag klokken 13, og ifølge arrangørens hjemmeside var der 13.343 tilmeldte. Alligevel var der ikke så mange, der mødte op, og et let og jævnt støvregn må nok tage skylden for dette. Politiet anslog et antal på tre tusinde, mens arrangøren hævdede, at omkring elleve tusinde deltog. Jeg foretrækker selv det sidste nummer.
En af de første mennesker, jeg stødte på, var Michael H. (han ønskede at være anonym og ønskede ikke at blive fotograferet en face) fra Stuttgart. Han havde foretaget den omkring 58 kilometer lange rejse i et ærinde for at deltage i demonstrationen. Og han sagde, at hans chef var så sympatisk over for det hele, at han fik to dage fri – med løn!
Andre mennesker, jeg talte med, var alle forfærdede over det stigende had til jøder og den stigende voldelige antisemitisme. Og på spørgsmålet om, hvad de mente var skyld i dette, svarede ni ud af ti, at “det ved vi alle sammen”, mens de sidste ti procent hævdede, at AfD og det yderste højre havde skylden.
En bred alliance af kendisser, kunstnere og politikere fra næsten alle partier stod bag demonstrationen, som de støttede, fordi der skal laves et forlig med den stigende antisemitisme i Tyskland, og med de stadigt stigende overgreb mod jøder i landet.
Et ekstra stærkt vidnesbyrd var en kvinde, der havde klædt sig ud, som om hun var et af ofrene for Hamas’ bestialske og barbariske terror den 7. oktober. Jeg fik ikke hendes navn, men synet af det blodsprøjtede tøj gør de dyriske og monstrøse handlinger levende levende i al deres groteske rædsel.
Flere skuespillere holdt taler og appeller fra scenen på Brandenburger Tor
Hitsangeren Roland Kaiser indledte sin tale med at sige, at det er uudholdeligt for ham at skulle pege på forhold, som “for længst burde have været taget for givet”. Og han fulgte op med, at det ikke er mere end 80 år siden, de brune horder marcherede i disse gader, med antisemitisme og jødehad som hovedkaraktertræk og jødeudryddelse som hovedmål.
”Det er dybt skammeligt, hvad der i øjeblikket sker i vores land. Om mottoet “Tysk og stå op” (“Aldri meir er no”), som blev råbt i kor under hele demonstrationen, hævder han: “Tyskland burde have stået på tæerne for længe siden.”
Formanden for Centralrådet for Jøder i Tyskland, Josef Schuster, fulgte op: ”Vi har mistet grebet. Det er stadig muligt at reparere dette, men for at gøre det må man også indrømme, hvad der er gået galt de seneste år, hvad man ikke kunne eller ikke ønskede at se.”
Han blev straks støttet af Hubertus Heil (SPD), den føderale arbejdsminister, som understregede følgende: “For mange anstændige mennesker taler. Og dette giver alt for meget plads til et “uanstændigt” mindretal. Vi vil forsvare vores samfund” , han sagde. Han takkede politiet for deres indsats for at beskytte jødiske institutioner, men forklarede, at han ønskede, at dette ikke længere ville være nødvendigt i fremtiden. Borgarmeister Kai Wegner (CDU) takkede også Berlins politi og deres arbejde med at beskytte jødiske liv.
Politibetjente, jeg talte med, sagde, at der var omkring 350 betjente på plads, men at der også fandt tre pro-palæstinensiske demonstrationer sted rundt i byen sideløbende, så stort set hele Berlins politistyrke var i aktion denne søndag. Og at belastningen på styrelsen kun stiger og stiger.
Propalæstinensisk demonstration
Blot få kilometer derfra var der en demonstration under mottoet “Solidaritet med Palæstina – ingen våben til folkedrab”. Politiet beregnede et fremmøde på omkring 2.500 deltagere. På baggrund af konflikten/krigen i Mellemøsten krævede demonstranterne blandt andet et stop for våbenleverancer til Israel. Efterretningssamarbejde og anden taktisk bistand til landet måtte også stoppes hurtigst muligt. Udover palæstinensiske flag sås også slogans med bogstavkombinationen BDS. Denne kampagne opfordrer til en boykot af staten Israel og kræver et stop for al import af varer fra den.
På vej tilbage til S-Bahn i Friedrichstrasse passerede jeg denne statue.
Monumentet “Trains into Life – Trains into Death: 1938–1939” på Dorothea-Schlegel-Platz ved Friedrichstrasse-banegården i Berlin-Mitte. Monumentet er et minde om den såkaldte “Kindertransport”, hvor 10.000 jødiske børn fik lov til at emigrere fra Berlin til England med jernbane i 1938/39, og om de jødiske børn, der senere blev deporteret til udryddelseslejre. To af børnene repræsenterer dem, der blev reddet, de andre fem repræsenterer dem, der blev myrdet i koncentrationslejrene. Skulpturen er skabt af den israelske kunstner Frank Meisler, som selv var en af dem, der blev reddet til England. Et lignende monument af Meisler står på Liverpool Street Station i London. Monumentet i Berlin blev afsløret i november 2008.
Vi håber inderligt, at der ikke må opføres nye mindesmærker som dette i fremtiden.
Berliner Zeitung – Berliner Morgenpost
Køb “The Unfathomable was True” af Walter Laqueur fra Document Forlag her.