LEDER
Babel
Hvis danskere spørger hvorfor nordmænd skriver, eller forsøger at skrive, på dansk – og nogle af vores egne gør også det – så svarer jeg: Hverdagen er ikke hvad den var. Taxachaufføren forstår hverken hvad du siger eller hvor du skal. Butikbetjeningen eller servitricen taler svensk. Præsten taler heller ikke idiomatisk riktig sprog. Nogle andre læser teksten så jeg har problemer med at forstå hvad de siger.
Get used to it! Slik er verden blevet. Konservative vil måske protestere: Men slik vil vi ikke ha det. Vi vil ha vores sprog.
Det er forståelig. Selv sproget er blevet undermineret indefra: Kebab-norsk var til at begynde med noget man helst skulle undgå. Men det smitter blandt de unge der hvor invandrere er en stor gruppe. Derfra har det taget spranget over i popkulturen, med rap. Jeg ved det samme er tilfælde i Danmark. Man kan høre infødte tale kebab-sprog og synes at det er kult. Den sproglige forvirring er optaget i medierne og af myndighederne som et tegn på integrering.
I Norge er det afsløret at somaliske og afghanske grupper driver bevidst svindel med førerkort, også for store og tunge køretøj. Alligevel foreslår myndighederne at man skal kunne ta førerkort på arabisk!
Demonteringen af det folkelige fællesskab går i rasende fart.
Men skandinaver har meget til fælles. Hvad jeg vil lægge vægt på er: Forsøger man at gøre sig forstået? Er det et leselig sprog? Beflitter forfatteren sig på at kommunicere? Har han noget han ville ha sagt?
Hvis svaret er ja og indholdet er interessant, så tror jeg måske de sproglige unøjagtigheder ikke er det aller vigtigste.
Det nationale rum er ved at gå tabt. Vi må etablere nye fællesskab. Sprog er en mektig faktor. Selv har jeg i alle år trukket veksler på det angloamerikanske.
Der er selvsagt en dybde i det nasjonale sprog som man ikke har i noget andet. Men påvirkningen fra engelsk er enorm, og når jeg hører en amerikaner fortælle om hvordan han græder når han hører eller leser fra 1. akt i Shakespeares Henry IV, så rører det også mig, for jeg ved hvad han mener.
Det gammelgermanske sprog iblandet latin er en fælles arv.
Jeg tror ikke på purisme, på sproglig renhed. Jeg tror på kommunikation. Den store angloamerikanske kultur er også hvad de nye landsmænd forholder sig til. Jeg kan bruge dem til at fortælle dem hvad frihed er, hvad demokrati betyder.
Man skal bare være klar over distinktionerne: Hvem man er, hvor man kommer fra og hvor grænserne går. Også inden en selv. Mennesket har altid været et konglomorat.
Globaliseringen betyder at magt og rikdom fordeles på en helt anden måde end da det var indenfor et nationalt fællesskab.
Hvis der skal bevidstgøres om hvem der tjener og hvem der taber, både økonomisk, kulturelt og politisk, så må der etableres kommunikation på tværs av de geografiske grænser, der alligevel er ophævet.
Det synes ganske klart at Europas skæbne står på spil. Vi er i en helt anden æra nu, end da man talte om regional vækst inden EU. Nu taler vi om kulturel og politisk modstandskraft og den må være regional. Danskere, svenskere og nordmænd må værdsætte hinanden og forstå at de har samme interesser, hvis de ønsker at bevare et meningsfuldt fællesskab. Det gør de flæste.
På et overordnet plan er det selvfølgelig Europa det handler om. Det er ikke første gang. Europa blev til i årene rundt år 800. Det kan virke som EU og Brussel ser for seg en udvisking af Europas historie og omdannelse til et flerkulturelt lapperi, hvor folkene ikke kan tale med hinanden og kommunikationen fra oven kun går én vej.
Slik kan vi ikke ha det. Vores sproglige fællesskab er en styrke. Vi kan forstå hinanden og har fælles historie.
Nordboere.
Så lægg godviljen til. Det er ikke første gang vi har været ilde ude. Da som nu: Det er op til os selv.
Efterhånden ved vi meget mere om Mellemøsten end fx Finland. I DR på radioens P1 er der arabiske stemme i bedste sendetid, og der slås rigtig på tromme for udsendelsen. Grønland hører vi lidt om, men Færøerne er glemt. Det samme kan man sige om Ålandsøerne.
