Hamas og Islamisk Jihad repræsenterer den værste af palæstinensernes “sag”, som er vendt fra at være national til at blive religiøs. Nu handler det om befrielsen af ​​hele Israel og en krig mod jøderne, som har vanhelliget al-Aqsa.

Denne drejning blev kommenteret af Ayaan Hirsi Ali for mange år siden, men det norske, svenske og danske etablissement ønsker ikke at se i den retning. For dem er palæstinensernes sag stadig vigtig, nærmest en trosartikel, en sidste overlevering fra 1960’ernes radikalisme.

Men muslimerne i Vesteuropa er fuldt ud klar over, at kampen er gået fra en national til en religiøs krig. De har taget antisemitismen med sig, og den er blevet forstærket af, at der ikke er noget modstand fra EU eller nationale myndigheder. Faktisk er anti-israelisme et af båndene mellem muslimer og en progressiv elite.

Det samme sker overalt i Vesten. Repræsentanter som Ilhan Omar og Squad ville have været utænkelige som folkevalgte for blot et par år siden. Der er sket en radikalisering af liberale, som ikke bliver kommenteret i Europa, simpelthen fordi det ikke er i elitens interesse, at den får opmærksomhed.

Vi er ved et vendepunkt.

Presset på Europa er så stort, at det går op for flere og flere, at myndighederne har mistet kontrollen. Venstrefløjens godhed virker ikke længere. Europa kan ikke acceptere millioner fra syd hvert år. Samfundet vil bryde sammen.

Tilføj islamisk radikalisme oven i dette, og du får en krisebevidsthed. Eliten og medierne gør, hvad de kan for at undertrykke det. Men eksempler som Sverige illustrerer, hvad der kan ske med et tidligere velfungerende sociale demokratier. På få år.

Derfor melder Ritzau  og DR ikke om, at palæstinensere råber “Allahu Akbar”, når de tramper på en død israelsk soldat. Hvordan de udelader den islamiske dimension af bandevold, eksplosioner, røverier og voldtægter.

I Danmark Radios radioavis kl. 12 lørdag lykkedes det en professor fra Roskilde Universitet at få vendt skylden for den akutte angrebskrig fra HAMAS til at ligge hos Israel. Årsagen var ifølge professoren frustrationer over Israels ”ulovlige” bosættelser på Vestbredden. Så er det ligesom slået fast. Ikke underligt i form af en professor fra Roskilde Universitetscenter.

Den tyrkiske ambassadør var ikke klar over, at Rawa Majid, “den kurdiske ræv”, var en kriminel, skriver Expressen. Svensk politi har netop fundet hans narkolager til en værdi af 32 millioner SK.

De kriminelle er i gang med at infiltrere retsvæsenet og politiet. Ønsker man overfladisk integration, får man ræven i hønsehuset, og svenskerne kan ikke skille hveden fra klinten. De har frataget sig selv dømmekraften.

I mange vestlige lande bruger de al deres energi mod højrepopulismen. Den er farligere end kulturel invasion.

Som Mikael Jalving skriver: Eliten har indgået partnerskaber med udlændingene for at kue deres egen befolkning. De gør intet for at stoppe invasionen, fordi vi nærmer os et vendepunkt, hvor tilstande på jorden vil blive skabt, som ikke kan vendes.

Dette er den stik modsatte politik af, hvad Israel fører: Israel har også skabt tilstande på jorden ved at tillade jøder at bosætte sig på Vestbredden. De er deres garanti for sikkerhed. Israel uden Vestbredden er som at lægge hovedet på blokken. Men det er det, Biden-styret vil have Israel til at gøre. De bruger termer fra nationsopbygning for palæstinenserne for at påtvinge Israel en løsning, der vil ophæve halvtreds års sikkerhedsopbygning. Intet land ville frivilligt sætte sit folk i en sådan position. Tidligere udenrigsminister Abba Eban kaldte det Auschwitzsgrænser.

Israels forsvarslinje er en åben provokation for EU/Norge og Biden-styret. Det minder dem om det forræderi, de begår mod deres eget folk. Når det kommer til stykket, har Israel intet valg. De er skubbet frem af historiens vægt: Auschwitz og de arabiske landes tre nej’er i Khartoum. Nu er kampen blevet til jihad, og jøderne ved, hvad det betyder.

Vestlige eliter er bange for, at europæere og amerikanere vil opdage, at de er i samme båd.