Hamas gør ikke noget forsøg på at skjule sine grusomheder mod den israelske befolkning. Tvært imod bruger triumferende terrorister internettet til at udstille døde, der ligger i en blodpøl ved et busstoppested, gamle mennesker, der bliver kørt bort på motorcykler, og kvinder og børn, der bliver tvunget ind i jeeps og lastbiler, mens barbarerne slår løs og spytter på ofrene og råber Allahhu akbar (Allah er større). Og der er måske meget passende, da Hamas-folkene opfører sig præcis, som Allah beordrede.
Hamas-videoerne viser også grupper af unge israelere og turister, der bliver bundet og taget til Gaza, hvor der utvivlsomt venter dem en grum skæbne.
Israelske iagttagere bemærker, at Hamas’s handlinger minder om Islamisk Stats, da denne terrorbevægelse hjemsøgte det nordlige Syrien og Irak.
”Videoerne af Hamas, der kidnapper kvinder, børn og ældre og vanhelliger lig, er chokerende at se på”, siger Seth Frantzman, der er korrespondent for Jerusalem Post, ”men på den anden side har Hamas udøvet grotesk terrorisme gennem 30 år og er en ondskabsfuld, brutal terrororganisation.” Ifølge Frantzman går Hamas ligesom ISIS målrettet efter unge kvinder.
”Videoerne med mænd, der klæder kvindekroppe nøgne, spytter og tramper på dem, er noget af det, der meget tydeligt får dem til at ligne ISIS”, siger Frantzman. Andre videoer viser voldtægter og lig af israelske soldater og civile, der bliver paraderet i Gazas gader.
Søndag meddelte hjælpeorganisationen Magen David Adom, at 600 civile og soldater er dræbt, og andre kilder anslår, at mange tusinde er såret. Hundreder af israelere er stadig savnet.
Ligesom Islamisk Stat har Hamas åbenbart til hensigt at massakrere mennesker af andre trosretninger end islam.
Ifølge den israelske journalist Lisa Daftari bruger Hamas de bloddryppende videoer som reklame for at få flere til at tilslutte sig sagen. ISIS opmuntrede muslimer rundt om i verden til at gå til angreb på vantro med et hvert tænkeligt våben, deriblandt køkkenknive og biler, som de kørte ind i menneskemasser, og nu kan vi måske forvente det samme fra Hamas.
ISIS havde held til at skaffe sig adskillige tilhængere i Europa, herunder i Danmark, der var parate til at begå bloddryppende voldshandlinger mod sagesløse vesterlændinge, og Hamas’s grusomheder vil formentlig få samme effekt. Vi kan derfor belave på en ny terrorbølge i Vesten.
Samtidig kan terroristerne glæde sig over, at der ikke er mangel på vestlige politikere, journalister og eksperter, der står klar til at undskylde volden med, at nogle pietetsløse danskere og andre har behandlet islams hellige genstande på en utilbørlig måde.