Vore 5 cents: document.dk på Facebook booster artikler mod både Grønland og Færøerne (3. og 4. plads i antal følgere), og nu har vi flere følgere i Tórshavn end i Oslo, med færøsk på 4. plads over læsernes sprogbaggrund. Det glæder mig specielt når det er færinger og grønlændere på vor FB-side, der et det meget aktivitet om dagen, vore artikler nådde 50 000 i går, 180 000 sidste uge. Samtidig er det godt at det også skrives i dette kommentarfelt, vi ved aldrig hvor længe FB vil være populært.
Jeg vil bare få lov til å nevne også her noe som jeg har tatt opp flere ganger på vår norske side:
Hva med vår klassiske litteratur, Wergeland, Ibsen, Bjørnson – og tilsvarende forfattere og diktere i Danmark –
når unge etnisk skandinaviske mennesker ikke lenger, eller bare delvis, forstår språket vårt?
Hvordan skal nasjonene bevare og videreføre sin klassiske litteraturhistoriske arv? På en slik måte at den kan leses og forstås av nye generasjoner uten at det opprinnelige språket forvrenges lydlig eller betydningsmessig?
Skolene har selvfølgelig en stor rolle her, men mon den ikke i noen grad sviktes?
La meg vise dere et par eksempler fra norske puristers «ødeleggelser av gamle rim» – egentlig er slikt skandaløst:
«Jeg står på reisen ferdig, men lykken står til Gud.
Hvis han meg finner verdig, jeg holder det vel UT»(UT fra eldre UD)
«Så ta da mine hender og før meg FRAM. (FRAM fra eldre FREM)
inntil jeg salig ender i himlens hjem!»
Verre blir det selvsagt når eldre ord forsvinner ut av språket eller endrer betydning helt eller delvis. Dette kan jeg komme grundigere tilbake til ved en senere anledning.
Poenget mitt her, er at de voldsomme endringene i språket som nå foregår, bidrar til å kutte, vanskeliggjøre, forbindelsen bakover i (litteratur-)historien, og det er etter mitt skjønn svært uheldig.
Kebabnorsk og liknende er altså ikke bare morsomt, men etter min oppfatning faktisk skadebringende for hele den
nasjonale kulturen vår.
Se også min kommentar til “Kristus piskes (1455-60)” (klikk på bildet!).
Virker som vi norske (eller fjeldaber som dere der sørpå sier) har okkupert Document.dk.
Etter min mening er den språklige barrieren avgjort overstigelig, og i og med vi i norden i hovedsak har et felles språk burde vi kunne ha et felles nettsted.
Svensk er litt verre å forstå for de fleste, men med litt velvilje (og Google ) burde det fungere
Synspunkter???
I alle fall håper jeg at vi snarlig ser en “invasjon” av danske kommentatorer her på doc.dk – og mer enn gjerne på document. no.også! Så danske venner – enten dere er med eller mot doc – kast hemningene og finn frem skrivebrettene!
Får meg til å tenke på alle tv-reportere på norsk tv som jeg har gremmes over opp gjennom tiårene som har insistert på å snakke svensk. De intervjuede svensker var alltid hyggelige og holdt maska.
Vi nordboere har mye å lære av hverandre på tvers av landegrensene. Særlig har nordmenn og svensker mye å lære av dansk debattkultur, slik Ann Sofie Dahl beskriver så godt i sin kronikk:
“Det finns många skäl att älska Danmark men mest av allt detta: Debatten. De frimodiga, glada, provocerande diskussionerna. Acceptansen av andra åsikter än de egna. Det höga, höga taket. Framför allt om man är svensk.” (Eller norsk)
http://www.sydsvenskan.se/opinion/gastskribenten/ann-sofie-dahl-det-ar-tillatet-att-tycka-olika/
Danmark rundt år 1700:
“Hver Mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund, / Latin paa Papiret kun malte,
med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund / og Dansk med sin Tjener han talte.”
Christian Wilster (1797-1840).
Norge 300 år senere:
“Posted on april 30, 2016 by Hans Rustad: Babel.”
Andre artikler som har vært “posted” på Document i det siste:
23. april: “Og likevel bullshittes det beroligende om risikoen.”
27. april: “What if….” (Artikkelen er på norsk.)
28. april: “Red: Forsøk en annen browser.”
28. april: “Document.dk bliver default for Document.no indtil videre.”
Nå er visst norske ord “default” bare inntil de utkonkurreres av engelske.
Selv de som kaller seg nasjonalkonservative lar seg forføre av globalismens språk.
På engelsk bruker man ord som ombudsman, fjord, aquavit, quislings, berserk, slalom, lefse… ikke dårlig for et lite land 🙂
Sitat :
“Nordboere.
Så lægg godviljen til. Det er ikke første gang vi har været ilde ude. Da som nu: Det er op til os selv.”
Ein Liter!