Mandag eftermiddag skriver Nordre Aker Budstikke i Oslo, at omkring 50 busafgange hos Ruter var aflyst.
Årsagen blev oplyst at være “en fejl ved transportmidlet”. Nu fortæller Ruters kommunikationschef, Cathrine Myhren-Haugen, mere om årsagen.
– Det er kulden, der gør, at el-bussernes rækkevidde ikke er så god som normalt. Busserne løber hurtigere tør for strøm. Nu ser vi hvad der sker dag for dag, og så finder vi frem til hvordan vi kan løse problemerne, kommenterer hun mandag eftermiddag til Avisa Oslo.
Ruter skal indsætte nødbusser, men melder om indstillinger også tirsdag.
– Det er kulden, der skaber udfordringer med opladningen, og vi har derfor en række indstillinger i og udenfor Oslo i dag. Vi indsætter nødbusser til at dække nogle af afgangene, men der er desværre også aflysninger i dag, siger Myhren-Haugen.
Busserne er købt ind af det tidligere byråd i Oslo, som ikke foretog nogle konsekvensanalyser før købet. De elektriske led-busser viser sig også næsten ubrugelige på glatte veje.
De 18 meter lange led-busser er udstyret med en 500 kWt batteripakke, som giver en rækkevidde på over 250 kilometer, men kun i solskin og godt vejr.
– Med nye elbusser er vi et stort skridt tættere på en fuldstændig emissionsfri kollektiv trafikbetjening. Det giver mindre støj, klimaaftryk og luftforurening, sagde Sirin Stav (MDG), daværende byrådsmedlem for miljø og transport.