Som konsekvens af forsvarsaftalen mellem USA og Sverige får USA adgang til 17 baser, trænings områder og faciliteter på svensk jord. Aftalen kompenserer for, at Sverige endnu ikke er formelt medlem af NATO. I en krisesituation kan USA handle uden at være afhængig af NATO-beslutninger.

Erdogan kan trænere medlemskabet, men aftalen gør integrationen af ​​Sverige i USA’s globale militærstruktur til en realitet.

Norge er også blevet tættere integreret i det amerikanske militær gennem aftalen, som giver USA ekstra territoriale rettigheder på fire baser i Norge.

Den svenske forsvarsminister ser kun fordele:

– Vi har allerede haft et tæt og godt samarbejde med USA. Det bliver nu endnu stærkere, siger Sveriges forsvarsminister Pål Jonson. Han og hans amerikanske kollega Lloyd Austin underskrev aftalen i Washington tirsdag aften.

– Det vil give bedre betingelser for, at Sverige kan modtage støtte fra USA i en eventuel krig eller krise, siger Jonson, der mener, at aftalen også er god for det nordiske forsvarssamarbejde. Han peger på, at Norge, Danmark og Finland også har, eller er i gang med, at få lignende aftaler på plads. Det har også de baltiske lande, samt Polen, Tjekkiet og Ungarn.

Aftalen går nu til Rigsdagen til godkendelse.

På rekordtid har Sverige forladt næsten 200 års neutralitet og tilsluttet sig NATO. Politisk er det et kvantespring.