Kommentar

Redaktør Liel Leibovitz fra online-magasinet Tablet har brugt 12 timer på at tale med israelere, der deltog i Supernova musikfestivalen uden for Re’im i det sydlige Israel tæt på Gaza. Her er udpluk af hans beretning offentliggjort den 8. oktober:
Angrebet begyndte ca. kl. 7. Festen var da på sit højdepunkt, og de fleste havde fået noget at drikke.
Først hørte deltagerne en kraftig eksplosion, som de troede var atter et af de jævnlige raketangreb på det sydlige Israel. Men eksplosionerne blev kraftigere og mere vedholdende og fortsatte i ca. fem minutter. Musikken stoppede, og politiet, der beskyttede de 4.000-5.000 festdeltagere, begyndte at opfordre alle til at forlade stedet.
Så begyndte terroristerne at nærme sig i pickup trucks med Hamas-mærker. Skyderierne begyndte. Mange blev henrettet på stedet. Indtil videre er 260 lig blevet fundet på festpladsen.
Mange af de unge mænd og kvinder begyndte at løbe henover den flade vestlige Negev-ørken. … Terroristerne begyndte at indfange resten af deres ofre.
Nogle blev bundet og kidnappet. En af de overlevende beretter: ”Jeg så videoer af en mand, der blev holdt af en gruppe arabiske børn. De var nok 16 eller 17. De er børn, men de er allerede som unge mænd, og de holder denne fyr, og han kigger på sin kæreste, der bliver anbragt på en motorcykel og kørt væk fra ham. Gud ved, hvad hun vil opleve. … Kvinder blev voldtaget på stedet ved siden af deres venners kroppe, døde kroppe.”
Adskillige af disse voldtægtsofre lader til senere at være blevet henrettet. Andre blev taget til Gaza. På fotos, der er offentliggjort online, kan man se mange, der bliver paraderet gennem gaderne med blod, der flyder fra et sted mellem benene.
En overlevende, der vendte tilbage for at lede efter sine venner, fortalte om lig, mest af unge kvinder, der var blevet skamferet.
Da israelske soldater ankom og nedkæmpede terroristerne, fandt de Hamas-køretøjer indeholdende moderne våben, kommunikationsudstyr og adskillige kopier af Koranen.
Man må for Lars Løkkes, Folketingets og FE’s skyld håbe, at de israelske soldater behandlede disse hellige genstande med respekt og ikke utilbørligt. Hvis de skulle have brændt dem, vil regeringen givetvis indkalde den israelske ambassadør til en alvorlig samtale.