Tavle

Ditte Okman beskrev for kort tid siden Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet som “racistiske” i sin podcast Det, vi taler om. Klummeskribent på Berlingske – Christian Marcussen – har kaldt Rasmus Paludan fra Stram Kurs for “fascistoid”. Karen West fra Liberal Alliance omtaler i lighed med profilerede medlemmer af Dansk Folkeparti aktivister, der brænder koranen i protest mod islamiseringen af Danmark, som “tosser”.

 Berlingske har ikke forsømt en lejlighed til at lyve om Stram Kurs (“barnebegravelsen”), viderekolportere løgne om undertegnede (noget avisen har fået kritik for i Pressenævnet med et påbud om at bringe Pressenævnets udtalelse på forsiden af avisen) og ellers bare forfølge, udskamme og mistænkeliggøre mennesker på den nationalsindede fløj.
Nu er Berlingskes debatredaktør Pierre Collignon og avisens chefredaktør Tom Jensen pludselig ved at blive slappe i koderne. Men som Lars Hedegaard skriver på Document, så er det lidt sent. De pågældende og mange, mange andre har allerede ødelagt Danmark. Nu vil det klæde de pågældende fremfor at hyle op at leve med konsekvenserne.