Kommentar

Helt tilbage fra Hitler-bevægelsens første optræden i Bayern i begyndelsen af 1920’erne var der journalister og redaktører, som var helt på det rene med, hvad nazismen gik ud på. Og indtil Hitlers udnævnelse til kansler i januar 1933 blev nogle af dem ved med at advare tyskerne mod at støtte dette uhyre. Alt var forgæves. Kritikerne blev myrdet, drevet ud af landet eller endte i koncentrationslejre. Hitler gjorde præcis, hvad han for længst havde udmalet i Mein Kampf, og fik ombragt 50 millioner, deriblandt seks millioner jøder.

I over tusind år har talrige iagttagere advaret mod den ideologi, der går under navnet islam, men ligesom de klarsynede og modige tyskere er de kommet til kort. Folk vil simpelthen ikke tro, at millioner kan være besjælet af ønsket om at ombringe alle, der ikke bøjer sig for islams blodtørstige gud. Når folk er muslimer, må det skyldes, at de hvide kristne og jøder har været onde. Det er den dominerende forklaring i så godt som hele pressen, som også doceres fra de højere læreanstalter. Og nu skal de vantro få deres retfærdige straf.
Medierne og venstrefløjen har stort besvær med at tage stilling til Hamas’s halshugninger af småbørn og indebrænding af deres forældre. Det passer ikke ind i deres fortælling om de arme palæstinensere og de jødiske undertrykkere.
Hamas, der er ejet af de iranske mullaher, meddeler i deres programerklæring, at de vil eliminere Israel og udrydde jøderne.
Den såkaldte ”konflikt” i Mellemøsten har intet med ”Palæstina” at gøre eller med ønsket om en tostatsløsning. Palæstinensernes anførere vil ikke have to stater. De vil – i overensstemmelse med Muhameds bud i Konranen og Hadithen – dræbe hver eneste jøde i verden.
Derefter kommer turen – stadig ifølge islams helligskrifter – til alle andre, der ikke har bøjet sig for Allah.

Da det ikke er lykkedes at oplyse befolkningen om islam, kommer vi til at opleve den i praksis.