Her er problemet: Hvordan kan det gå til, at Hamas’s afsindige grusomheder og gidseltagninger fremkalder støtte og beundring – ikke bare hos tilvandrede muhamedanere, hvis ideologi netop går ud på at udrydde vantro – men langt ind i venstrefløjen og på danske universiteter?

Nogle af de venstreorienteredes forklaring er ganske vist, at pogromen den 7. oktober var iværksat af Israel, og at ingen babyer blev levende brændt, ingen kvinder blev voldtaget eller fik maven sprættet op, og ingen familiefædre fik øjnene stukket ud. Det hele er jødisk propaganda, må vi forstå.

De tror selvfølgelig ikke selv på deres historier. Hverken herboende muhamedanere, der ved bedre, eller deres kommunistiske og humanitære spytslikkere. Vi står derimod over for et ganske andet fænomen, som er blevet iagttaget flere gange i historiens løb, nemlig at vold skaber beundring, og pervers vold vækker begejstring.

Vi ser det også i de danske medier, som årti efter årti har ledt efter undskyldninger for de såkaldte palæstinenseres terror mod jøder. Det samme gælder diverse folketing og regeringer. Har de nogen sinde protesteret mod Hamas’s raketangreb beregnet på at dræbe så mange israelere som muligt? Nej, Danmark er blevet ved med at finansiere Hamas.

Selvfølgelig protesterer de ikke, for vold giver kredit til voldsmanden, som nok har retten på sin side, ellers ville han vel afholde sig fra en sådan opførsel.

Hvis det lykkes Iran og dets terrormilitser at udrydde alle jøder i Israel og senere resten af verden, vil mullaherne og deres apologeter i de danske medier og på universiteterne konkludere, at de sikkert har haft en god grund til det.

Det var netop sådan, Hitler ræsonnerede, da han tog fat på Holocaust.