Det bereder mig ingen glæde at linke (i første kommentar) til Ben Shapiros nylige dokumentar om tildragelserne i det sydlige Israel og ikke mindst om reaktionerne hos de vesterlændinge, der prøver at dække over og “forklare” Hamas’s forbrydelser.

Som Shapiro bemærker, lider vi i Vesten under den fejlopfattelse, at alle i verden tænker som os, og at der derfor må være en rationel og velbegrundet årsag til mord på børn og afbrænding af levende mennesker.

Vi mener derfor, at det må være muligt at forhandle med terroristerne, for de kan umuligt handle ud fra den rene ondskab.

Den sørgelige kendsgerning er, at ondskab findes, og at der er mennesker, hvis handlinger er motiveret af den rene ondskab.

Shapiro viser optagelser af grusomhederne, som Hamas selv har lavet og med stolthed udbredt for alle at se.

Alligevel skal vi i disse dage høre på vesterlændinge, der enten afviser disse dokumenterede grusomheder som rene petitesser eller som noget, ondsindede israelere eller amerikanere har opdigtet for at begrunde deres krigslyst.

Et gennemgående træk ved den vestlige civilisation, er den opfattelse, at al ondskab i verden må nødvendigvis være vores skyld. Hvorefter vi begynder at lede efter noget, vi har gjort, som retfærdiggør ethvert angreb på os.